Min NUL tolerance politik

Min Zero tolerance politik - ingen stoffer her

           
Christopher Orlet
       

Ville samfundet være bedre hvis vi legaliserede brud mod den offentlige orden?

Efter min hustru, min svigermor gik forbi en handel med stoffer på gaden hvor vi bor her forleden besluttede vi at nu har vi fået nok. Fra nu af ringer vi til Politiet når vi ser nogen - sort eller hvid, hipster eller latino - der indtager illegale stoffer i vort kvarter. Det omfatter også marijuana.                     

       

Her i den indre by ryges joints som var det cigaretter så helt åbenlyst, af brugere i alle aldre, herunder mennesker der tilfældigvis går på fortovet når min hustru og jeg tager vor gravhund ud på en aftentur at det nærmest som at gå en tæt sky af marijuanarøg. Det er som at være til en Grateful Dead koncert anno 1975. Ingen gør noget ved det fordi alle gør det. Det er altså helt normalt i ghettoen

Derfor var det på tide med en ny normal. Næste gang min hustru så vor 20 årige ‘smarte’ nabo med venner ryge i baggården bad hun dem om at gå skrubbe af. (Min hustru har brugt 15 år på at forske i misbrug af børn og sager med overgreb i The Big City. Intet skræmmer hende). Naturligvis svinede de hende til.

“Det er jo det sorte gør,” informerede de hende.

“Er det rigtigt?” spurgte hun. “Ikke de sorte jeg kender.”

“Nå, men du ejer ikke stedet her.”

“Det er din bedstefars ejendom, og det du gør er ulovligt.”

“Og hvad så? Det er vores ejendom.”

De fattede simpelt hen ikke konceptet om at man ikke kan udføre ulovligheder på sin egen ejendom. (Tilsyneladende tilbyder skolerne i St. Louis ikke meget i form af kurser i logik).

Min hustru sagde til dem, at ved helt åbenlyst at ryge græs så sendte de et signal til stofhandlerne om at stoffer var accepteret i vort kvarter. (og det var de indtil vi kom hertil). Hun orkede ikke at forklare Broken Windows Theory for dem, men det var hvad vi mente.

Man tolererer en smule kriminalitet, og sender det budskab til de kriminelle at de kan slippe afsted med langt værre forbrydelser. Under alle omstændigheder - de var advaret nu.

Næste dag var de der igen, pulsende løs foran deres bedstefar hus. Denne gang ringede jeg til politiet. Jeg fortalte at der var to unge mænd der brugte ulovlige stoffer uden for vor nabos dør. Der gik ikke engang tre minutter så kom betjentene. Desværre var rygerne nu gået indendørs.

Jeg erfarede snart at politiets hurtige reaktion skyldes den kendsgerning at ovenpå adskillige skyderier i vort kvarter så er det nu blevet et af de varme indsatsområder som politiet her i St. Louis har fokus på, med hyppig patruljering.

Næsten aften var lovbryderne vore naboer på den anden side af gaden. Fire eller fem midaldrende personer der stod og hang, festede og blevet stenet. Igen ringede jeg til politiet. Igen flygtede de indendørs på et hængende hår. Imidlertid syntes det som om de havde fået nok. Siden Laurids Betjents besøg den aften er den åbenlyse stofhandel mindsket betragteligt. Vi får se hvor lang tid det holder.

 

Liberal/venstreorienterede siger at, hvis vi blot legaliserer marijuana så er kriminalitetsproblemet løst. Selvfølgelig skal vi så også til at legalisere methamphetamine eller andet lignende.

Hvis det overordnede mål er at formindske kriminaliteten, så ville det være mere logisk at legalisere alle stoffer og enhver anden såkaldt krænkelse af den offentlige orden fra prostitution til smårapserier, skønt det er vanskeligt at se, hvordan det vil gøre samfundet bedre.

Under alle omstændigheder og ud fra sund fornuft påhviler bevisbyrden de som ønsker at forandre samfundet. De har forpligtelse til at overbevise resten af os om at samfundet vil klare sig bedre med lovlig hash, og der ikke vil være nogen skadelige konsekvenser. Indtil nu har de ikke kunne fremføre dette. I hvert fald ikke så jeg er tilfreds. Indtil det sker så holder vi fast ved NUL tolerancen. I det mindste på gadeplan.

   

                    
                        
   
Christopher Orlet writes every Thursday from St. Louis.

http://spectator.org/archives/2012/09/27/my-zero-tolerance-policy