Obama og D-Dag.

Obama og D-Dag

Herbert London

Den 6. juni 1944 landsatte USA og dets allierede den hidtil største luft- og søbårne armada i verdenshistorien. Formålet med denne mission var entydig: Befri Europa fra nazisternes despoti.

Landgang på kysterne i Normandiet førte til omfattende død og ødelæggelse. Amerikanske soldater der gik i land fra dere amfibiefartøjer kunne regne med at deres liv ville være afgjort på få minutter. I den første time af kamphandlingerne mistede hundredevis livet og i de efterfølgende angrebsbølger blev tusinder dræbt på de strande som nu kendes som Omaha og Utah som blev gennemvædet at blodet af unge mænd endnu ikke fyldt 20 eller var i deres tidlige 20'ere.

Ved Pointe du Hoc, klatrede Rangers op at de stejle klinter med rebstiger. Når den ene var dræbt af de tyske kugler trådte en anden frem og op af de usikre trin. Af de 224 Rangers der klatrede op af klinterne overlevede kun 90, men som historikerne observerede, har der kun yderst sjældent i historien vist sig et sådant mod, offervilje og styrke.

Dette var begyndelsen på en storslået epoke i historien der endeligt førte til at Hitler's Tyskland blev besejret. Men historien har sin egen måde at beskrive dette storslåede drama og efterlade beretninger om individuelt mod og tapperhed hos unge mænd, der et år eller to tidligere havde spillet basketball på high school, havde arbejdet i landbruget eller var studerende. Historien bad dem træde frem og de svarede positivt. Tom Brokaw kaldte dem "Den fineste generation i Amerika."

Det er svært at afgøre om de skabte historien eller om historien krævede heltemodige gerninger af dem. Måske lidt af hvert. Når man befinder sig på begravelsespladsen på Normandiets strand og betragter række efter række af grave af de som gav deres liv for en sag der var større end dem selv, da bliver jeg ydmyg af at tænke på de som døde så fremtidige generationer kunne blive frie.

Der er endnu en tanke som dukker op hos mig på denne overfyldte kirkegård. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan nogen, og langt mindre præsidenten for USA kunne undskylde for amerikanske handlinger i udlandet i forrige århundrede eller for denne. Med alle de fejltagelser og miskalkulationer har der dog aldrig været en militærstyrke der har kæmpet for godhed i så bemærkelsesværdig grad som US militæret.

Spørg indbyggerne i Caen, Bayeux, St. Lo, Archante hvad de mener om de menige der var blandt dem. Indbyggerne i disse byer blev frelst ud af slaveriet af amerikanerne der bekæmpede Panzer divisionerne i baglandet. Generalerne Eisenhower, Patton og Bradley efterlod ødelæggelse i kølvandet på deres fremrykning, men de medbragte hære der var lig med frihed og banede vejen for en velstand i Europa som indbyggerne har nydt godt af lige siden.

For de fleste europæere er det svært at huske fortiden. Trods alt, hvem ønsker at huske en onkel der hjalp dem ud af trængsel? Her i Normandiet er forholdene imidlertid anderledes. Borgerne i denne region var alle i frontlinjen. Omaha Beach er lig med blodige Omaha for dem og det amerikanske flag er her stadig som en påmindelse.

Her i juni, på 65. års dagen for D-Dag vil det blive fejret. De fleste amerikanere og de fleste europæere for dem er det blot endnu en dag her sent i foråret. Nogle i firserne kan måske stadig huske denne skæbnedag da Europas befrielse begyndte. Mange ved imidlertid intet om historien og er tilbøjelige til ikke at lægge noget særligt i denne dag.

Jeg erindrer tydeligt da jeg så Steven Spielberg's film Saving Private Ryan, hvori med ekstraordinær virkelighedssans instruktøren genskabte begivenhederne på Omaha Beach. Da filmen begyndte og blodbadet var på sit højeste var der en ung dame der sad bag ved mig der spurgte sin veninde "Hvad er det her for en krig mon?"

For alle de faldne helte i deres grave er denne uvidenhed sørgelig. Måske det forklarer, hvorfor præsident Obama kan undskylde og vedblive med at undskylde, og at mange amerikanere kan være enige, eller i det mindste acceptere denne hans gestus overfor udlandet. Jeg kan ikke. Jeg er virkelig forarget over at vi kan ignorere, glemme eller bortrationalisere denne amerikanske heroisme.

Vi skal aldrig nogensinde undskylde for hvad USA har gjort for at udfri millioner fra de totalitæres kontrol. Det er ikke arrogance at erindre de lemmer der blev spredt og de lig der blev smadret for at sætte historien tilbage på demokratiets kurs, på trods af dette demokratis fejl og mangler.

Før præsident Obama lægger sig på ryggen og endnu engang engagerer sig i en slags national selvpiskning da vil jeg bede ham stille sig midt blandt korsene og stjernerne på kirkegården i Normandiet og huske på de ofre som disse ynglinge gav så han kan vise han er præsident for USA og indånde en uforfalsket udgave af friheden.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Herbert London is president of Hudson Institute and professor emeritus of New York University. He is the author of Decade of Denial (Lanham, Maryland: Lexington Books, 2001) and America's Secular Challenge(Encounter Books).