Krig er Helvede
Sherman havde ret. Krig er Helvede. Den igangværende krig mod den jødisk kristne verden anført af al-Queda og andre radikale muslimer er en sådan krig. Krig er Helvede, og Helvede er karakteriseret ved pinsler. Vor rolle, som børn af en kærlig Gud, er at gøre det Helvede og de pinsler så hurtigt overståede, så tålelige og så begrænsede som overhovedet muligt. Men det er ikke i vor magt at afslutte smerte, at skabe fred eller at standse tortur.
Vi kan bare ikke standse en Holocaust uden at påføre smerte. Vi kan bare ikke afslutte Gulag uden at folk kommer til skade. Vi kan bare ikke befri slaver uden en borgerkrigs rædsler. Vi kan være tavse, passive og hjælpeløse overfor ondskab og, måske, overleve. Men vi kan ikke stande det onde uden at bekæmpe det onde og den kamp kan ikke føres uden at mennesker kommer til skade.
Der har været rejst mange hypotetiske spørgsmål om store demokratiske lederes handlemåder i krige mod ondskab. Var Truman en "krigsforbryder" fordi han tillod at to atombomber blev kaster over japanske byer? Godkendte Churchill extraordinære metoder for at få oplysninger ud af tyske soldater? Alt dette nærmer sig ikke det væsentlige.
Churchill gav tilladelse til brandbombningen af Hamburg, der resulterede i at titusinder uskyldige tyske kvinder, børn og gamle brændte til døde. Truman gav tilladelse til en langsom udsultning af Japan gennem blokade med u-både. Ofrene for disse handlinger var mere uskyldige end al-Queda operationer, smerten de udholdt var meget værre end waterboarding, og antallet der led var usammenligneligt meget større end den håndfuld afhørte tilbageholdte hos det amerikanske efterretningsvæsen.
Hvem, i en krig, er ikke en krigsforbryder? George McGovern skældte voldsomt ud på uskyldige europæere. Jimmy Carter, af ren pligt, var fuldstændig parat til, hvis ordren havde været nødvendig at udslette mange millioner uskyldige sovjettiske borgere som officer på en atomubåd. Clinton beordrede bombningen af Serbien der gav lidelser til mange uskyldige serbere, og Obama sender flere tropper til Afghanistan der vil benytte kugler og bomber og Predatorfly for at påføre mere smerte på vore fjender end de har oplevet under amerikansk militær overvågning.
I striden mellem det onde og det gode i dette liv, vil det onde benytte vold for at påtvinge gode mænd at de også skal bruge vold. De kritiske spørgsål er ikke om denne vold indbefatter noget som anstændige mænd der er sunde i sindet ville betragte som "tortur." For det gør det. Krig i sig selv er tortur. Mænd i kamp lider i en sådan grad at waterboarding kunne ligne en karusseltur i forlystelsesparken. Krig lemlæster, brænder, udsulter, forkrybler, traumatiseret, ydmyger og ødelægger.
Vi forestiller os at der er regler i krig, men det er altså en "forestilling." Anstændige sunde mennesker der er tvunget ind i krig kan kun handle ud fra deres egne regler. Reglerne er ganske enkle og lette at forstå.
Påfør den skyldige så megen smerte som muligt og den uskyldige så lidt som muligt. Amerika har gjort dette langt bedre end nogen anden nation i verdenshistorien. Desert Storm i 1991 var det første eksempel på anvendelsen af "smarte våben," det udskældte "guldemblem" af amerikansk våbenkunnen. Siden da har vore styrker benyttet en sådan præcision i kamp at selv når vore egne troppers liv er i fare da har vi redskaber og teknologier der tillader os nærmest kirurgsik at eliminere de slemme. Dette er selvfølgelig det som vor afhøringer har som formål.
Nazisterne, sovjetrusserne eller de japanske imperialsister behandlede under afhøring så absolut ikke varsomt de som var i besiddelse af vitale oplysninger om krigsførelsen eller de som ville bekæmpe de. I stedet benyttede de brutal vold i alle dens facetter. De slagtede store dele af befolkningerne i landsbyer indtil de fik den information de søgte. De og de radikale muslimske fjender er ligeglade med hvem der er uskyldig, hvem der er kombattant eller hvem der har de vigtige informationer.
Påfør så megen smerte og vold som nødvendigt for at vinde. Efterretnings og sikkerhedsorganer i totalitære regimer torterer uden hensyn til skyld, til skjulte hemmeligheder eller endog civilbefolkningens fjendtlighed. De udsultede, gennembankede, lod mennesker fryse og gjorde ting der er meget værre, ikke fordi det egentlig var nødvendigt ,men fordi det er ondskabens natur. Formålet med brutalitet hos disse regimer var i særlig grad at forårsage menneskelig lidelse.
Vold, tvang, smerte, terror -- disse ting er de forfærdelige aspekter af livet som vi forbinder med tortur -- og som kun kan formindskes og ikke elimineres. Det gør vi når tvangen er nødvendig og kun rettes mod de som er skyldige, når vi kun benytter det som er nødvendigt og når vi fastholder at godhed altid burde være vinderen i disse kampe.
11.09.2001 blev tusinder af uskyldige mænd, kvinder og børn torteret til døde -- det er den faktiske kendsgerning -- og siden da har Amerika handlet ved at benytte sine egne regler i kampen for at befri de fangne, de torterede befolkninger Irak og i Afghanistan ved kun at benytte de mildeste midler vi har til rådighed. Hvis vi bliver blødsødne, barnlige, forfængelige og indbildske da vil lidelsen på planeten Jorden ikke formindskes. Den vil i stedet komme tilbage med fornyet kraft.
Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.
Andre artikler af Bruce Walker ved klik. Denne vil også kunne være interessant: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/08/intellektuelle-lyver-de-magteslse-dr.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar