Grønne jobs - alt for dyrt!

Obamas Job-skabelses Maskine

Peter Hannaford

Tusinder af jobs smidt ud af vinduet.

Januar sidste år (2o11)med en typisk underdrivelse proklamerede præsident Obama, i sin State of the Union tale at alternativ “ren” energi ville være “vor generations Sputnik øjeblik,” og at det ville være en investering der ville styrke vor sikkerhed, beskytte vor planet og skabe utallige nye jobs for amerikanerne.” (Så pyt være med at Forbundsregeringen ikke skal komme med investeringerne, den skal blot bruge penge der ellers tilhører skatteyderne).

At gøre Onkel Sam til en risikovillig kapitalist var en stensikker vej til at nå disse beskedne mål, ja sådan tænkte han tilsyneladende. Han satte Energiminister Stephen Chu, som leder af programmet. Hr. Chu, en fysiker,  hvis forskning hovedsageligt er et studium i biologiske systemer på molekylærniveau havde ingen virksomhedsmæssig eller økonomisk baggrund, hvormed han kunne bedømme de mange ansøgninger om sol- og vindkraftværker, der landede på hans bord.

En ægte jobskabelsesmaskine???

Det som han og Det Hvide Hus har, ifølge en Washington Post artikel udgivet Juledag, var evnen til at give “nem adgang” til investorer i visse virksomheder “støttet af administrationen.” Det de ønskede var lånegarantier og flere subsidier. Mange var donorer til Obamas kampagne.

Ifølge Post artiklen, var det senior administrations embedsmænd der “skubbede til karriere bureaukrater for at fremskynde deres beslutning” om kæmpe lånegarantier for Solyndra, for at følge op på en plan af vicepræsident Joe Biden. Solyndra blev en meget hypet favorit hos Det Hvide Hus, og fik efterfølgende besøg af præsident Obama.

Bush administrationen var ude af kontorerne, uden at godkende en lånegaranti til Solyndra, og der var tydelige tegn på at virksomheden manglede en sund finansiel baggrund. Markedet blomstrede op med iværksætterselskaber. I 2000, gav den kinesiske regering imidlertid bankerne frihed til at udlåne penge (mere end 43 milliarder dollars) til virksomheder der fremstiller batterier og moduler. Kinesisk soludstyr oversvømmede markedet og tvang virksomheder der endnu ikke var finansielt klar til at sætte prisen ned for at kunne være med i konkurrencen. For ikke så lang tid siden, kunne køberne få et solpanel til en pris af 1m60 dollar per watt. I dag er det 1,05 dollar.

Solyndra der ifølge kendere aldrig var finansiel stærk, søgte og opnåede hos Obama administrationen en hidtil uset ændring i lånedokumenterne således at, i tilfælde af en fallit, da ville en gruppe private investorer have første prioritet. En af disse investorer, George Kaiser, aflagde mere end et dusin besøg i Det Hvide Hus i løbet af få måneder. Det Hvide Hus’ pressesekretær, Jay Carney, påstod - helt uden at rødme - at hr. Kaiser var der for at samtale om hans mange filantropiske interesser.

Men tidligt på efteråret smed Solyndra håndklædet i ringen og gik konkurs. Man lukkede dørene til sin nye fabrik i Californien. På det tidspunkt gik en modsat version af hr. Obamas ‘skab masser af nye jobs teori’ i gang. Alle 1000 Solyndra ansatte blev smidt på porten - for altid. (Læs denne om Solyndra og andre projekter for grønne jobs der mislykkedes)

Alt i alt er solenergiindustrien i en dyb recession. Seks af de ti største solcelleproducenter i USA har gæld i deres regnskaber der langt overstiger deres markedsværdi.

Ironisk nok har ‘eksplosionen’ i udvindelse af gas fra jordlag (shale-gas) og det efterfølgende fald i naturgaspriserne fået flere kraftværker til at vende sig bort fra planer om at lave elektricitet af solen og vinden. De udnytter de lave priser på naturgas. De eneste håb for at hæmme denne kilde til økonomisk vækst er for Obama administrationens venner blandt miljøekstremisterne, at smide sten på vejen og blokere for shale-gas virksomhederne.

De påstår, uden det mindste bevis, at processen med at nedbryde klippegrund dybt nede ved at bruge vand, og nogle kemikaler, vil ødelægge grundvandsforsyningerne. Deres sædvanlige modus operandi er at blokere for at hæmme projekter så disse kommer til at kravle og binde dem op på undersøgelser og omkostningskrævende retsprocedurer i månedsvis - eller år.

Obama og venner kan kun håbe at dette fungerer. I mellemtiden er historiens morale: Forbundsregeringen burde ikke forsøge at udpege vindere og tabere. Det ender altid med at at alle taber.

Peter Hannaford is a board member of the Committee on the Present Danger. His latest book is Reagan's Roots: The People and Places That Shaped His Character.

http://spectator.org/archives/2012/01/03/the-obama-job-shoveling-machin