Sikken en western
Gary HorneJeg ser næsten ingen westerns i biograferne nu om stunder. Det skyldes jeg måske at jeg ikke ser særlig mange film. De fleste af dagens film synes jeg glorificerer ekstrem vold eller en degeneret livsstil, eller direkte propaganda for statskontrol. Den sidste anstændige film jeg så var den rigtig godt lavede Gettysburg, som jeg mener blev lavet til TV. Jeg ser ikke tegnefilm med min datter, for selv de har et underliggende radikalt budskab. Da jeg var dreng (for lang tid siden) var mange af filmene westerns, og det gjaldt også serierne i TV.
Dengang var den mest almindelige drengeleg Cowboys mod indianere. Jeg har intet imod indianere. Uheldigvis for dem så tabte de på trods af at de kæmpede modigt, en kamp der var langt mere hensynsløs end waterboarding. Der var ingen Genevekonvention dengang. Blev de dårligt behandlet? Så absolut, men deres tapperhed huskes og det kan ses ved at mange sportshold i skolerne er opkaldt efter dem. Hvis jeg var af indiansk oprindelse, så ville jeg være stolt over således at blive æret.
I dagens politisk korrekte verden er fokus og æresbegrebet blevet ledt hen på noget andet. Legene fra barndommen 'Cowboy'dere og Indianere' var ikke om vold eller racisme, det var et billede på godt og ondt. At være cowboy'der var det flotte som vandt over ondskab. For mig er det noget væsentligt af lære et barn. Jeg kender en moder i Californien der ikke tillod sin søn at lege med nogen form for legetøjsvåben, og da slet ikke 'cowboy'dere og indianere.' Jeg tror hendes søn vil vokse op at blive en mand der ikke er i stand til at modstå ondskab, der vil krybe sammen ved synet af en bølle og som uden tvivl vil stemme Demokratisk.
Idag har vi en regering der er propfyldt med sådanne voksne sønner. De som er politisk dagsordensættende ser ikke ud til at tro på ondskab ved at de fuldt ud har accepteret den moralske relativisme. For dem er Pol Pot, Stalin, Hezbollah, hamas og Charlie Manson blot mennesker med anderledes holdninger. Præsident Obama ønsker at indgå i dialog med Irans mullaher. Held og lykke hr. præsident, husk din teleprompter. Mullaherne respekterer ikke dig; for dem er du blot endnu en vantro.
For dem er det enkelte individ blot et eger i Allah's hjul. Jeg ved det. Jeg boede i Mellemøsten i otte år. (Forresten så er Israel ikke med på deres kort) Hvis Allah's hjul tilfældigvis skulle knuse nogle milloner vantro, så pyt være med det. De som kontrollerer Iran kan der ikke samtales med. De løslod kun ambassadegidslerne da en cowboy (Ronald Reagan) gjorde forberedelser til at gribe aktivt ind. Ingen tvivl om at mullaherne er taknemmelige for advarslerne der gives til Israel og regner det som et bevis på, at det er helt i orden at de fortsætter med at berige uran til a-våben. Mon ikke de griner godt og grundigt i Teheran over den nye ikke-cowboy.
Spørg Taliban om cowboys. De var sikre i Afghanistan da Clinton var førstemand og havde ingen grunde, baseret på deres erfaring, til at forvente noget andet af en amerikansk præsident. George W. Bush overraskede dem. Tak hr. præsident. Hvis jeg var præsident Bush ville jeg opfatte det som en kompliment at blive anklaget for "cowboy diplomati." Uanset hvad du mener om GW, så var han villig til nævne ondskaben ved navn. Han har gjort den nuværende præsident en tjeneste ved at eliminere en "ondskabens akse." Spørgsmålet er, hvad vil Obama gøre med de to andre? Naturligvis stritter de voksne ikke-cowboys mødre imod at kalde noget ondt. Mon GW er klar over det ikke er god tone?
Nordkoreanerne ved der ikke er en cowboy i den nuværende administration. Efter udenrigsminister Clintons advarsel om "alvorlige konsekvenser," affyrede Nordkorea straks deres missil. Så fulgte Obama's barske ord i Europa, og de genstartede deres reaktorer. Obama anvendt Teddy Rossevelt's cowboyagtige ord omvendt, "Råb højt og medbring en stav." Pyonjang har uden tvivl også moret sig over de ord.
Nu da der tilsyneladende ingen ondskab er forbereder administrationen løsladelsen af nogle af de tilbageholdte på Guantanamo og vil lade dem komme til Amerika. Jeg er næsten ked af det på Robert Gibb's vegne, at han skal forklare ved pressekonferencer, hvordan det vil gøre os alle sikrere. En måde at undgå at konfrontere ondskab er at give den et andet navn, ved at kalde Krigen Mod Terror, for "Operationer ved oversøiske episoder." Lad os dog være ligefremme her. Kun en intellektuel med absolut ingen fornemmelse om hvad den virkelige verden er for noget vil kunne fremkomme med en sådan absurd talemåde.
Ville en sådan frase undslippe John Wayne's læber? Hvad er det for en præsident der forventer at det amerikanske folk vil tage sådan noget vrøvl alvorligt? En der vil blive grinet af i enhver frisørsalon i landet!
Hvad er det så vi savner fra cowboyfilmene? Hvilke værdier besad cowboyen?
1. Integritet! Cowboyen er tro mod sine værdier. Selvfølgelig skal man have nogle sådanne først.
2. Mod! Cowboyen er tapper nok til at stå op for sine værdier selv når fare truer. Han er villig til at møde ondskab og kæmpe mod slynglerne med de sorte hatte.
3. Sige tingene ligeud. En cowboy er en mand af få, men ærlige, ord. Han siger kun lidt, men når han taler siger han noget væsentligt. En cowboy vil aldrig bruge fem minutter på at tale som en sagfører og indpakke sine sætninger så du, når du går fra ham spørger, "Hvad i alverden sagde han?" Med andre ord aldrig BS (Bullshit)
4. Troværdig! Han forlader aldrig sine venner eller sin hest i problemer.
I mange westerns er cowboyen oppe imod sin modsætning skildret ved byboerne, der forsvinder hvergang de slemme kommer ind i byen (næsten som EU-udenrigspolitik?). Obama ønsker vi alle skal flytte til byen og blive som byboerne. Jeg vil dog hellere ride sammen med cowboyen.
Cowboyens værdier er de værdier jeg meget gerne vil se hos min præsident! Der burde afspilles nogle Westerns i Det hvide Hus lørdag aften.
1 kommentar:
2. klassesskuespilleren Reagan! Cowboyen George Bush! Hvor har venstrefløjen altid haft travlt med at forhåne mænd med faste principper. Enkle livsholdninger og fastholden ved sunde moralnormer går jo ikke. Tilværelsen skal partout gøres langt mere kompleks og intellektuel. Den sidste ordentlige western jeg så var Clint Eastwoods De Nådesløse fra 1992.
Send en kommentar