Har en god samaritaner en chance nu om stunder?
P. DAVID HORNIK
På Vestbredden under et terrorangreb med brug af kniv og skydevåben blev hustruen til en jødisk Rabbi, Miki Mark alvorligt såret (nu er hun kommet sig efter indlæggelse) og yderligere blev deres teenagesøn og datter også såret.
Angrebet hvor de palæstinensiske terrorister affyrede mere end 20 kugler ind i Marks bil nær Hebron var blot endnu en alt for almindelig hændelse. Men det som gjorde den usædvanlig er hvad andre palæstinensere udførte - især en som de israelske medier kun omtaler som “manden” eller “J.” der var årsag til det ikke gik langt værre.
.
“Først troede jeg det var en ulykke. Jeg åbnede med storr vanskelighed døren ... pigen var inde i bilen og skreg, “De slår os ihjel.” Jeg sagde til hende at hun ikke skulle være bange og alt ville blive godt.”
Han sagde hans hustru der er læge, arbejdede på at standse blødningen fra teenagerens sår i maveregionen mens han tilkaldte en ambulance....Efter det lykkedes af få endnu en bildør op sagde han at han trak den 14 årige Tehila Mark ud af smadrede bil.
Manden sagde derpå at han flyttede den 15. årige Pedaya Mark væk fra bilen og forsøgte at berolige ham.
“Jeg tog om knægten og krammede ham. Jeg gav ham noget vand og brugte jod, og blev ved med at fortælle ham at alt nok skulle blive godt igen,” sagde han. “For mig betyder det intet om det var en ulykke eller et terrorangreb. Dette er mennesker, børn der har brug for hjælp, og hvis jeg kan hjælpe gør jeg det.”
Kort tid efter standsede Dr. Ali Abu Sherech, også palæstinenser ved ulykkesstedet og behandlede familien. En israelsk militærjeep og ambulance kom til, og familien Mark blev indlagt på hospital i Jerusalem.
Historien fik intensiv dækning i israelske medier, og især “J” blev stærkt rost for at tage initiativet i et livsvigtigt øjeblik.
Men så begyndte problemerne for ham at tårne sig op.
Mens J hjalp familien Mrk, “passerede dusinvis af køretøjer stedet og truede ham og krævede han holdt inde med at behandle jøderne.” Med andre ord, så trods de israelske bestræbelser for at skjule hans identitet, blev det hos Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed oplyst hvem denne “synder” var.
Det viser sig nu at J har job hos Selvstyremyndigheden og nu er blevet afskediget. En slægtning til ham siger:
“Da det stod klart han var den første der kom til stedet for angrebet, og at han hjalp ofrene er han og hans familie blevet udsat for en smædekampagne og har modtaget trusler. Han er ikke skræmt, med det bekymrer ham, at han og hans familie er blevet som udstødte efter hændelsen. Det som virkelig går ham på, er at han er blevet afskediget fra sit job hos Selvstyremyndigheden. De har sagt til ham at han måtte fyres på grund af nedskæringer i budgettet, men han var den eneste der blev afskediget - fem dage efter hændelsen.”
Den Fatah-ledende Palæstinensiske Selvstyremyndighed på Vestbredden betragtes som en moderat del af palæstinenserne sammenlignet med det Hamas ledede Gaza. Men hos PA, er selv en spontan, humanitær handling med at redde en såret rædselsslagen kvinde og to børn noget man betragter som - forræderi.
Yochai Damari, der er chef for Mount Hebron Regional Council og ligesom familien Marks en “bosætter” det vil sige israelere der bor et sted, hvor mange ikke mener israelere bør bo, har hyldet J’s heltegerning og opfordret de israelske myndigheder til at lade ham arbejde i israel. I en Facebook post har han opfordret til at der vises taknemmelighed mod mennesker der netop opfører sig som mennesker. Især i en tid som denne er det vigtigt at styrke de positive kræfter og sende et klart budskab om at normal og positiv opførsel som denne vil resultere i normal og positiv belønning fra os.
Hvor er det dog soleklare ord, som generationer af diplomater og fredsprocestilhængere burde tage vare om. At gøre “Israels-Palæstinensisk Fred” til et fokuspunkt, samtidig med man underlægger Israel et tung pres og voldsom kritik har ikke lavet om på en tydelig kendsgerning: Palæstinenserne side har ikke accepteret Israel, man indgyder stadig had til Israel, og vil ikke være i stand til opnå fred før det ændres.
Historien om “J.” illustrerer den pointe på fremragende vis for de lukker fuldstændig hermetisk af for situationens virkelighed.
Efterskrift: Rabbi Miki Mark blev begravet i Otniel, tusinder var tilstede den 3. juli. Terroristender skød og dræbte ham blev selv dræbt af israelske styrker den 27. juli.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar