Dødsdom for at undervise om kærlighed

De hængte hende for at undervise om kærlighed

Amil Imani

Hun blev kaldt Irans Engel, fordi hun levede sit korte liv som en engel. De dæmoniske islamiske mullaher , i overensstemmelse med deres natur, kunne ikke tåle en engel i deres midte. Den 18. juni 1983, hængte de den unge kvinde, stadig et barn, for at nægte af frasige sig sin tro: Troen på kærlighed, retfærdighed og lighed for alle Guds børn.

Hendes navn var Mona, en 17-årig Baha'i Karakter Skole (søndagskole) lærer. Hendes elever elskede den ubeskriveligt blide kærlige lærer der underviste dem så de kunne vokse op som eksemplariske hele mennesker med hjerter der til overmål var fyldt med Guds kærlighed, til alle mennesker og hans skaberværk.

En dag kom Mullah agenter til hendes hus mens den unge skolepige forberedte sig til sin næste dags engelsk eksamen. De brutale islamister havde en endu barskere eksamen i tanke, der skulle foregå i mullahernes rædselsfængsel. De var sikre på, at de kunne få den skrøbelige unge kvinde til at bryde sammen under pres og tortur; at de kunne få hende til at afsværge sin tro og godtage deres hykleriske lære.

Mona Mahmudnizhad, blev hængt sammen med ni andre kvinder af det iranske islamisitiske regime, for "forbrydelsen" at undervise i Baha'i troens lære.

Vor store Zoroaster, den stålende oldgamle Profet af Persien, talte om den stadige kamp mellem godhedens styrker under Ahuramazda - Gud -  og ondskabens magter under ledelse af Ahriman - Satan. Zoroaster advarede os om ikke at falde for fristelserne eller blive bedraget af Ahrimans rænkespil. Han informerede os yderligere om, at det Onde kan genkendes på dets tilhængeres gerninger; Mennesker der ville være imod Ahuramazdas forskrifter.

Den purunge kvinde Mona blev af den islamiske gejstlighed anset som en trussel for deres dæmoniske forskrifter og praksis. De følte sig tvunget til enten at få hende til at konvertere til deres mørkets lære eller udslette hendes unge liv.

Mona, den unge lærer, elskede børn inderligt og troede at de skulle opdrages til mesterarbejdere for Ahuramazda.

Baha’is mener at grundlæggeren af deres religion, Baha’u’llah, er gentilsynekomsten af Zoroasters ånd; at Zoroaster triadlæren om Gode Tanker, God Tale og God Opførsel er indarbejdet i  større detaljer af Baha'u'llah.

Mona’s lektioner for børnene, en detaljeret gennemgang af Zoroaster lære, er opsummeret i passagen herunder af Baha’u’llah.

"Vær generøs i velstand, og taknemmelig i modgang. Vær værdig til din nabos tillid, og betragt ham med et lyst og venligt ansigt. Vær en skat for den fattige, en formaner for den rige, en der besvarer den nødlidendes råb om hjælp, en bevarer af dit løftes hellighed. Vær retfærdig i din dom, og agtpågivende med din tale. Vær ikke uretfærdig overfor noget menneske, og vis mildhed overfor alle. Vær en lampe for de der går i mørke, en glæde for de som er fulde af sorg, et hav for de tørstige, et fristed for de nødstedte, og en bevarer og forsvarer af undertrykkelsens ofre. Lad uangribelighed og oprigtighed gennemtrænge alle dine handlinger. Vær et hjem for den fremmede, balsam for den lidende og et tårn af styrke for flygtningen. Vær øje for den blinde, og et ledende lys for den som går vildveje. Vær sandhedens ornament, en krone af troskab, en søjle i retfærdighedens tempel, et livspust for menneskeheden, et banner for retfærdighedens sag, et skinnende lys på dydens horisont,  en dug for menneskehjertets jord, en ark på kundskabens hav, en sol i overflødighedens himmel, en ædelsten på visdommens diadem, et skinnende lys på din generations himmelhvælving, en frugt på ydmyghedens træ."

Et smukt Baha'i haveanlæg i Tel Aviv, Israel, symbol på religionens renhed

Ti Baha'i kvinder fra Shiraz, Iran var blandt de mange Baha’is der blev arresteret af islamisterne på grund af deres tro. Den unge Mona var en af dem. Disse kvinder udholdt månedvis af endeløst misbrug i mullahernes fængsel, dog nægtede hver eneste af dem under dødstrusler at afsværge deres tro på kærlighed.

De hjerteløse mullaher besluttede så endeligt at gøre deres trussel til virkelighed, og hængte disse enestående mennesker, en efter en. Irans Engel var den sidste der blev hængt for hun ønskede at bede for hver kvinder inden hun blev hængt. Da det blev Monas tur, kyssede hun løkken, og satte den selv rundt om sin hals mens hun bad.

De vilde brutale islamister hængte den fantastiske barne-kvinde Mona efter en lang periode med torturagtig fængsling. Ved at dræbe hende var det Ahrimans agenters mål at slå kærligheden ihjel. Men helt sikkert kan de aldrig dræbe kærlighed. De kan kun dræbe den elskende.

Oh, you earthly angels!                               Oh, I jordiske engle!

You migrating birds,                                    I fugle der vandrer,

Whose only adornment                               Hvis eneste udsmykning

Is a bed of white feathers!                          Er et leje af hvide fjer!

The innocent children of Iran,                   Irans uskyldige børn,

Are wearing your white glowing robes,    Er iført jeres hvide skinnende klæder,

And have left the memories of life,           Og har overdraget livets erindringer,

To others!                                                      Til andre!

I see the poor black swallows,                  Jeg ser de stakkels sorte svaler,

Flying over the ruins of our cities!           Der flyver over vore byers ruiner!

I see overflowing pain,                              Jeg ser alt for megen smerte,

Intertwined,                                                Forbundet

With the hearts of every Persian!           med hjerterne i hver perser!

My heart stops palpitating!                     Min hjerte standser sine slag!

My breath starts to dry up!                     Mit åndedrag begynder at svækkes!

My faith simply fades away,                   Min tro svinder blot bort,

And my bed falls silent.                           Og min seng bliver tavs.

Oversættelsen til dansk af de smukke vers er ganske så ubehjælpsomt. Men forsøget værd (synopsis-olsen).

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-born American citizen and a pro-democracy activist residing in the United States of America. Imani is a columnist, literary translator, novelist and essayist who has been writing and speaking out for the struggling people of his native land, Iran. He maintains a website at www.amilimani.com. Amil Imani is the author of the smashing book Obama Meets Ahmadinejad.