Kunne Pearl Harbor være undgået?

Fremprovokerede FDR Pearl Harbor?

---

Patrick Buchanan

Den 8. december 1941 gik, Franklin Roosevelt på talerstolen foran en samlet Kongres, for at bede om en krigserklæring mod Japan.

Dagen før, ved daggry, havde hangarbaserede fly fra Japan iværksat et lumsk angreb der smadrede U.S. Flåden ved Pearl Harbor.

Ekspræsident Herber Hoover, Republikansk statsmand sagde om den dag; “Vi har kun en opgave at udføre, og det er at besejre Japan.”

Men overfor venner sendte “Chefen” et andet budskab: “I og jeg ved, at denne fortsatte sætten nåle i klapperslangen nu endelig fik dette land bidt.”

I dag 70 år efter Pearl Harbor er en bemærkelsesværdig hemmelig historie, skrevet i årene mellem 1943 - 1963 kommet frem i lyset. Det er Hoovers forklaring på, hvad der skete, før, under og efter Verdenskrigen der meget vel kan bevise at Vesten knælede som parat til døden. Redigeret af historikeren George Nash’s, "Freedom Betrayed: Herbert Hoover's History of the Second World War and Its Aftermath" (“Friheden bedraget: Herbert Hoover’s Historie om Den Anden Verdenskrig og dens Efterspil.”) er en svigende dom over FDR og mændene der omgikkes ham som politikere, der så snedigt løj om deres ønske om at holde Amerika ude af krig, selvom de foretog det ene bevidste skridt efter det andet for at føre os i krig.  

Herbert Hoover, præsident 1929-1939

Dog er bogen ikke polemisk. De 50 siders oplæg til Krigen i Stillehavet bruger erindringer og dokumenter fra alle sider, for at påvise Hoovers domsfældelse.

Og måske den bedste måde at vise bogens styrke er den måde Hoover gør det på - kronologisk, smerteligt præcist, uge efter uge.

Tænk over Japans situation i sommeren 1941. Låst fast i en fire-årig krig i Kina, som hun hverken kunne vinde eller afslutte, og være draget ind i fransk Indokina. Japan anså sig selv på randen af det hun kunne klare.

I landets regering var en magtfuld fraktion under ledelse af premierminister Prins Fumimaro Konoye, der desperat søgte ikke at komme i krig med United States.

Den “pro-anglosaksiske lejr” omfattede Flåden, hvis officerer havde kæmpet sammen med U.S. og Royal Navies i 1. Verdenskrig, mens krigspartiet var centreret om hæren. General Hideki Tojo, og Udenrigsminister Yosuke Matsuoka var meget antimerikanske.

Yosuke Matsuoka sammen med Hitler

Den 18. juli 1941, afskedigede Konoye Matsuoka, og erstattede ham med den "pro-Anglo-Saxon" Adm. Teijiro Toyoda​

.

Admiral Teijiro Toyoda

Svaret fra U.S.: Den 25. juli indefrøs vi alle japanske tilgodehavender i United States, standsede eksport og import, og nægtede Japan den olie som nationen og Imperiet var afhængig af.

Forbløffet søgte Konoye stadig sin fredspolitik ved at vinde sig hemmelig støtte fra Flåden og Hæren for at mødes med FDR på US siden af Stillehavet for at høre og svare på kravene fra U.S.

U.S. Ambassadøren Joseph Grew opfordrede Washinton til ikke at ignorere Konoye’s tilbud, at prinsen havde overbevist ham om at en aftale kunne opnås med japansk tilbagetrækning fra Indokina og Syd og Centralkina. Af frygt for Mao’s hære og Stalins Rusland ønskede Tokyo af have en buffer i Nordkina.

.

Joseph Grew (ambassadør til Danmark 1920-21)

Den 28. august præsenterede Japans ambassadør til Washinton FDR for et personligt brev fra Konye med inderlig opfordring til at møde ham. Tokyo bad os mindeligt om at holde Konoye’s tilbud hemmeligt, da en afsløring af en japansk premierminister tilbud om at krydse Stillehave for at tale med en amerikansk præsident kunne udsætte hans regering for fare.

Den 3. september blev Konoye’s brev lækket til Herald Tribune.

Den 6. september mødtes Komoye igen under en middag, der varede tre timer, med Grew for at fortælle ham, at Japan nu gik ind på de fire principper som amerikanerne krævede for fred. Ingen svar.

Den 29. september sendte Grew det som Hoover beskriver som en “bøn” til præsidenten om ikke at lade denne chance for fred forpasse. '
Den 30. september skrev Grew til Washington, “Konoye’s krigsskib er klar til at bringe ham til Honolulu, Alaska eller hvilket som helst sted udpeget af præsidenten.”

Ingen reaktion. Den 16. oktober faldt Konoye’s kabinet.

En tydeligt mærket Konoye umiddelbart før Pearl Harbor

I november opsnappede U.S. to nye tilbud fra Tokoy: En Plan A for en afslutning af krigen i Kina og besættelsen af Indokina og, hvis den blev forkastet, en Plan B, en modus vivendi, hvor ingen side vile foretage sig yderligere. Da de blev præsenteret blev disse to forslag også forkastet.

Ved et møde den 25. november i FDR’s Krigsråd taler Krigsminister Henry Stimsons noter om den fremherskende konsensus: “Spørgsmålet var hvordan vi ville manøvrere dem (japanerne) til ...at affyre det første skud uden at det giver anledning til for megen fare for os selv.”

“Vi kan udslette japanerne fra kortet på tre måneder,” skrev Flådeminister Frank Knox.

Som Grew havde forudsagt, da “viste Japan sig som en hara-kiri nation, mere tilbøjelig til at begå nationalt selvmord for ærens skyld end at tillade sig at blive ydmyget.”

Som følge af krigen der fulgte, fordi man nægtede at mødes med Prins Konye kom snesevis af tusinder af U.S. døde, Hiroshima, Nagasaki, Kina faldt til Mao Zedong, U.S. krige i Korea og Vietnam, og fremkomsten af et nyt arrogant Kina der kun udviser lidt respket for gårsdagens store supermagt.

Hvis man gerne vil kende historien der skabte vor verden, så brug en uge med Mr. Hoovers bog.

        


Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=374765