Politisk korrekthed. og rebet til vor hængning

Vi har selv det reb hvormed islamisterne hænger os

LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET)                         
       

Hans Christian Andersen's "Kejserens Nye Klæder" er eventyret om en forfængelig Kejser der kun ville have de fineste klæder. To skræddere og “fupmagere” lover at skabe ham sådanne klæder, usynlige for de som “ikke passer til deres stillinger, er dumme eller uduelige”

Da “klæderne” er færdige er der ingen der vover fortælle Kejseren at klæderne sådan set er ikke eksisterende af frygt for at blive stemplet som uduelige. Kejseren - til sine undersåtters chok - paraderer derfor foran dem iført “udstyret.”

 

Men forfængeligheden hersker mens Kejseren paraderer videre.

Moralen af historien er at stolthed går forud for fald. Men visse karakterbrister, såsom forfængelighed kan blinde en person for virkeligheden - en fejl der yderligere kan være underlagt manipulation, når et tavst flertal ikke tør ytre deres bekymringer.

United States lider af en karakterbrist - “politisk korrekthed.” PK gør flertallet tavst, af frygt for at hvis man siger fra så er der straks “ist” etiketten - som i racist, sexist, populist osv.

PK har vist sig så intimiderende at den har medført en “afkølende virkning” på ellers helt berettiget kritik. Den kan gøre en blind for virkeligheden, eller medføre at man ikke siger fra, undertiden som resultat af et utilsigtet negativt budskab.

Koranen gøre det krystalklart at Islams troende er de ikke troende overlegne. Ikke-muslimer - grundet denne lavere status - har derfor ikke de samme menneskerettigheder som de troende. Interessant nok har det ikke altid været således.

I 1948 enedes alle medlemslandene i FN, undtagen Saudiarabien, om Menneskerettighederne - og proklamerede at disse var “universelle” for alle mennesker.

I 1981, anført af Iran, trak Organization of Islamic Cooperation sig fra aftalen. OIC fjernede det “universelle” fra rettighederne ved at begrænse menneskerettighederne til kun at omfatte de som er under Sharia Lov.

Islamisk lov klarlægger en tydelig menneskerettigheds “hakkeorden” -- det vil sige, muslimske mænd og derpå i langt langt mindre grad muslimske kvinder. Men for ikke-muslimer, er der bare ingen rettighed under Sharia.

Islamisterne benytter Sharia lov og PK bristen til at indføre deres kulturelle ‘følsomhed’ på andre, ved at understrege de troendes overlegenhed og således en fremmed kulturs forrang.

 

For U.S. ministerier, såsom Forsvarsministeriet er denne venlige respekt blevet politik. Det omfatter anbefalinger fra islamiske rådgivere, ansatte som U.S. regeringens konsulenter, der søger at fremme en Islam-følsom dagsorden uden at berøre det bagvedliggende budskab om underkastelse til Islam som en sådan politik skjuler.

I Guantanamo gives der Koraner til fangerne. Men fordi ikke-muslimer er “urene,” accepterer fangerne ikke en Koran som har været berørt af en vagt. Derfor skal vagterne være iført handsker når de rører ved den islamiske hellige bog. For de muslimske observatører forstærker dette blot at U.S. accepterer at ikke-troende, er urene, er ikke i samme kategori som muslimer og derfor har de ret til at nægte dem nogen menneskelige rettigheder.

Et sådant negativt budskab blev også udsendt ved 2009 Fort Hood, Texas massakren, hvor U.S. Army Major Nidal Hasan fik en særbehandling. Hans militære domstol, hvor han var anklaget for mordet på 13 mennesker er blevet forsinket adskillige gange over problemet med at have skæg i retten. Han kræver ret til dette med baggrund i sin muslimske tro, hvilket så er i konflikt med Armys regulativer der forbyder ansigtshår.

 

Idet han kaldte skægget en afledning har militærets dommer Oberst Gregory Gros fundet Hasan skyldig i foragt seks gange. Han beordrede den anklagede ud af retssalen og ind i en trailer for at se procedurerne på et lukket TV-kredsløb.

Dommeren, frustreret over Hasan’s umilitære fremtoning, besluttede så endelig at han enten kunne optræde glatbarberet eller blive tvunget til at få fjernet skægget. Ved en appel var retten enig med Gros, men sagde at den kommanderende - ikke dommeren - skulle sørge for det. Appeldomstolen var ikke enig i at skægget gav anledning til distraktion og afviste dommen for foragt. orden

Hasan anlagde så en sag, med en klar dagsorden, mod Gros. I december enedes appelretten om at procedurerne var blevet en “viljernes duel,” og afviste Gros og udpegede Oberst Tara Abbey Osborn som hans efterfølger.

Samtidig så retten på problemet med skæg en gang til og bestemte man ikke ville beslutte om og hvordan Religious Freedom Restoration Act kunne anvendes på Hasan’s hævd om ret til et skæg, og man overlod det til Osborn at afgøre om der var brug for en ny sag.

Ved Hasan’s første fremvisning foran Osborn, der bemærkede at skægget krænkede regulativerne, kommenterede hun, “Jeg vil ikke lade det være dig til skade, men for nogle mennesker i panelet er det anderledes.....”

Interessant nok, samtidig med at Hasan har argumenteret for at hans islamiske tro giver ham ret til et skæg, har han aldrig følt sig tvunget af sin tro til tidligere at have et sådant, altså først efter Fort Hood massakren. Han gik ind i og tjente i U.S. Army som en muslim uden skæg; derfor bør han stå frem for retten som sådan. Hvorfor tillade ham noget andet, nu? 

 

Appeldomstiolen og måske Osborn er muligvis skyldig i selv at have en dagsorden. Det er en dagsorden under indflydelse af en øverstkommanderende der forbyder enhver henvisning til “islam” eller “jihadist” i nationale sikkerhedsdokumenter. Det er en dagsorden der forbyder enhver henvisning til Hasan’s handling som en udspringende af “radikal islamisme,” og i stedet kalder den “en arbejdspladsrelateret voldshændelse.” Det er en dagsorden der meget mere passende kunne kaldes Politisk Korrekthed.

Sørgelig nok, nægter et tavst flertal at stille spørgsmål ved den holdning.

Ironisk nok kan Hasan fortælle os han handler i overensstemmelse med sin islamiske tro, men PK forhindrer os i at rejse hans tro som motiv for massakren.

Vladimir Lenin sagde: “Kapitalisterne vil sælge os det reb hvormed vi hænger dem.”

På lignende vis kan Politisk Korrekthed være det reb vil sælger til islamisterne - som de vil hænge os med - mens vi så naivt tillader det, gennem vore PK motiverede handlinger eller tavse ikke-handlinger og underkastelse af det “universelle” lighedsbudskab.  

                       

 

Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.

                       

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/giving-islamists-the-rope-to-hang-us?f=must_reads#ixzz2InGgzfcz