Trump i George Wallaces fodspor
Det hele begyndte med George Corley Wallace fra Alabama og Mr. Trump kan takke sin hukommelse, hvis han ved hvem Wallace var.
Tidligt 1960’erne lærte George Wallace at han kunne vinde valg i Alabama og blive guvernør ved at indtage en stram raceadskillelses kurs. Han stillede sig ved indgangen til skolen ved University of Alabama og blokerede for en yndig sort kvinde. Det gjorde han en halv times tid, og trådte så til side efter en indstilling fra en forbundsdomstol.
Hos nogle blev han en paria og hadet for den opførsel. Men for mange hvide i Borgerrettighedsæraen, der så deres skoler og deres bosteder og deres levevis blive vendt på hovedet ved tvungen raceintegration blev Wallace en helt.
Gov. George Wallace with President Nixon at an "Honor America Day" celebration in 1974 (Wikimedia Commons)
Wallace havde været pilot i 2. Verdenskrig og en meget velset professionel bokser, og han blev helt for den hvide arbejderklasse over hele nationen, som følte de var blevet ladt i stikken af de liberale og “storsnudede intellektuelle” i Det Demokratiske Parti.
I 1964 stillede Wallace op i Demokraternes primærvalg i Maryland, hvor han var tæt på at vinde, i Wisconsin klarede han sig overraskende godt, i Oregon gik det også fint, og i hele Syden.
Han gjorde Lyndon Johnson stærkt bekymret og han gav Republikanerne en lektion: De hvide i Syden og den hvide arbejderklasse over hele landet var målgruppen. Barry Goldwater var en smule for idiosynkratisk og ‘småskør’ til at drage fordel af lektionen, men det var Richard Nixon ikke.
“The Southern Strategy” blev hovedhjørnestenen i GOP i årene med Nixon og det klarede han storartet. En ægte fra Syden, Jimmy Carter, var i stand til at skabe ravage. Men Ronald Reagan der begyndte sin kampagne i 1980 i Mississippi og ikke forsøgte at skjule sin forkærlighed for staternes rettigheder, og Bush 41 og de slagfærdige Willie Horton reklamer, drog kæmpe fordel af læren og fik succes.
Det gjorde Bush 43 også. Ingen af disse folk var overhovedet ikke racister, som Wallace, men de kommunikerede alle, at i den store kamp mellem liberal skolebuskørsel, og hårdtslående bureaukrater og hvide stålværksarbejdere, så stod de på arbejdernes side.
De sagde alle, “Vi er for den hvide mand som de store kanoner og bureaukraterne og journalisterne i Hollywood snerrer ad. Vi er imod det ‘forfinede korps af uduelige snobber’ (den store Ted Agnews frase) og for den hvide mad med den hårde hud på fingrene, og et fagforeningsjob og en truck.”
Og nu føler disse mennesker med deres truck, våben og vrede, at hvis deres præsident favoriserer de sorte kriminelle mod de hvide betjente - og de har alle et familiemedlem der er betjent - at de skal marchere med Trump.
Trump er aldrig kommet med et anti-sort ord, og jeg formoder han overhovedet ikke er racist. Men da han sagde han ville bygge en mur mellem U.S. og Mexico, og et forbud mod at muslimer kommer til Amerika, ja det budskab var krystalklart. Han er for Amerika og for amerikanerne. Millionvis af amerikanere oplever en forandret nation, hvor den hvide arbejder og kvinde trues af det de anser som en invasion af barbarer. De ved helt sikkert at Hillary er for de invaderende og mod politiet. De ved at Trump er for lov og orden og Amerika først.
Trump har aldrig brugt N-ordet. Efter 1964 brugte Wallace aldrig mere N-ordet og han klarede sig storartet i valget i 1968 og i Demokraternes primærvalg i 72, indtil han blev skudt og lammet i byen Laurel, Maryland.
Demokraterne spytter på de mennesker. Trump kalder dem brødre og søstre. Han er noget bagud over for Hillary i meningsundersøgelserne lige nu. Men dette er stadig mest et hvidt land med masser af mennesker med ru hænder og trucks. Og Trump har den vane at knuse de som snerrer af ham. Han har totalt klynget Hillary op ved at sige, “Hun har kvindekortet, og det er hendes eneste trumf.” Det er det vanskeligt at argumentere mod, fordi det er sandt.
Lad os se hvor langt vejen som Wallace banede fører hen - og forresten så blev Wallace en hengiven støtte af sortes rettigheder senere i livet, og han var elsket af mange sorte i Alabama. En god politiker ved hvilken vej vinden blæser - og hvornår. Trump er et fænomen.
Vi kommer til at se om han er kvalificeret til at lede. Lige nu ønsker vælgerne en leder der fører dem et sted hen. Den skræmmende spørgsmål er, “Hvorhen?” og jeg tror ikke Trump selv kender svaret.
ABOUT THE AUTHOR
Ben Stein is a writer, actor, economist, and lawyer living in Beverly Hills and Malibu. He writes "Ben Stein's Diary" for every issue of The American Spectator.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar