Den seksuelle revolutions pofetinde

Margaret Mead: Den seksuelle revolutions Profet

Ellis Washington

Uden for enhver tvivl da kan en lille gruppe af engagerede mennesker forandre verden. Det er faktisk det eneste der har medført det.
~ Margaret Mead (1901-1978)

Kapitel 13 i dr. Benjamin Wiker’s opus “10 Bøger der forstyrrede verden” har en bemærkelsesværdig kritik af af “Coming of Age in Samoa,” af antropologen Margaret Mead. Dette venstrefløjens sekulære skrift er en logisk vildfarelse skabt ved en fiktiv verden i sindet hos en ung student i antropologi der i 1925 sejlede afsted til øen Tau i Amerikansk Samoa. Ifølge Wiker forklarede Mead’s ‘værk’ kort “hvordan det panseksuelle paradis som beskrives i ‘Coming of Age in Samoe’ viste sig at være en fiktion gennem hendes egen seksuelle misopfattelser og forvetninger” - en Freudiansk psykologisk projektion hun skrev med fanatisk nidkærhed som en forbandelse af det amerikanske samfund.

 

.

Margaret Mead på Samoa 1925

I den udstrækning at Mead’s værk øjeblikkeligt og universelt blev berømmet af akademiet og gennemført progressive, socialister og i liberale kredse var ikke kun en bekræftelse på de hedonistiske tider i “De Brølende Tyvere” og Jazz Tidsalderen. Da bogen blev udgivet i 1928 var det Mead’s propagandistiske angreb mod den jødisk-kristne seksualmoral i Vesten. Den forhånede kulturen på Samoa mere som en profetisk ytring af de endog endnu mere revolutionære tider der var på vej under Amerikas seksuelle revolutioner i 1960-70’erne, hvorfra nationen aldrig er kommet sig.

At Mead benyttede bedragerisk metodologi i indsamlingen af “kendsgerninger” fra primitive myter så de kunne passe til hendes filosofiske dagsorden deles af fortidens enestående filosoffer. For eksempel Thomas Hobbes’ “Det Primitive Menneske” der gav en grotesk skildring af vor naturlige kondition baseret udelukkende på en myte han selv skabte. Rousseau og Freud byggede på Hobbes “Primitive Menneske” myte. Alle disse mænd forbandt i essensen skamløst deres egne personlige politiske perversioner forklædt som dybdeborende filosofisk ræsonneren, og et bevis for argumentet om at menneskets natur bedst kunne forstås i menneskets primitive tilstand.

Deres grundlæggende holdning kan udtrykkes med det simple princip: Det naturlige = det primitive = det gode. Uanset om den vilde er god eller ond, et vanartet barn eller et brutal bæst så var han den originale Adam i Edens Have i hvis billede vor natur oprindelig blev skabt og i hvis billede menneskeheden skal forsone sig med sig selv ved af afmontere alle civilisationens spor.

Var Mead en ulidenskablig, seriøs lærd eller havde hun en agenda? Som det hævdes da rejste hun til Samoa for at opdage om “oprør mod myndighed, filosofiske spidsfindigheder, idealismens blomst, konflikt og kamp” var “vanskeligheder på grund af at man var ved at blive voksen eller ved  at blive voksen i Amerika.”

Med andre ord var pubertetens angst og anarki et naturligt fænomen eller udelukkende en kristen Vestens afvigelse? Hendes virkelig mål, ifølge Wiker, “var at overbevise Vesten om at den kristne seksual morals strenge forordninger var unaturlige, og at dens angstproducerende forbud er noget vi alle ville være lykkeligere foruden.”

Udover at udstille sine egne perverse seksuelle tilbøjeligheder overfor de stakkels samoanere var Mead en fortaler for en radikal ny tilgang til undervisning. “Uddannelse efter Valg” for Mead betød at man forkastede enhver vigtig fundamental tro, og den fundamentale tro var, at der ingen fundamental tro var. Som et ekko af de berygtede ideer af den progressive uddannelsesguru John Dewey skrev Mead så bekendt, “Barnet skal undervises i hvordan man tænker, ikke i hvad det skal tænke.”

Mead’s løsning: Da vi ikke kan gå tilbage til agrarsamfundet og de puritanske værdier så kan vi adoptere Samoanernes bekymringsfrie holdninger til alt det seksuelle i vor  kultur; befri det amerikanske samfund for moralens lænkler og skabe en generation der ville “benytte, afvise og gøre sig fri,” som SDS lederen Timothy O’Leary så velkendt sagde i 1960’erne.

Hvis Shakespeare skrev ‘Hver sin egen’ så argumenterer Mead, hvordan kan der være noget rigtigt hvis der ikke er noget forkert, og hvordan kan der være noget forkert, hvis vi ikke kan finde nogen der ubestrideligt har ret?

I 1983, fem år efter hendes død blev Meads videnskabelige uredelighed afsløret for verden af antropologen Derek Freeman der argumenterede for at “hovedkonklusionerne i ‘Coming of Age in Samoa’ i realiteten er opfundet ved en antropologisk myte der er en ømfindligt variation med kendsgerningerne efter Samoansk etnografi og historie.” forbundet med variationer.

Senere hen var antropologen Martin Orans endnu mere direkte. Orans sprugte: “Hvordan kunne antropologer og andre eminente lærde i det store og hele ignorere så åbenbare fejlslutninger? Hvordan kunne generationer af universitetsprofessorer have bogen med som påkrævet læsning for de studerende? Hvordan kunne et så fejlfyldt værk tjene som en trædesten til berømmelse?” Svaret på det første, ræsonnerer Orans sig frem til er “ideologisk.” “Vi ønskede inderligt at Meads resultater var korrekte. Vi troede at en mere tilladende seksualmoralkodeks ville være os alle til gavn,” skrev Orans.

Vigtigere er dog, at hendes ‘resultater’ var et kup for de progressive intellektuelle, de liberale politikere og for Marxistiske akademikere der troede på at menneskehedens problemer kunne løses ved Marxistisk sociale foranstaltninger og på biologi med basis i Darwin evolutionsteori.

Mead præsenterer hermed en klassisk udgave af ideologiens magt (manipulation med sandheden til det vi gerne ønsker sker) over filosofiens (kærligheden til visdom) ved at skabe en eksistentiel pseudo-videnskabelig metodologi.

Som Orans så tydeligt gør klart er ‘begæret’ efter at skabe en seksuel revolution den perfekte storm i de verdslige sind hos det progressive akademi, og i sindene på alt for mange meget intelligente videnskabsfolk der burde vide langt bedre, men ikke desto mindre accepterede og roste Mead’s arbejde uden at lade det gå gennem standard procedurerne ved accepteret videnskab. Havde de analyseret Meads værk blot med en overfladisk tilgang, da ville de progressive videnskabsfolk og akademikere have kunne afklæde hendes videnskabelige forskning, hendes argumenter og konklusioner der var fyldt med store huller og bedrageriske fejlslutninger. Men de ønskede det var sandt.

Den 19. januar 1979 meddelte Jimmy Carter at han posthumt ville give Presidential Medal of Freedom til Mead.

Occupy Wall Street bevægelsen består af de uvaskede horder af ‘ombyggede’ 60’er hippier, bøsseaktivister, anarkister og unge vilde der tilsviner parkerne med afføring og spytter på offentlige pladser over hele Amerika, som opildner til anarki, begår syndige seksuelle handlinger og opfører sig lummert i det klare dagslys og laver om på friheder med velsignelserne af Obama administrationen og Det Demokratiske Parti.

De protesterende er på en måde legioner af små Margaret Mead’s - glorificeringen af “Det Primitive Menneske”  den psyko-seksuelle frugt af hendes pseudo-videnskabelige bog, “At Blive Voksen i Samoa.”

---

Ellis Washington is a former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He is an instructor at Spring Arbor University, the American College of Education, and the National Paralegal College. Washington is a co-host on "Joshua's Trial, a radio show of Christian conservative thought. He is a graduate of John Marshall Law School and has written extensively on constitutional law, history, politics, philosophy, critical race theory and other subjects. His latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust" (2008) and law review article, "Natural Law Considerations of Juvenile Law" (2010). Visit his website, Ellis Washington Report.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=361445