Skandaler i Det Hvide Hus før i tiden

Skandaler i Det Hvide Hus før i tiden        

R. Emmett Tyrrell, Jr.
       
Et skrift af den undervurderede George Jean Nathan       

                    

WASHINGTON -- Et præsidentvalg ‘truer’ i horisonten, og allerede nu er nationens store opinionsmedier  - og lejlighedsvis så gearer de faktisk sig selv op   - ved at tjene almenvellets interesse, og også lige så stille deres egne dagsorden.

Vi har allerede fået at vide at Herman Cain - ikke-politikeren - der søger nomineringen hos Republikanerne - har haft to uheldige hændelser i 1990’erne med damer der ikke var hans hustru ….eller måske havde han ikke. Han siger han er uskyldig. Det samme gør hans hustru. Så er der guvernør Rick Perry. Han har været noget tøvende i debat. Først sagde han det var træthed. Så forklarede han, at han er en elendig debattør, og hvad så? Vi har ikke et parlamentarisk system, og den eneste gang en kandidats evne til at debattere udstilles er under en valgkamp. Trods alt, handler en kandidats styrke i en debat ligeså meget om kandidatens evne til at styre spisepinde. Dømmekraft,. beslutsomhed, overskud på ledelsesevner og erfaring er det som tæller. Se blot på den sørgelige forfatning af Obama administrationen.

Når man taler til offentligheden kan man bruge en Teleprompter, som vor nuværende boss gør. Det gjorde han i det mindste, indtil den varebil der medfører den præsidentielle Teleprompter forsvandt og med den også præsidentens segl. Præsident Obama holdt virkelig meget af sit præsident segl, og jeg anmoder slyngerne der tog varebilen om at give seglet tilbage. Eller måske kunne de berygtede Koch brødre købe et nyt til vor præsident.

Under alle omstændigheder er sæsonen med ‘præsidenter’ over os, derfor forventer jeg at se mange chokerende afsløringer i vor presse der jo i offentlighedens interesse betjener os.

Jeg må dog gøre opmærksom på at de gamle anklager om seksuel indiskretion hos Cain forbavser mig. Da lignende anklager (og så meget andet) for to årtier siden kørte mod præsident Bill Clinton i The American Spectator, var mine pressekolleger oprørte. Et underforstået bånd om god smag var blevet brudt. Drenge vil jo altid være drenge. De gør det jo allesammen. Hvad er det dog for et problem folk har med det som kaldes sex? Har the Spectator ingen skam?

Nuvel, under alle omstændigheder er der en masse hykleri når der fortælles om politik. Det er dog et race om præsidentposten vi står overfor, og jeg har besluttet at se på, hvad andre journalister gennem årene har bemærket om vore præsidenter.

En sand guldåre dukkede op i American Mercury fra juli 1928, udgivet at den store forlagsdirektør og brevskriver H. L. Mencken. Artiklen var ikke skrevet af Mencken men af hans noget undervurderede kollega George Jean Nathan, en skuespilkritiker, men også historiker om Amerika. Hvis han var på scenen i dag, og kunne klare alle de indignerede, tror jeg han ville kunne være et fremragende snakkehoved, skønt publikum hele tiden skulle tilbage til ordbogen og til en bog om etikette. Nathan var en godt uddannet gentleman og var yderst underholdende.

James Monroe dog uden tandstikker.
 

Ifølge Nathan benyttede, “James Monroe tandstikker i overværelse af sine gæster og Andrew Jackson fortærede stinkende oste i så store mængder - han serverede dem regelmæssigt ved sine middagsselskaber i Det Hvide Hus - at damerne der sad ved siden af ham måtte benytte store vifter.

 

Andrew Jackson - dog uden sine oste.

John Quincy Adams svedte voldsomt, og efter at have tørret sveden fra ansigtet viftede han med det våde tørklæde i luften og spredte dermed fugten over alle i nærheden.”

John Quincy Adams- ikke svedende

Ydermere påpeger Nathan “Led Zachary Taylor af en kronisk forstoppelse.” 

 

Zachary Taylor - har han ondt i maven?

Millard Fillmore der så ofte sammenlignes med den nuværende embedshaver i et Hvide Hus “faldt ofte i søvn og snorkede sødt i nærvær af sine gæster.”

Millard Fillmore - i et vågent øjeblik.

Selv krigshelten præsident U.S. Grant var ikke skånet for journalisternes hån. Grant, “som en god metodist....besøgte ofte i det private flasken og dukkede derpå op lettere overrislet.” Han røg også stinkende cigarer og “elskede at blæse røgringe mod de personer han talte med.” Kan du forestille dig sådanne uforskammetheder i dag? Præsident Grant gik jo ikke engang udenfor for at blæse sine røgringe. 

 

U.S. Grant uden cigar - men måske med en blæser på

Uden tvivl kommer vi til at læse i pressen i de kommende uger om mere chokerende fortællinger om kandidaterne - i det mindste de Republikanske. Præsident Obama er en hellig mand, skønt han sjældent kommer i kirke og har Solyndra og andre grønne projekter i tanke nu om stunder. Derfor vil der ikke være et pip om en skandale vedrørende ham. Men når det drejer sig som resten af kandidaterne, håber jeg læserne vil søge tilflugt i historien og være forsikret om at ingen præsident i dag ville ryge i Det Hvide Hus, eller som Zach Taylor - bøvse.               

                    
       
   
R. Emmett Tyrrell, Jr. is founder and editor in chief of The American Spectator. His new book, After the Hangover: The Conservatives' Road to Recovery, was published on April 20 by Thomas Nelson. His previous books include the New York Times​ bestseller Boy Clinton: the Political Biography; The Impeachment of William Jefferson Clinton​ ; The Liberal Crack-Up; The Conservative Crack-Up; Public Nuisances; The Future that Doesn't Work: Social Democracy's Failure in Britain; Madame Hillary: The Dark Road to the White House; and The Clinton Crack-Up.