Ville du sidde foran en PC uden det frie marked?
Kapitalismen er kreativ. Obama's Amerika ser ud til at blive overvældende kedeligt, blandt mange andre fejl.
Nuvel, to børn bygger noget i en garage som vi nu kalder en "mikro computer" og det ender med at de slår Big Blue IBM og det gigantiske forretningsimperium ud af markedet. Så udvikler nogle nørder fra Stanford University softwaren til Google; de er så nu det nye IBM.
Gentag historien tusinder af gange, hvoraf de flest dog ikke lykkes, og så har du foran dig den digitale-silicon-micro-web revolution, en serie af teknologiske tsunamier der oversvømmede de gamle firmaer, og de gamle regeringsdrevne programmer for at kunne gøre det muligt for dig at foretage dig det du gør lige nu.
Slet ikke så ringe vel? PC'en blev ikke udviklet i det gamle Sovjetunionen, til trods for dets evne til at afsende Sputniks og missiler, fordi det aldrig tillod plads til den originale individuelle foretagsomhed og tanke. Der er massevis af kloge mennesker i Rusland og Kina og Europa og i Mellemøsten. Ingen af dem har foretaget den slags kreative og originale udviklingsarbejde, ikke fordi di ikke kan, men fordi de ikke har friheden til at være sig selv. Ingen af de konventionelle tænkere forudsagde mikrocomputeren. Den kunne fremstå på grund af den utæmmede kreativitet hos ihærdige og stræbsomme individer, der arbejdede i deres værksteder, eller med et nyt internet værktøj, eller blot var forelskede i de kraftfulde små komputere. Ingen tænkte over at man ville have en sådan for blot ti år siden.
Idag står vi overfor endnu en bølge med teknologisk forandring der vokser til gigantisk størrelse, men endnu er i sin vorden. Det er biotech revolutionen - baseret på et halvt århundredes videnskabelige gennembrud i forståelsen af den levende celle. Biorevolutionen vil gøre os forundrede og den vil påbegynde en forandring i vore liv om mindre end ti år eller mindre. Snart vil vi have stamceller for gendannelse af levende organer. Vi vil være i stand til at gøre gode såvel som slemme ting - ligesom med computerne - ting som er ubegribelige idag. Ingen i Washington D.C. vil ane noget som helst om det før det er sket. Så vil de forsøge at kontrollere det, sådan er det bare, selvfølgelig..
Dette er en dobbelt teknologisk tsunami som du og jeg lige neop nu gennemlever. Biorevolutionen kommer til at ride på ryggen af den digitale. Intet tilnærmelsesvist som hastigheden i den teknologiske udvikling som vi kan se har fundet sted i hele menneskehedens historie.
Idag er vore medier på vej ned i Det Sorte Hul, overbevist om at det frie marked er gået fallit. Derfor nærmer de sig konkurs, endelig, og gudskelov for det. Det Frie Marked er endelig ved at udslette de gamle medier selvom de benægter markedets eksistens. Sikken en blind dogmatisme.
Det er som med det synkende Titanic, der benægtede faren og eksistensen af isbjerge. Hvilket isbjerg? Hvor? jeg kan ikke se det i den tåge!
Kunne Obama have klaret blot det halve af det som Bill Gates og Steven Jobs har udrettet? Selvfølgelig ikke. Ikke kun fordi han er advokat, og advokater er ikke blandt de mest kreative mennesker i verden, for at sige det mildt. Men også fordi Obama har et meget forudsigeligt sind. Han kan ikke tænke udover egen næsetip, faktisk er han så fastlåst intellektuelt at han ikke er klar over, at han mentalt befinder sig i en lille aflåst æske. Det er gammeldags eurosocialisme eller som Jonah Goldberg kaldet det, liberal fascisme. Det er den der centraliserede kontrol fantasiverden man ser hos enhver politisk elitist, og med medierne der slutter op derom på den mest kvalmende facon.
Obama er også en mand at det etablerede. Det er selve nøglen til hans politiske succes. Han påpeger de mest populære og magtfulde holdninger og leger med dem. Jeg tror ikke han har sagt et eneste originalt ord i alle de måneder vi har betragtet ham. Obama er den fuldbyrdede karrieremager, hvis eneste ideologi er at fremme sin venstreorienterede karriere.
Det er en forbavsende kedelig position for vor mest "revolutionære" præsident. Men marxismen er en reaktionær troslære. Det er et tilbageskridt til monarki og aristokrati den gamle herskende preussiske klasse nu med en dogmatik der kan lyde ny.
Det pudsigste eksempel på Obamanismen er det mexikanske PRI : Partido Revolucionario Institucional. Det instiutionaliserede revolutionære parti! Hvis du kan sige det uden at smile så er du automatisk medlem.
Det er vor Obama. Chigaco Maskinen som Revolution.
Lad nu være med at le.
I Europa er det nu umuligt at skelne den marxistiske herskende klasse fra den gammeldags aristokratiske. Undertiden er det endda de gamle aristokratiske familier der nu er en del at det nye arisotkrati. Intet er forandret Og ligesom Europas gammeldags aristokrati aldrig glemte noget eller aldrig lærte noget er det nye aristokrati stadig iført betonstøvler.
Kreatitivet er således ikke en del af vor administration.
Tankens originalitet gør dem bare mistænksomme.
Obamanistaerne er kendetegnet ved venstrefløjsdogmer, besluttede på at gøre det amerikanske folk lydige overfor deres forudbestemte dagsorden. Det er forbavsende arrogant, men sådan er det ofte med mennesker der er mentalt fastlåst, de aner ikke, hvordan andre opfatter dem. De er samtidig overordentligt ivrige efter at bruge og misbruge magten langt udover de Forfatningsmæssige rammer.
Se blot på, hvordan Obama netop forkastede en af de få nye og gode ideer i uddannelsesreformen: Skolevalg i Washington D.C. Det er en af de få muligheder for børn der er fastlåst i den indre bys ghetto, og som noget af det første O gjorde da han ankom til Washington var at smadre den mulighed. Af hensyn til lærernes fagforening. Det er kvalmende, men det er samtidig endnu værre:
Det er en sørgelig og dyster fiasko ved ikke at anerkende friheden til at befri børn og familier der er fastlåst i den Demokratiske maskine i byernes indre. Ved at fjerne skolevalget har administrationen givet sig selv et Kainsmærke fordi den skader sorte børn og familier først og fremmest. Obama's ødelæggelse af den mest lovende uddannelsesreform i Washington er symbolsk for hele denne reaktionære administration.
Det er også svaret til David Frum og andre republikanske karrieremagere der ønsker at danse sammen med Obama. At gøre det ville være det samme som at opgive de mest lovende reformmuligheder vi har vi vor rådighed, nemlig tilskyndelsen vi alle besidder til at forbedre os og give andre mennesker en chance for at gøre det samme. Milton Friedman's neo-klassiske revolution har ikke udspillet sin rolle, tværtimod, den har slet ikke fået lov til at virke. Obama går tilbage til Karl Marx fra 1820, men Friedmanrevolutionen fra midten af det 20. århundrede mangler endnu at bevise sit værd for den har ikke fået chancen. Intellektuelle nyskabelser følger ikke en fireårig poltisk cyklus. Det tager meget længere tid for nye ideer at blive afprøvet og benyttet.
I særlig grad når man har en politisk klasse der er helt og aldeles fastlåst i gamle og mislykkede forestillinger. Så genbruger vi bare den gamle, gamle marxisme, og ikke den nye og meget mere fundamentalt rigtige konservative reformiver.
Det vil mislykkes, som det altid har gjort det. Venstreorienterede vil naturligvis benægte fiaskoen, som de altid gør. Med en smule held, vil de amerikanske vælgere fatte det når de rammes hårdt på pengepungen.
Når tiden er inden vil konservative påpege alle Obamas fiaskoer, og så istedet få igangsat nogle ægte reformer.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar