Journalister der ikke slikker r..

De som ikke kysser Obamas fødder

James Lewis

London, Flet Streets, nyhedsgribbe har ingen respekt -- for særlig meget, herunder Dronningen, Gordon Brown eller - chokerende -- Hans Velhøjbårenhed Barack Hussein Obama. Ham der ikke må grines ad. Denne ikke 'majestætetiske' indstilling vil uden tvivl chokere de førende hos de amerikanske medier, som har anstrengt sig udi i den fine kunst at kysse bagdele til en nærmest hysterisk eufori når Den Udvalgte nærmer sig.

Det Hvide Hus's Pressekorps er nu gennemført pinlig i sin fuldstændige skamløse krybende kujoneri. Stalin selv ville ikke have kunnet ønsket en mere slibrig presse . Snarere end at sende dem pæne små Lipton tebreve, da burde millioner af sunde amerikanere overveje at sende brækposer til vore styrende medier.

Sådan, Gud ske tak, er det ikke tilfældet over på den anden side af Atlanten. Der er ytringsfrihed og ret til satire stadig levende hos de velskrivende skribenter fra Fleet Street. De britiske journalister viser kun lidt respekt for amerikanske præsidenter uanset race, tro eller hudfarve. De griner helt hysterisk over dem alle. Det er nu heller ikke fordi det kræver så megen opfindsomhed.

The Telegrah har gjort det beundringsværdige, og kaldt Michelle's garderobe for "sjusket."

Gerald Warner slår følge ved at meddele "Barack Obama: "Alle de slemme drenge giver præsident Tøsedreng fingeren" hvilket faktisk siger det hele.

Og om "Barack Obama og CIA: "Hvorfor hader præsident Tøsedreng Amerika så inderligt?"

Og hvad med den her: "Barack Obama prædiker abortevangeliet i Notre Skam."

Nuvel, indrømmet, dette er Telegraph bloggens indledninger, altså den moderne udgave af værtshussamtaler over en øl. Men trods alt viser den en sund skepsis, og Washington Post og New York Times vil hellere gøre deres underbukser beskidte, fremfor at få Det Hvide Hus's Pressekorps gjort vrede på dem. Robert Gibbs advarede pressen om "at være forsigtige" i, hvorledes de talte om den seneste udnævnelse til Højesteret. Oversat: Vi vil lynche Jer som racister hvis I vover at kritisere. Hva'behar' for en gang usminket stalinisme.

Christopher Brooker , the Telegraph, den sidste fornuftige mand på kloden fører en indædt kampagne mod det globale bedrag og alle dets mindre søskende udi bedrag. Daniel Hannan holder heltmodigt fingeren i hullet i diget mod EU's voksende indflydelse, som vil drukne Storbritannien årtier før den globale opvarmning har dræbt blot een FN varmebureaukrat.

George W. Bush blev ensstemmigt forhånet af de gale mediehunde i verden under førerskab af New York Times, men også fulgt af Der Spiegel, Al Jazeera og the Guardian. Der var ingen smædeord for barske mod Busk der kunne tilfredsstille venstrefløjen og dets islamofacistiske allierede.

New York Times torturerede rutinemæssigt de borgerlige med deres daglige onskabsfuldheder. Al Jazeera, som fødes af Qatars oliemilliarder, indrømmede at de var chokerede over videoerne med al Queda dræbere der blev tvunget af dumme kvindelige vagter til at optræde nøgne i Abu Ghraib, eller at man underlagde de tre største halssnittere waterboarding - med en læge og en sagfører som overværede det for at kunne beskytte deres rettigheder.

For nogle uger side i Abu Dhabi, demonstrerede en sheik fra Det Kongelige Hus, hvordan ørkenaraberne udfører tortur, ved at flå huden af en afghansk bekendt, der havde vakt hans mishag og derpå, gentagne gange, køre henover hans udstrakte krop. Uheldigvis blev det optaget på video og denne kom ud på nettet, se det var jo lidt flovt for hans brødre i stammen. Efter at have set videoen lovede regeringen i Abu Dhabi en officiel undersøgelse. Vi venter fortsat på resultatet med tilbageholdt åndredræt.

De amerikanske medier var frastødte, såmænd, lige netop frastødt af Bush's og CIA's barbarisme - undtagen Nancy Pelosi, som ikke var det, jeg gentager ikke vidste noget som helst om waterboarding fra 2002 og fremover, syv år da Demokraterne skamløst talte nedsættende om Krigen mod Terror. Fru Pelosi flygtede blot til Kina for at undgå at blive spurgt om waterboarding. Medierne har efterfølgende bøjet retten, på deres sædvanlige facon, ved at undlade st stille flere spørgsmål til Nancy. Man kan jo ikke spørge om waterboarding når hun er på rejse i Kina vel? Det ville ikke være høfligt. Og vi alle ved jo, hvor optaget de er af gode manerer.

For Medieklassen er sådanne ting som tortur kun tilladt ved sadomasochistiske sexlege, som de praktiseres hver nat i Nancy Pelosis San Francisco -- den slags der medførte at en WABC TV nyhedsreproter i New York blev dræbt af en teenage sexpartner. Åbenbart kender vore førende medier til en masse af den slags ting, men kun når det udføres hos voksne der er enige. I det mindste har Storbritanniens Telegraph og Sunday Times fastholdt et jerngreb om deres sunde fornuft. Selv efter salvelsen af Den Udvalgte.

Med den amerikanske avisverden i hastig tilbagegang er det måske på tide at overdrage nyhederne til et frit land?

Andre artikler af James Lewis ved klik