Mediernes alvorlige problem

Mediernes alvorligste problem

Bruce Walker

Medierne - aviserne, tidskrifter, bøger, radio, TV og film - har aldrig på noget tidspunkt i vort lands historie været upartiske. Aviserne var engang selve hjerteblodet og livsnerven hos vore medier. De forsynede os med nyheder, meninger, underholdning, humor, reklamer og information. Aviserne var ofte ufortrødent partiske.

Noget af dette varer ved til i dag. Blot navnene på aviser fra Arkansas. The Arkansas Democrat - Gazette, Natchez Democrat, Greenwood Democrat, Clay County Democrat, Trumann Democrat og Lonoke Democrat. Udover Arkansas har 21 andre stater Demokratiske aviser i omløb: Missisippi, Indiana, Missouri, Illinois, Ohio, Colorado, Oregon, Californien, Oklahoma, Iowa, West Virginia, Virginia, North Carolina, Maryland, Pennsylvania, New York, New Hampshire, Maine og New Jersey, og fjorten stater har i omløb "Republikanske" aviser: Indiana, Kansas, Illinois, Wisconsin, North Dakota, Colorado, Iowa, Minnesota, Pennsylvaina, New York, Maine, Massachusetts og Connecitcut. Aviserne blev ofte samvittighedsfuldt grundlagt med det formål at fremme et politisk parti. Hvis du nu undrer dig over, at nogle aviser har udtrykket "Independent" (uafhængig) med i deres navne så er det fordi de aviser gerne ville fremstå som ikke bundet til et parti.

Faren for demokratiet fra medierne har aldrig bestået i deres stillingtagen til et parti. Hvor mange republikanere ville blive fortørnede over New York Times hvis det ændrede sit navn til New York Democrat? Hvor oprørte ville de konservative i Kongressen blive med NPR hvis de forkortelser stod for National Progressive Radio? Eller hvis CBS skulle betyde Center for Broadcasting Socialism? Der er intet dadelværdigt eller u-amerikansk ved at fremføre, hvad du tror på eller at købe en radiostation for at fremme dit budskab. Det der er en synd er at lyve om sin dagsorden.

Men værre end det er når de førende medier bestemmer, hvad der er en nyhed og hvad der ikke er. Dan Rather nægtede endog at nævne Gary Condit og hans hemmelige elskede, kongressekretæren Chandra Levy og derpå lod de førende medier endog om som om Gary Condit jo nok alligevel var "konservativ." Når de førende medier dækker over en skandale, især når misdæderen er Demokrat da bliver den kendsgerning næsten altid udeladt. Endnu mere urealistisk, ligesom CNN der endog har lavet deres egne historier der konstant og uden ophør nævnte, at en politiker der havde fejlet var Demokrat og derpå skrev "Demokrat ud af de seneste versioner af nyhedsdækningen. Da den ildelugtende Rod Blagojevich blev afsløret, skrev New York Times journalister, der skrev ni hovedhistorier om skandalen, ikke et ord om hans partipolitiske tilknytning. Ved at undlade eller omredigere historierne for at sløre eller slette vigtige kendsgerninger begår de den næststørste synd i de førende medier.

Den tredje store synd ved de førende medier er hvordan "de konkurrerende" spiller under falsk dække. PBS undersøgte den venstreorienterede dagsorden hos New York Times. MSNBC angreb aldrig PBS for at være et regeringsunderstøttet organ for det Demokratiske Parti. I ethvert andet erhverv ville enhver venstre-konspirator i landet omtale disse skjulte forretningsrivaler som en klike af virksomhedsledere der hemmeligt styrer Amerika. Mærkværdigvis kritiserer de førende medier aldrig deres søsterorganer for disse fejl, men finder kun "faren og truslen" fra taleradio og Fox News. Demokraterne bevæger sig ind og ud af de førende medier som var de medlemmer af en eller anden medie udgave af en Sørøverklub.

At lyve om en dagsorden, ignorere uvelkomne nyheder, undertrykke konkurrenter - disse er de virkelige synder i et frit samfund - men den værste synd hos de førende medier er deres ulækre glidebane hen mod personlige ondskabsfulde angreb. Det er ikke "De førende medier," med de "Løsagtige medier." Da Fred Thompson, en overalt respekteret senator med et spændende liv, var ved at sammensætte en kampagne for præsident som en ægte konservativ, hvad gjorde de "løsagtige medier da"? Joe Scarborough sagde at hans hustru var "let på tråden." Da Sarah Palin blev trukket frem hos Republikanerne var historien, at Sarah ikke var mor til Trig, men at det var hendes datter der var moderen, og man krævede endog en faderskabssag om barnet.

Værre endnu, når almindelige borgere -ikke politikere- bekæmper vestrefløjen, så er medierne efter dem, som de var mod Joe the Plumber, eller de står op imod de protesterende ved Tea Parties. (spontane borgergrupper der sætter sig sammen for at ændre politik, ref. Boston Tea Party, synopsis kommentar)

De "førende medier" den mislykkedes venstrefløjs skødehund kan ikke vinde et slag på ærlig vis. Derfor lyver de om deres dagsorden, de skjuler snarere end afslører, de praktiserer gruppetænkning/pres snarere end åbenhed. Mest afskyeligt er, at "de førende medier," går i kødet på dem, forhåner dem og skriger mod dem, der af den ene eller anden grund, står dem i vejen.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik