Republikanske kandidater og Hitler

Alle republikanske kandidater er Hitler

Daniel Greenfield

Den “store løgn” har kørt i over 50 år.

“Når man ser bort fra Adolf Hitlers udslettelse af det jødiske folk, er det amerikanske bombardement af forsvarsløse bønder i Indokina vor tids mest barbariske handling.”

Det citat kommer ikke fra en eller anden Sovjet fanatiker der blot gentager hvad hvad Moskva siger, men fra den Demokratiske præsidentkandidat George McGovern. (år senere skulle McGovern sammenligne de kommunistiske massakrer i Cambidoa med Holocaust, og opfordre til militær intervention)

Vicepræsident Hubert Humphrey brugte også Hitler da han kæmpede mod Nixon ved at erklære, “Hvis briterne ikke havde kæmpet i 1940, ville Hitler være i London og hvis Demokraterne ikke kæmper i 1985, vil Nixon være i Det Hvide Hus.”

Chicagos borgmester Daley anklagede Nixon for at benytte “Hitlerlignende taktik.”

McGovern er kendt for at sammenligne Nixon med Hitler, det gjorde ham populær på venstrefløjen, men det var ikke noget han selv havde fundet på. At sammenligne en hvilken som helst Republikansk kandidat med Hitler var været en standard Demokratisk politisk taktik i ganske lang tid, uanset hvor upassende den måtte være.

Før McGovern sammenlignede Nixon med Hitler sammenlignede han Barry Goldwater med Hitler. Goldwater havde en jødisk far og en afsky for socialismen hvilket ville have gjort ham særdeles uvelkommen i rækkerne hos Nationalsocialisterne, men det har altså ikke hindret ham i at blive anklaget for at være en Hitler af Demokraterne og deres allierede i pressen.

Guvernør Pat Brown fra Californien sagde “Goldwaters nomineringstale havde en snert af fascisme. Det eneste der manglede var ‘Heil Hitler’.” Borgmester Jack Shelley fra San Francisco påstod at Goldwater strategerne fik alle deres ideer fra Mein Kampf.

Skønt Goldwater tidligt havde været medlem af NAACP, (National Association for the Advancement of Colored People) advarede NAACP lederen Roy Wilkins om, at “De som siger at doktrinen med ultra-konservatisme ikke er noget ondsindet burde huske, at en mand kom ud af ølstuerne i München og samlede højrekræfterne i Tyskland. Alle de samme elementer er der nu i San Francisco.”

The NAACP anklagede Goldwater for at appellere til “frygt og hykleri.” Martin Luther King sagde, “Vi kan genkende faresignalerne ved Hitlerismen i Mr. Goldwaters kandidatur.”

Fagforeningsledere iværksatte en national kampagne for at forhåne Goldwater som Hitler d. 2. “Jeg har trukket en parallel mellem Goldwater og Hitler og vil ikke undskylde for den parallel,” erklærede George Measny fra the AFL-CIO. Samtidig med at Goldwater absolut ikke var en Hitler havde CIO delen af AFL-CIO stærk kommunistisk indflydelse og efter Hitler-Stalin Pagten, gik nogle fagforeninger i færd med at skabe strejker for at sabotere produktionen og forhindre at hjælpe  De Allierede  der kæmpede mod Hitler. Ikke blot var Goldwater ingen Hitler, men nogle af de organisationer som Meany repræsenterede havde hjulpet Hitler da Stalin bad dem om det.

Det at anklage Republikanere for at være Hitler for forskellige småting går helt tilbage til dengang Hitler var på scenen. FDR anklagede den Republikanske kandidat Wendell Wilkie for at benytte “Hitlers taktik” ved ofte at gentage hans slogans. Men det var den hyppige anklage om associationer mellem Hitler og Republikanerne der var Den Sande Løgn. Det eneste formål var en helt ubegrundet association gennem gentagelse af latterlige og grundløse anklager om, at hver eneste Republikaner var en Hitler - blot bedre klædt.

Typisk for denne taktik var Senator Tom Lantos udfald, “Hvis man ser bort fra din sympati for KKK eller Nazipartiet, eller Det Republikanske Parti, så lyver du.” Det problem der blev diskuteret havde absolut intet med nazismen at gøre. Det handlede om Clintons Landbrugsminister var var anklaget for korruption. Målet var at associere Republikanerne med Nazismen ved at sætte de to i samme gruppe så ofte som muligt - og det uanset relevans, anstændighed eller sandhed.

I Iran-Contra retssagen blev Oliver North anklaget for at “følge Hitlers officielle strategi.” Hvad havde den ene med den anden at gøre? Intet. Men denne form fra løs anklage var blevet typisk og ren rutine. William Shirer, der også havde sammenlignet Nixons bombning af Hanoi med Holocaust og kaldt Nixon en “dygtig elev” af Hitler (Pentagon talsmanden Jerry Friedheim var så Göebbels) sammenlignede Reagan med Hitler da Reagan intervenerede Grenada. Så sammenlignede Shirer Bush I med Hitler for at forbyde flagafbrænding.

Under årene med Reagan havde venstrefløjen nået toppen med Hitler sammenligninger. Alt Reagan gjorde var som Hitler. Alle Reagans samarbejdspartnere var som Hitler. Det var Hitler der og alle vegne.

Præsident George W. Bush arvede denne Hitler sammenligning. For venstreorienterede Truthers var 9/11 blot Reichstags branden om igen, the Patriot Act var begyndelsen på et nationalt diktatur og Bush var så diktatoren. Som Kurt Vonnegut ytrede, “Den eneste forskel mellem Bush og Hitler er at Hitler var valgt.” Hitler var så ikke valgt, det var Bush, men hvad kan man forvente af en venstrefløjser der kæfter op uden at kende historien.

Kongresmand Charles Rangel sammenlignede Irak Krigen med Holocaust. “Det er ligeså slemt som da 6 millioner jøder blev dræbt.” (Rangel havde også påstået at the Contract med Amerika var værre end Hitler) Senator Durbin sammenlignede Gitmo med nazi koncentrationslejre. Senator John Glenn sammenlignede Republikanernes argumenter med Nazi propaganda. “Det er den samme gamle Hitler taktik ...hvis man hører noget gentaget, gentaget og gentaget begynder man at tro på det.” Ligesom hele tiden at anklage Republikanerne for nazisme.

Kongresmand Keith Ellison, en tidligere støtte af Nation of Islam med dennes berygtede anti-semitisme sammenstillede 9/11 med Rigsdagsbranden ligesom the Truthers. Al Gore hævdede at “Administrationen arbejder tæt sammen med et netværk af hurtigt modsvarende digitale Brunskjorter.”

Den demokratiske senator Robert Byrd, et tidligere Klansmedlem, sammenlignede Bush med Hitlers medslyngel Herman Göring.

For de fleste mennesker er analogier med nazismen det samme som Holocaust og et hensynsløst diktatur. For venstrefløjen er det imidlertid at enhver folkelig reaktion mod deres styre er lig med nazisme. I deres verden er der en kamp mellem progressive og reaktionære kræfter. Enhver bevægelse der vover at søge et højt embede ved at udfordre progressives politik er reaktionær, fascistisk og Det Tredje Riges genkomst. Republikanske sejre er det samme som at en tåbelig folkelig vrede udnyttes af højrefløjs demagoger.

Og således må det være at det eneste vi kan være sikker på er at enhver nomineret hos Republikanerne vil være som Hitler. Uanset hvad han mener. Det betyder intet hvis Demokraterne anså ham som moderat i blot fem minutter. Beskyldninger om nazisme forbliver standard argumentet for et Demokratisk Parti der går længere mod venstre.

Republikanerne er ikke progressive. Ergo er de Hitler. Ganske enkelt.

Optimisterne troede at Demokraterne havde nået “Peak Hitler” under Bush, Men for venstrefløjen er der ingen Peak Hitler. Den samme trættende angrebstaktik er blevet benyttet i 50 år. Den vil fortsætte med at halte sig videre i den venstreorienterede flok i endnu 50 år eller 100 år. Den Store Løgn vil fortsætte med at blive gentaget for at indoktrinere enhver ny politisk aktiv progressiv med den overbevisning at alle der er til højre er Hitler og at ethvert valg er en ny kamp for at stoppe Hitler 2.0 i at overtage Amerika.

Goldwater var Hitler. Nixon var Hitler. Reagan var Hitler. Bush var Hitler. Ingen af dem erklærede Det Fjerde Rige, gjorde sig til diktatorer på livstid eller opførte koncentrationslejre. Men Den Store Løgn retroaktivt genskriver fortiden ved at hævde at det sidste årtis Hitler var en nogenlunde anstændig moderat mens den nyeste Republikaner er et skræmmende uhyre.

Goldwater, Nixon og Reagan genopstod alle som moderate kontraster til hinanden og derpå Bush. Processen med at genskabe Bush som en moderat er allerede i gang. Og således vil også enhver Republikaner gå fra at være en Hitler til en politisk moderat, af den seneste generation af liberale, men den nyeste Republikaner er i sandhed Hitler.

Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

http://www.frontpagemag.com/fpm/262157/every-republican-presidential-candidate-hitler-daniel-greenfield