Mellemøstens medier er falske

Araberne er misinformerede af deres medier

Dr. Sami Alrabaa

Så længe vi som arabere kun får information fra en side, des længere vil vi forblive demagoger, og fred vil aldrig kunne blive virkelighed i Mellemøsten

Takket været de moderne elektroniske multimedier er læsekulturen på verdensbasis langsomt, men roligt, ved at gå i forfald. Læsekulturen i den arabiske verden har dog knap eksisteret. Ifølge en undersøgelse af UNESCO har de arabiske lande stadig en af de højeste andele af analfabeter i verden. Flertallet af arabere læser ikke.

En frisk undersøgelse fra International Media Institue i Berlin, Tyskland når til den konklusion at kun 30% af araberne læser, og de som gør det læser hovedsageligt dagens aviser. Flertallet af arabere ser TV f0r at få nyheder og underholdning.

I det store og hele er arabiske stater langt bagud når det drejer sig om trykte og elektroniske medier. De fleste af disse medier er imidlertid, statskontrollerede, halvofficielle organer, eller ejet af rige olie arabere, fra Saudiarabien, Qatar, og De Forenede Arabiske Emirater. For eksempel er den saudiske mediekonge Al Waleed Bin Talal, der over MBC TV, Al Aarabiya, Orbit og andre mindre TV kanaler. Sheik Hamad Al Thani fra Qatar ejer Al Jazeera og den libanesiske millionær Saad Al Hareeri ejer Al Mustaqbal.

Alle disse medier er i stor grad drevet af en dagsorden. De forvrænger Vestens synspunkter og kritiske differentierede reportager er næsten helt fraværende. Israel fremstilles som "agressoren" og Vesten er Israels støtte.

Amerikanske og vestlige fejltagelser, såsom torturen i Abu Ghraib fængslet i Irak bliver pustet op og diskuteret heftigt, men tortur i arabiske fængsler dysses ned. Muntather Al Zaidi, den irakiske journalist der smed sko mod præsident Bush ved en pressekonference i Bagdag, fremstilles som "en helt."

De arabiske medier fremhæver korruptionsanklagerne mod den tyske elektronik gigant Siemens, men korruption praktiseret af Bandar Bin Sultan , søn til den saudiske kronprins dysses ned. Han "tjente" millioner af dollars ved den britisk-saudiske våbenhandelaftale.

Der er utallige eksempler på at denne arabiske dagsorden skinner igennem. Et hurtigt gennemsyn på arabiske rapporter og lederartikler giver det fulde indblik. Mere end 7000 raketter og morterer affyres med overlæg mod israelske civile siden Israel trak sig tilbage fra Gazastriben i 2005, dette ignoreres i stor stil af de arabiske medier. Man sammenligner dag ud og dag ind Gaza med en "koncentrationslejr" og den israelske offensiv som et "ægte Holocaust." Selvmordsbombere og palæstinensiske militante dræbt af israelerne kaldes "martyrer." Kritiske internet websider blokeres.

Arabiske bloggere der kritiserer deres regering og kræver demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, rimelige krav, forfølges og fængsles.

Vi arabere er gode til tom retorik. Frygtløst råber vi, "Gaza skal være Helvedet for israelske soldater," "Vi vil forsvare vor ære med kød og blod og liv."

Når vi bliver besejret som i 1967 og 1973 da kaldet vi det Nakba og naksa (ulykke, tilbageskridt). Vi rejser os igen og råber, "Vi tabte et slag, men ikke krigen." Dernæst lægger vi skylden for vor hjælpeløshed på Vesten og påstår, "De hader os. De ønsker ikke vi får fremgang. De vil udnytte vor olie."

Dema, en libanesisk jorunalist i Berlin, som ikke ønsker sit rigtige efternavn kommr fra siger, "De arabiske medier er stopfyldt med følelser fremfor kendsgerninger. En journalist der holder sig til kendsgerningern bliver anklaget for en skjult dagsorden og risikerer at miste sit job."

Ahmed en palæstinensisk journalist fortalte mig, "Hvis du fremstiller Amerika og Israel som djævle og finder grunde der kan støtte det, ja da får du meget ros af din redaktør."

Walled Qabalan, tidligere redaktør på Al Jazeera TV fortalte mig, "Den kendsgerning at billeder fortæller mere end tusind ord er en daglig foreteelse på arabiske TV kanaler. De går udelukkende efter sådanne billeder og bruger mange ressourcer på at få dem i kassen. De undlader at nævne årsagerne til den israelske ofensiv, nemlig Hamas raketterne, for eksempel. Udover sprogbruget udformer de rapporter og nyheder på en sådan måde af Israel og Amerika bringes i miskredt."

Arabiske statskontrollerede medier, og kommercielle medier, genoptrykker enssidige rapporter og analyser. De bliver minutiøst underlagt censur af regeringsloyale redaktører. Arabiske kritiske lærde og intellektuelle er bandlyst i at udgive og deltage i TV og radiodebatter.

Den eneste redaktør i den arabiske verden der beskylder Hamas for overgreb i Gaza er Fouad Al Hashem. Han skriver for avisen Al Watan, Kuwait. Han beskylder i alvorlige vendinger Hamas og Hezbollah for fejl. Det gør han fordi han er optændt af had mod disse organisationer der støttede Saddam fra Irak da han invaderede Kuwait.

I det store og hele forbliver de arabiske mediers afhandlinger nogen der går i ring og er ufornuftige. Abdulazeem Hammad siger til den ægyptiske avis Al Ahram (januar 2009), "Alle verdens hære, herunder den israelske kan og vil aldrig besejre den palæstinensiske modstand. Kampen vil fortsætte indtil hele Palæstina er befriet."

Frie uafhængige offentlige undersøgelser, der måler offentlighedens mening i nationale og regionale problemer og emner, herunder den arabisk/israelske konflikt, som de foretages i Israel og Vesten, er absolut ikke-eksisterende i den arabiske verden.

Alle politiske planer, herunder Vejen til Fred og Oslo Aftalerne er mislykkedes, fordi man mangler folkelig deltagelse og frie debatter. Israelernes bekymring for deres eksistens og ønske om at leve i fred med sine naboer finder ingen genlyd i de arabiske medier. De bliver forkastet som "propaganda."

Arabere der ikke anerkender Israels eksistens og islamisterne, såvel med stemmer som militær, sidder på ordet i de arabiske medier. Radikale organisationer som Hamas og Hezbollah benævnes som "frihedskæmperne." Osama bin Laden er blot et "spøgelse" skabt gennem amerikanske myter.

Jeg var senest i Syrien og foretog undersøgelser blandt slægtninge og venner som jeg stoler på, og gensidigt. De sagde enstemmigt, at de ønsker fred med Israel og meget ville vil have gode forbindelser med Amerika.

Layla, en pensioneret sygeplejerske sagde til mig, "De arabiske hære har forsøgt at befri Palæstina og det er mislykket to gange. Israel besatte mere arabisk land. Hvor længe skal vi leve således uden fred? Det er på høje tid at de arabiske regeringer ser realiteterne i øjnene og indgår fred med Israel. Hamas provokerede israelerne. I stedet for at gå igang med at genopbygge deres land, som Israel trak sig tilbage fra, har beboerne i Gaza, jeg mener Hamas, indsmuglet våben for at benytte dem mod uskyldige mennesker."

"Du spurgte mig om jeg læser." Sagde Nabeel, "Nej, det gør jeg ikke. Hvad skal jeg læse? Aviserne? De er fyldt med løgne og propaganda. For at få afbalancerede og troværdig information og nyheder går jeg til BBC, for eksempel."

Ghassan, en kristen sagde, "af ren nysgerrighed har jeg læst Koranen og fundet den fyldt med passager der opfordrer til had og vold. Hvilken slags religion er Islam? Og hvilken slags Gud er Allah som beder mennesker og at slagte mennesker fra andre religioner blot fordi de ikke er muslimer? Jeg er sikker på, at hvis ordentlige muslimer kendte til volden og hadet i Koranen, da ville de forlade Islam. I fortiden var det nationalisterne der ønskede at smide jøderne i havet. Nu er det islamisterne. Nok er nok."

Men hvis araberne nu læser, hvor lærer de så noget om Islam? Jalal Al Azm, en filosofiprofessor ved Damaskus Universitet fortalte mig, "De lærer om Islam i deres moskeer, imamerne og selvudnævnte islam eksperter i alle afskygninger der dagligt og i rigelige mængder udsteder fatwaer (religiøse edikter) og de uvidende masser tror på dem. Fatwamarkedet stortrives. Senere sagde Farfur, stormuftien i Syrien i avise Tishreen (januar 2009), "Hvis folk fra Vesten lærte om Islam, da ville de konvertere til islam." Konvertere til en religion der prædiker vold og had?!

Som konklusion, medmindre araberne bliver ordentligt og alsidigt informeret og får lov til at ytre sig frit er der ingen chance for at fred bliver en realitet i Mellemøsten.

Andre artikler af Sami Alrabaa ved klik

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. Before moving to Germany he taught at KuwaitUniversity, KingSaudUniversity, and MichiganStateUniversity. He also writes for the Jerusalem Post.

Denne artikel 'Mahmoud kan ikke læse' kunne være interessant.