Den kommende istid
David Deming
De som ser bort fra det geologiske perspektiv gør det med stor risiko. I efteråret 1985 advarede gologerne om, at en Colombiansk vulkan, Nevado del Ruiz, var klar til at gå i udbrud. Vulkanen havde været slumrende i 150 år. Derfor tog regeringsembedsmænd og indbyggerne i de nærliggende byer ikke advarslen alvorligt. Den 13. november sprang Nevado del Ruiz og foranledigede katastrofale mudderskred. I byen Amero blev 23000 personer begravet levende på få sekunder.
I 90% af den sidste million år har den normale tilstand for Jordens klima været istidsagtig. Istiderne varede omkring 100000 år og blev efterfulgt at korte perioder med varmt vejr, eller mellemistider. Den sidste istid begyndte for 114000 år siden. Den kom pludseligt. I 100000 år faldt temperaturen og kilometertykke skorper af is skabte meget af Nordamerika, Europa og Asien. Istiden sluttede næsten ligeså brat som den begyndte. For mellem 10000 til 12000 år siden steg temperaturen i Grønland med mere end 10 grader.
Vi aner ikke hvad der forårsager istidernes begyndelse eller afslutning. I 1875 blev en pedel, James Croll geolog, han kom med den teori at Jordens kredsløb rundt om Solen var ansvarlig for klimaforandring. Denne ide nød sin største triumf i 1970'erne da kerner af sediment fra havene så ud til at bekræfte teorien. Men i 1992, kunne Ike Winograd og hans kolleger fra US Geological Survey afkræfte teorien ved at demonstrere at dens forudsætninger ikke var forenelige med nye højkvalitets data.
Istidsaldrenes klima kan dokumenteres af islagene i Grønland og Antarktisk. Vi har udboringskerner af disse lag, vi har findelt dem og studeret dem i laboratorierne. Ikke kun var istiderne koldere end idag, men klimatet var betydeligt mere varieret. Sammenlignet med normen for den sidste million år er vort klima betragteligt varmere, mere stabilt og venligt. Under den sidste istid i Grønland var der kraftige klimaudsving på -1,1 grader. Siden istiden sluttede er variationer på mere end 0,1 grader usædvanlige.
I tusinder af år har mennesker draget lære af erfaringen om at koldere temperaturer er skadelig for menneskelig velfærd og varmere temperaturer er gavnlige. Fra omkring år 1300 til 1800 AD, afkøledes klimaet lettere i en periode, som blev kaldt Den Lille Istid. I Grønland faldt temperaturen med omkring 1,5 grader. Selvom det er småting sammenlignet med en istidsafkøling på 10 grader så var det ikke destomindre tilstrækkeligt til at udslette vikingekolonien deroppe.
I Nordeuropa påbegyndte Den Lille Istid den Store Hungersnød i 1315. Afgrøderne kom ikke igang på grund af kolde temperaturer og uophørlig regn. Desperate og sultende forældre åd deres børn og folk gravede ligene op af gravene for at få mad. I fængslerne blev de nye indsatte straks slået ihjel og fortæret.
Den Store Hungersnød blev efterfulgt af Den Sorte Død, den største katastrofe der nogensinde har ramt menneskeracen. En tredjedel af menneskeheden døde; terror og anarki herskede. Den menneskelige civilisation som vi kender den er kun mulig i et varmt mellemistidsklima. Udover et katastrofalt sammenstød med en asteroide er den største trusel mod mennskeheden at endnu en istid går igang.
Svingningerne mellem istider og mellemperioderne er et dominerende karaktertræk ved Jordens klima i den sidste million år. Computermodeller der forudsiger en betragtelig global opvarmning på grund af CO2 kan ikke genskabe disse temperaturforandringer. Fiaskoen med at genskabe den betydeligste del af jordisk klima afslører en ufuldstændig forståelse af klimasystemet, hvis ikke det nærmest er den fuldstændige dumhed.
Forudsigelserne om global opvarmning af meteorologerne er baseret på spekulative, uafprøvede og elendigt sammensatte computermodeller. Vor kendskab til istiderne er grundlagt på en stor varietet i de pålidelige data herunder kernerne fra Gørnland og Antarktisk iskapperne. I dette tilfælde ville det være klarsynethed at lytte til geologerne fremfor meteorologerne. Ved at reducere vor produktion af CO2 risikerer vi at øge hastigheden i ankomsten af den næste istid. Endnu mere hårdnakket tåbeligt og farligt er Obama administrationens meddelelese om, at de måske vil forsøge af afkøle planet gennem geomanipulation. Et sådant træk midt i en afkølingsperiode kunne fremprovokere igangsættelsen af en istid, og den kan ikke standes. Det er ikke en overdrivelse at fastslå, at sådan en klimaforandring vil betyde afslutningen af den menneskelige civilisation som vi kender den.
Jordens klima kontrolleres af Solen. Alle andre faktorer er betydningsløse i sammenligning med Solen. Den koldeste del af Den Lille Istid i sidste halvdel af det 1700 århundrede blev markeret af den næsten totale mangel på solpletter. Solen ser nu ud til at gå ind i en ny periode med hvile. August 2008 var den første måned siden 1913, hvor man ikke observerede solpletter. Som jeg skrev er Solen altså rolig. Vi er i en afkølingsperiode. Arealet med havis er nu over gennemsnittet for de sidste tyve år.
Vi har hørt så meget om farerne ved global opvarmning på grund af CO2. Den potentielle fare ved enhver potentiel menneskelig indvirkning på opvarmning er ligegyldig sammenlignet med risikoen for at gå in i en ny istid. Beslutninger i offentlig politik burde være baseret på en realistisk vurdering i hvilken alle klimascenarier indgår.
David Deming is a geophysicist and associate professor of Arts and Sciences at the University of Oklahoma.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar