Helte og blødt brød

Helte er ikke som blødt wienerbrød

Burt Prelutsky

Noget af det gode de tragiske begivenheder 9/11/01 afstedkom er, at heltedyrkelsen er ved at vinde sin gamle glans tilbage. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår den gik tabt, heller ikke på, hvornår tapperhed udover pligten til at gøre det der forventes, fik betydning udover at man måske befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Jeg tror nok, sådan set i bagspejlet, at det skete under Jimmy Carter administrationen da gidslerne blev taget i Teheran. De mennesker der blev bortført af Ayatolah Khomeinis slaver og holdt fangne af de iranske slyngler, blev vidt og bredt hyldet som helte i de amerikanske medier.

Nu siger jeg ikke dermed at et gidsel ikke også kan være en helt. Helt klart var senator John McCain en helt da han var krigsfange og indvilligede i at blive mishandlet af vietnameserne for at kunne skåne de mænd der var under hans ledelse. Men jeg er bange for at dit gennemsnitsgidsel ikke er mere helt end alle og enhver af de andre ulykkelige passagerer i flyene der smadrede ind i World Trade Center.

Det er passende at sørge over uskyldige ofre, men vi skal holde op med at gøre dem større end de er. Hvordan kan vi ellers skelne mellem de som dør og de som bliver udslettet i forsøget på at redde andre? For eksempel, var den US Air Force Pilot der blev skudt ned bag fjendens linjer og overlevede på biller og mosevand i Kosovo ikke en helt; piloterne der risikerede livet ved at flyve ind og redde ham var.

I vort samfund kalder vi endda fodboldspillere og skøjteløbere for helte, og det er med til at forvirre begrebet. Det højeste man kan svinge sig op til med sådanne personer er, at vedkommende er en fremragende sportsmand, og så er det det.

De 3000 mennesker der blev massakreret på Manhattan 11.09.2001 var såmænd ikke mere helte, end du og jeg. På den anden side var betjentene og brandmændene, de der løb ind i det brændende inferno for at redde fuldstændig fremmede, de som har fremvist uselvisk tapperhed og selvopofrelse, det er dem som fortjener hæder.

Meningen med ovennævnte er at fremhæve at man ikke bliver til en helt blot fordi nogen siger det. Det man opnår derved at at billiggøre ordet så det er uden mening når det så virkelig gælder.

BurtPrelutsky. Klik i sidebjælken hvis du vil se mere af Prelutsky