Kunst - kritikere og ægte snyd

Broer fra ingen steder - Kunst og snyd

Nathwell Tate blev født cirka den 7. marts 1928 i Union Beach, New Jersey --- i hans officielle biografi "Nat Tate: An American Artist: 1928-1960,"nævnes usikkerheden med fødselsdatoen. Som bogen forklarer så skyldes det, at Tate sådan set ikke var særlig kendt mens han levede.  

Han var kunstner der opnåede en mindre anerkendelse i New Yorks kunsterkredse, og hans malerier (ofte af broer) blev godt modtaget. Men så blev det noget dystert for Nate lige netop som han oplevede en vis succes.

Han rejste til Europa, og da han så kvaliteten af kunst der, erkendte hans at hans værker slet ikke levede op til den høje standard, han selv mente han besad. Han gik så tilbage til de mennesker der havde købt hans værker og bad om lov til at købe dem tilbage, da han meget gerne ville forbedre dem.

Det lykkedes ham at købe alt det han havde solgt, men var dybt frustreret over at han ikke kunne få sine malerier til at nå det kvalitetsniveau han havde set i Europa.

I stedet ødelagde han de fleste af sine værker - måske helt op til 99%. Og så kastede han sig ud over rælingen på Staten Island færge, i et forsøg på at begå selvmord - 31 år gammel.

Tragisk ikke sandt? Men græd ikke over Tate. Han døde ikke den dag. Han døde sådan set slet ikke. Det kunne han nemlig ikke. Han har aldrig eksisteret.

Tate var blevet ‘skabt’ af romanforfatteren William Boyd, der morede sig på NYC kunstscenen, og begyndte at skrive førnævnte biografi - det pure opspind fra første bogstav.

Natten til den 31. marts 1998 - måske skulle det have afsløret det? - afholdt Boyd et selskab hvor bogen blev præsenteret. Blandt gæsterne der var med på spøgen var David Bowie (der var virkelig stor på det tidspunkt), og forfatteren Gore Vidal ifølge the BBC.

Vidal fremsatte endda i sit navn en støtteerklæring på bogens omslag. Boyds formål var at give samfundets ‘bedre selskab’ en påmindelse om, at skepsis og kynisme er vigtig - især da, i stor grad, publikum er de som bestemmer hvad der er kunst og hvad der ikke er.

Ved at gøre den fiktive Tate berømt håbede Boyd han fik sendt budskabet. Og ifølge en person der arbejdede for Boyds udgiver, opnåedes formålet: “‘folk sagde hele tiden, jo, jeg har hørt om ham!’ Man var forhippet på ikke at fremstå uvidende, tåbelig. Det er kritikere alt for stolte til.”

Derpå blev Tate ‘virkelighed.’ På sæt og vis. For at få fupnummeret til at forekomme så ægte som muligt  skabte Boyd et par malerier, som han hævdede var genskabte værker fra Tates kollektion (ja, hvad er en kunstner uden værker?)

Med tiden blev fupkunstnerens berømmelse, der mest stammede fra den kendsgerning, at Boyds ‘nummer’ blev mere og mere kendt, og gjorde at interessen for hans værk eksploderede  

-  trods den amatør han var - voldsom.   

Den 15. november 2011 satte, Sotheby's -- et ægte og meget kendt auktionshus -- Tate's "Bridge No. 114," som ses på billedet til salg så der kunne bydes. Sotheby's afslørede historien bag historien om Tate og at kunstneren faktisk var Boyd.

Ikke desto mindre blev, Bridge No .114 solgt for £7,000 til en anonym køber.

---

Bonus Fakta: I 1975, udgav David Bowie albummet "Station to Station," der blev hyldet af kritikerne - nogle årtier senere udnævnte Rolling Stone det som et af de bedste ud af 500 albums til alle tider. Det solgte rigtigt godt og fik en Gold status tidligt i 1976.  Når man spurgte Bowie hvad der inspirerede ham til at lave et sådant mesterværk var han helt blank. Som Wikipedia bemærker, "under indspilningsproceduren var Bowie svært afhængig af narko, især kokain, og husker næsten intet om produktionen.”