Charme som våben mod barbari
Phyllis Chesler
Jeg ønsker ham alt godt, og held. Jeg frygter dog for resultaterne og håber han vil læse hvad jeg har at sige.
Han skal forstå at vi har at gøre med netop barbarer. Som alle gode liberale ved han måske ikke, hvad det betyder. Ordet beskriver udover "barbarisk" den systematiske tilskyndelse til vold der finder sted i moskeer og på TV og som har ført til pøbeloptøjer og overgreb mod muslimske piger og kvinder der forhånes, massevoldtages, bortføres til slaveri, sættes ild til, begraves levende, bliver gjort blinde med syre fordi de vil gå i skole, på arbejde som nyhedsformidlere, frisører eller vil arbejde for et udenlandsk selskab, fordi de nægter at bære slør, eller vælger at gifte sig med en efter eget valg. Kun få muslimske gejstlige og endnu færre af de såkaldte "moderate" har højt og tydeligt og modigt fordømt et sådant handlemønster mod deres døtre, eller mod kristne, jøder og andre vantro der helt rutinemæssigt er ofre for sådanne pøbler.
Præsident Obama er for kvinders rettigheder ligesom sin udenrigsminister Hillary Cliton. Hvordan i Himlens navn tror de de kan overtale barbarerne til at forandre deres handlemønstre? Hvis jeg var Obama og Clinton da ville jeg holde diplomatiske møder med masser af amerikanske sikkerhedsvagter og i neutrale lande.
Hvilket andet ord end "barbarisk" kan blot tilnærmelsesvis beskrive bortførelsen i 2002 og halshughugningen, der blev optaget på video af den jødisk/amerikanske Wall Street journalist, Daniel Pearl i Pakistan, og den i 2006 tre uger lange tortur af den franske borger Ilan Halimi i Paris af afrikanske muslimer der angiveligt var ude efter løsepenge? Mange fra de nordafrikanske muslimske kvarterer holdt øje med, og deltog endog i Halimis tortur og drab.
De tilsyneladende civiliserede og ikke"barbariske" vestlige medier var tøvende med at beskrive såvel Pearls som Halimis tortur og mord som en muslimsk "racistisk" handling. Hvordan kan den være "racistisk" når såvel udøverne som offer er semitter? Eller afrikanere?
Vestens venstreorienterede medier er ikke lige så tøvende som de er slået af rædsel over yderligere at fornærme de let antændelige muslimer hvis religion er, som det hævdes - en fredens religion. Men ved ikke at sige sandheden, at stikke hovedet i busken, det fjerner ikke barbariet. Det gør det blot endnu mere vanskeligt for at sætte navn på og i forsvaret af os selv mod den. For eksempel, til trods for alle de venstreorienterede mediers forsigtighed, blev en polsk ingeniør Piotr Stanczak bortført, og derpå halshugget i Pakistan, nær grænsen til Afghanistan. Det blev optaget på video.
"Barbariet" er ikke kun begrænset til muslimske lande. I Skotland er der et urovækkende mønster med muslimske eller "asiatiske" morderiske angreb på unge hvide mænd. I det berømte tilfælde fra 2004 med den 15 årige kriss Donald:
"Retten fik at vide at Kriss blev overfaldet da han gik på gaden nær sit hjem sammen med en ven. Han blev bundet smidt ind i en bil mens han råbte: "Hvorfor mig? Jeg er kun 15." Hans lemlæstede lig blev fundet næste dag på et fortov i den østlige del af byen. Den spinkle dreng var blevet gennembanket, fastholdt, og derpå dolket 13 gang, så blev der sat ild til ham mens han stadig var i live. Blødende og brændende forsøgte han at kravle ned til flode Clyde, men døde i en grøft. En forbipasserende, der fandt liget, næste dag, troede han var faldet over et kadaver af et dyr."
De britiske medier var og er stadig tøvende med at kalde drabsmændende "muslimer;" de foretrækker det mere neutrale "asiater." Langt alvorligere er den kendsgerning at netop i dag meddelte den heroiske muslimske Mohammed Sarwar, (Storbritanniens første muslim i Parlamentet), at han ville trække sig tilbage fra parlamentet på grund af de alt for mange dødstrusler han modtager. Sarwar var med til at forhandle om at få udleveret de tre muslimske-asisatiske drabsmænd der slog Donald ihjel, fra Pakistan.
Endnu engang er det ikke retfærdigheden der vandt. I denne måned blev endnu et muslimsk racistisk angreb på hvide drenge udført på Kriss Donalds gade. Heldigvis var det kun brækkede knogler denne gang.
Lad mig sige helt klart, at "barbari" ikke kun er et bande- eller ungdomsfænomen. Det er selve naturen i den muslimske religiøse lov.
For eksempel den 11.02.2009, beordrede en saudisk dommer, at en ung kvinde, der var blevet gruppevoldtaget og efterfølgende gravid skulle fængsles i et år. Han beordrede også at hun skulle have 100 piskeslag efter hun havde født barnet (piskning er ofte det samme som en dødsdom), fordi hun talte med og fulgtes med en mand der ikke var hendes slægtning, og som det viste sig havde planlagt overgrebet.
Hvad kan Obama gøre? Nægte at tale, gå væk, tale alligevel, turde skabe en økonomisk handel der er beregnet på at afvise sharia lov?
Ifølge British Telegraph, her tidligt i 2009, blindede en pakistansk muslimsk gejstlig en ung dreng med syre, fordi han afviste den gejstliges seksuelle tilnærmelser.
Er Amerika ufuldkommen? Helt sikkert. Begås mord på vore breddegrader? Benytter mennesker deres magt på en sådan måde at andre lider og dør? Helt sikkert. Men vi lyncher ikke mennesker på gaderne, vore gejstlige tilskynder ikke til sådanne handlinger og når uretfærdigheden bliver afsløret da - undertiden, ja undertiden - da hersker lovens ord. I de muslimske skrækkelige lande er der ingen sådan lov, eller snarere, loven selv kræver "brutale afstraffelser efter sædvanen" som min gode ven Nonie Darwish har nævnt i hendes seneste bog, der har samme titel.
Lad Obama begynde og lad de amerikanske og vestlige medier begynde med at samle trådene. Vi står ikke kun overfor "barbarer," men som jeg har skrevet førhen, står vi overfor barbarisme der er forfinet og ondskabsfuldt benytter ikke-konventionelle, asymmetriske helt ude af proportioner, sammen med terror - metoder i krigsførelsen - hvilket som vore egne medier, helt ubegribeligt, synes er spændende, romantisk.
Dr. Phyllis Chesler is the well known author of classic works, including the bestsellerWomen and Madness (1972) and The New Anti-Semitism (2003). She has just publishedThe Death of Feminism: What’s Next in the Struggle for Women’s Freedom (Palgrave Macmillan), as well as an updated and revised edition of Women and Madness. She is an Emerita Professor of psychology and women's studies, the co-founder of the Association for Women in Psychology (1969) and the National Women's Health Network (1974). Her website is www.phyllis-chesler.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar