Nogle af mine bedste venner er Trump støtter - hvorfor? Del 2.

Hvorfor nogle af mine bedste venner er Trump støtter

Del 2 af 2. Læs del 1 her.

Oleg Atbashian

Jack

Jack er en knalddygtig klassisk musiker, en fin ordsmed, en konservativ gennem lang tid, og en hengiven kristen. Da han brækkede skulderen kunne han ikke holde på sit instrument, så brugte han sit knivskarpe sind og sin eksamen i økonomi for at tjene sig en formue på finansmarkedet. Nu har han råd til at slappe af og skrive bøger.

Jack fortalte mig om sin opfattelse af dæmoniseringen af Trump og den entydige kategorisering af  hans støtter, som værende dårligt uddannede, dårligt informerede fjolser. Ifølge Jack er både Republikanernes og Demokraternes organisationer korrupte og fungerer ikke, men det de kan gøre så udmærket er at fabrikere mediefortællinger der inficerer folks sind med holdninger der er gavnlige for det politiske aristokrati, samtidig med der skabes aversion mod enhver der er en fare for dem.

Trump er en tydelig fare for dette korrupte elitære system. Han er villig til, og fuldt ud i stand til at smadre alle deres omhyggeligt etablerede sociale hierarkier og ændre hele den politiske kultur, hvilket vil gøre eliten overflødig og udstille dens ellers hyldede og meget dyre apparat som værende fuldstændig ubrugeligt. GOP etablissementets frygt og forhånelse af Trump er så intenst at selv det at tabe valget til Hillary forekommer dem ikke at være så slemt endda.

De selvsamme folk har været ineffektive gennem Obamas præsidentskab. Obama truede ikke deres karrierer, og hver af hans katastrofale politiske tiltag var for dem en lejlighed til at få et lukrativt statstilskud. Som kontrast truer Trump deres overlevelse - og pludselig er etablissementets hastighed og effektivitet fænomenal. Deres hurtigt oprettede #NeverTrump fortælling har som målgruppe “ren” konservative og hårdnakkede Ted Cruz støtter, inficerende dem med fjendtlighed der når helt op til,  ja endda overgår det berygtede Bush Derangement Syndrome.

Den triste ironi ved the #NeverTrump bevægelsen er, at disse selverklærede “rene konservative” og anti-og oprør mod det etablerede” netop selv har slugt madding og krog fra de etablerede. Værre endnu de deler nu uhæmmet løs af links til sociale medier fra førhen foragtede venstreorienterede kilder, blot så længe de angriber Trump. Og så taler de om Trumps støtter som værende vrede godtroende tåber.

Jack hader ikke Cruz, faktisk har han ikke noget imod om Cruz blev præsident, hvis han kan vinde valget - hvilket ikke er sandsynligt. Trumps støtter ved det. Jack ser ikke at nogen anden kandidat modtager så megen fjendtlighed. Der er ingen organiseret #NeverCruz bevægelse af betydning, og ingen, ud over Cruz støtter har lavet blacklists mod den anden side, Jack er trist over at så mange gode, tidligere ellers fornuftige mennesker har underkastet sig galskaben ved #NeverTrump bevægelsen.

Mike

Min anden ven, Mike, der er en konservativ skribent, har en lidt anden tilgang. Han holder af Ted Cruz, fordi Cruz har alle de rigtige svar, men det er bare ikke nok. Mike sammenligner Cruz med en professor der kan kemibogen udenad, Trump derimod er en ‘vild’ mand der ønsker at bruge formlerne i den samme lærebog for at gøre op med vore fjender. På dette tidspunkt i historien har vi ikke brug for en professor, vi har brug for den ‘vilde’ mand.

Brendan

Brendan er indvandrer fra Irland, der siger han kom til U.S. og forventede at se en amerikansk leder der var mere som John Wayne --- en beslutsom og tillidsvækkende fyr med ‘nosser’ - og ikke som Pee Wee Herman eller en europæisk lignende socialist uden rygrad.

Brendan har arbejdet i flere år i New York med byggeprojekter, herunder nogle, hvor Donald Trump var med. Han har bevidnet at Trump personligt har været sammen med arbejdere og ledere uden mellemled, ikke har været bange for at blive beskidt og forhandle benhårdt. Trump har aldrig mistet sin lavere klasses accent, som han lærte i Queens, og han blev aldrig accepteret at den storsnudede New York elite som en af deres.

Men han er altid blevet respekteret, accepteret  og holdt af af arbejderklassen som en “folkets milliardær.” Brendan ser ingen vrede blandt Trumps støtter, men snarere optimisme og kærlighed til landet. Han afviser også de der sammenligner Trump med Mussolini eller Hitler. Trump har været i offentlighedens søgelys i næsten 70 år, kører en meget stor virksomhed, har produceret TV show, og ingen har klaget over at han handler som en despot. Tror du ikke, at hvis Trump havde selv det mindste spor af en diktator i sig, at så ville en eller anden have sagt det og medierne ville have udbasuneret det over hele verden?

Brendan holder også af Ted Cruz og deler mange af hans ideer. Men selvom Cruz blev præsident, siger Brendan, skal han være heldig, hvis han bliver i stand til at implementere 10% af sine ideer Trump, med sin evne til at overvinde forhindringer, vil muligvis få 70% gennemført. Brendan deler ikke 100% Trumps forslag, men ville hellere se 50% af dem gennemført, end de 10% hos Cruz, eller 0% af Bernies eller Hillarys.

Ann

Ann har her for nylig taget afstand fra feminismen, fordi som hun beskriver det ser et svigt af kvinders rettigheder hos feministernes ledere. Den politisk korrekte, venstreorienterede ledelse har intet gjort for at gøre noget mod undertrykkelsen af kvinder i Sharia dominerede samfund, og fortsætter med at være imod ethvert forsøg på at hindre spredningen af de patriarkalske og kvindefjendske Sharia værdier gennem muslimsk indvandring . Amerika. Med Anns ord, ved at støtte pro-Sharia multikulturalisme har feministerne på effektiv vis stillet sig på samme side som mandlige chauvinister når det drejer sig om kvinders rettigheder.  

Ann hopper ikke med på vognen om at Trump er mod kvinder, idet hun siger at når man giver kvinder særrettigheder fordi de er kvinder så er det nedværdigende. Hvis man kræver lige behandling, så må man være klar til netop lige behandling. Man kan ikke slå Hillary, hvis man er alt for optaget af at skåne hendes følelser. Vi er trods alt voksne individer.

Samtidig med de bekæmpede patriarkalske tendenser i vort samfund, siger hun, gik de radikale venstreorienterede feminister for langt og smadrede det at være mand, sammen med faderskab. Det er rigtig dårligt for familierne, for børnene og især for kvinder. Ann ser Trump som en succesrig model for mænd og en faderfigur. Hvis han ikke var ‘ægte’ hvordan ville hans børn så have klaret sig.

Venstrefløjen har kastreret vore mænd siger hun. Fædre i populærkulturen gik fra “Far ved bedst” til Homer Simpson, målet for alle vittigheder og den som blev gjort til grin. Børn uden ‘fædre’ voksede op, og så The Simpsons og den latterlige faderfigur. Hun siger Trump vil være faren der kommer hjem til et vildt selskab, får børnene til at rydde op, gøre rent, sparker ballademagerne ud og lægger sag an mod deres forældre for de skader de har forårsaget.

Ann anser nutidens kastrerede mandeklasse som en der har mistet evnen til at forsvare os. Hun ser “mænd” i Europa der intet gør for at beskytte deres kvinder eller deres nationer mod organiseret systematiseret Sharia opildnende “gæster” og forudser det også vil ske hos os, hvis vi ikke ændrer kurs.

Hun så de ‘drømmende’ personer uden rygrad der ønsker at Bernie Sanders skal sikre dem deres evige barndom, og hun beskylder venstreorienteret uddannelse for at forkrøble sind og sjæle. Det værste er, at disse unge ‘dørmåtter’ hader, ikke de som gjorde dem til det de er, men de som stadig har ranke rygge. Ann tror vi er ved at gå ind i en tidsalder med frygt og nedgørelse, hvor enhver med en ‘rygrad’ automatisk opfattes som fascist, racist, homofob, islamofob og så videre.

Trump giver amerikanske mænd lov til at være mænd igen, at sige hvad de mener og stå med rank ryg uden at føle skyld eller frygt, siger Ann. Hun citerer Billy Graham: “At vise mod er smitsomt. Når en tapper mand står fast på et standpunkt styrkes rygraden hos andre ofte.” Det kan ikke undre at Grahams søn støtter Donald Trump.

Med Trump som præsident vil en ny generation af amerikanere få chancen for at vokse op med en rygrad, med en positiv mandlig rollemodel der kan kompensere for deres fædre, der enten ikke er der eller er blevet kastreret. Hans kampagneslogan kunne også være “Mænd vær dog mænd igen!”  

Efter syv år med pine at have betragtet vor Øverstkommanderende kanin hoppe ned af fly og helikopterramper, kæmpe for at løfte vægte på et halvt kilo, kaste som en pige i baseball og være klædt i små cowboy klæder, så har landet i sandhed brug for en maskulin vækkelse.

Det at en stærk, mandig mand kommer tilbage i vor kultur vil være virkelig gode nyheder for kvinder, der er blevet dødtrætte af at være enlige mødre, skulle kæmpe konstant og demonstrere, siger Ann. Og Amerika vil få chancen for at få sin følelsesmæssige og psykologiske sundhed tilbage, sin optimisme, og positive indstilling der har været savnet så længe.

Colin

Colin havde succes som international danser og koreograf, fra optræden til at undervise i såvel klassisk ballet og moderne dans, fra at optræde på Broadway til at koreografere danse for nogle af de mest berømte popstjernen, hvis navne jeg ikke vil fremføre. Colin er ikke bøsse og bor sammen med sin kæreste og har gjort det i mange år. Han ejer også en betragtelig samling våben, holder af at gå på jagt og fiske og kører i en SUV. Han har været overalt på kloden, og blev min nabo her i Florida, hvor vi blev gode venner og vi har været meget sammen om musik og fortælle historier.

Colin talte aldrig om politik og hver gang jeg eller en anden berørte emnet så begyndte han at nynne højt - slut med den debat. Indtil sidste sommer, da han besluttede at støtte Donald Trump. Ikke alene har han sagt det til alle sine venner og naboer, hvoraf nogle er gennemført venstreorienterede, han har også ringet til alle på hans telefonliste og opmuntret dem til at stemme på Trump, han er således en frivillig i Trump kampagnen.

Grunden til den pludselige ændring var at han for første gang hørte en præsidentkandidat sige noget der virkelig gav god mening. Alle de andre, ifølge Colin, var veltrænede væsler der blot fremført udenadlærte formuleringer, som han øjeblikkeligt kunne skelne gennem sin professionelle baggrund. Trump taler lige ud af pose, krydrer ikke sine ord, kalder tingene ved deres rigtige navn, og benytter et stærkt sprogbrug, om nødvendig, uden at bekymre sig om hvad samfundet og medierne mener om det bag hans ryg. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at på en måde beskrev Colin sig selv. Hvis han nogensinde skulle gå ind i politik, ville han agere på samme måde - på nær hårpragten.

.

Christina

Christina har en PhD i litteratur, men hendes akademiske karriere sluttede da hun gik fra venstreorienteret til åbenlys konservativ. Al hendes tidligere aktivisme med at hjælpe familier i bykerner, at være involveret bosættelsesprogrammer for flygtninge, at arbejde med ACLU og andre venstreorienterede aktiviteter betød intet længere. Hun blev som spedalsk og mistede snart sit arbejde.  

Siden da har hun været aktiv i lokale Republikanske og Tea Party cirkler, og har udstillet råddenskaben i Amerikas uddannelsessystem, bekæmpet Common Core, og organiseret bogturneer for konservative skribenter.

Hun betragter Trump som den eneste kandidat der ikke godtager den neurotiske identitets politik der nu for tiden gennemsyrer begge partier. Med sin erfaring mener hun at identitetspolitik og politisk korrekthed er motivatorerne bag fascismen i dagens Amerika. Trump er den mest anti-fascist af kandidaterne - og også den mest optimistiske.

Det første Trump rally hun overværede var anderledes end alle de andre politiske begivenheder hun har oplevet, der ellers plejer at have deltagere fra partieliten. Menneskemængden i denne forsamling var ikke særlig politiske, mange af dem var med for første gang - de som ikke gider beskæftige sig med den seneste lille ballade i DNC eller GOP eller Tea Party. Christina mente det er meget betydningsfuldt.

Der var ældre personer, unge familier, teenagers, sorte, hvide og en del sydøstasiater. Dette var i Norcross, Georgia, der har en af de mest etnisk varierede befolkninger i Syden og måske i U.S. Det er et sted hvor rigtig mange flygtninge placeres og tiltrækker også immigranter fra Indien, Asien og Afrika.

Hun forstår ikke, hvordan nogen i GOP kunne være så bagstræberiske så de ikke kan se at dette er en helt særlig lejlighed til at skabe fremgang for GOP. Trump alene har evnen til at ‘flytte’ mennesker mod konservatismen, forstår GOP da ikke det? Christina ser Trump som et læreeksempel på en der har evnet at at gå frem mod konservative værdier i sit liv, og han kan få flyttet andre i samme retning.

Hun opponerer mod den forestilling at Trumps støtter er vrede. Folk er slet ikke vrede, siger hun, de er optimister. Det var den slags optimisme folk følte da Ronald Reagan blev valgt. Trumps budskab er patriotisk og positivt, hyldende Amerikas dyder og værdien af hårdt arbejde og det at klare sig selv. Det er trist at Det Republikanske Parti ikke kan se det ekstraordinære positive budskab Trump leverer, og den positive ånd den modtages i.

I det øjeblik kunne valget have været GOPs, om de ikke havde iværksat et koordineret angreb på Trump og hans følgere. Redaktørerne på National Review og andre af deres slæng burde gå på knæ og fejre deres held ved at nogen som Trump kom i dette særlige øjeblik i amerikansk historie. Men i stedet er de så rasende at de smider med sandet i sandkassen og ter sig som forkælede unger.

Prøv at forestille dig hvor anderledes hele racet ville være dersom GOP ikke havde forsøgt at lægge gift ud for Trump og hans støtter siger Christina. Hun tror at hvis de bare havde været neutrale, da ville partiet lige for tiden vokse og vokse. Landskabet i vælgerkorpset ville skifte mod konservatismen og bort fra de venstreorienterede. Men det var mere vigtigt for partiets elite at kontrollere folk end at lytte til dem.

* * *

Med risiko for at støde mange af mine venner fra mig (hvis de stadig læser med, naturligvis) så lad mig sige, at jeg deler alle de holdninger jeg har beskrevet og selv har masser at føje til, men det kan måske komme i mit næste essay.

Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from the former USSR, is the author of Shakedown Socialism, of which David Horowitz said, "I hope everyone reads this book." In 1994 he moved to the U.S. with the hope of living in a country ruled by reason and common sense, appreciative of its freedoms and prosperity. To his dismay, he discovered a nation deeply infected by the leftist disease of "progressivism" that was arresting true societal progress. American movies, TV, and news media reminded him of his former occupation as a visual propaganda artist for the Communist Party. Oleg is the creator of a satirical website ThePeoplesCube.com, which Rush Limbaugh described on his show as "a Stalinist version of The Onion." His graphic work frequently appears in the American Thinker.

http://www.americanthinker.com/articles/2016/03/some_of_my_best_friends_are_trump_supporters.html#ixzz44BMakYsR