En muldvarp som forsvarsminister?

Hvorfor denne tøven med at afsløre forbindelser til kommunisterne?

Wes Vernon

Topspion peger fingre af Panettas ven

En nøgleleder person i den kommunistiske undergrundsbevægelse under Den Kolde Krig i U.S. har bekræftet tilknytningen til organisationen af en mand (Hugh DeLacy) der var ven med den daværende CIA direktør Leon Panetta. Dennes senere udnævnelse til Forsvarsminister er gledet ubesværet gennem Senatet. Et enigt Senat stemte som forventet tirsdag denne uge. Derfor er der kun lidt tid til at I senatorer kan lære vore synspunkter at kende.

I sin bog Advocat og Aktivist: En kommunistisk amerikansk sagførers memoirer, skriver John Abt følgende:

"The CPUSA [Kommunist partiet] kunne ikke, i den amerikanske forståelse af politik, være et parti der stræbte efter magten gennem stemmeboksen. Vi skulle snarere være den loyale opposition, hvis rolle det var at skubbe Demokraterne mod venstre." (Note: Denne klumme overlader det til læseren af regne ud, hvordan det kommunistiske mål er gået frem i årenes løb.)

Og så tilføjer Abt:

"De to kommunister der blev valgt til Kongressen - John Bernard fra Minnesota og Hugh DeLacy fra Washington State - blev valgt som Demokrater."

En hoved konspirator

På dette tidspunkt er det relevant at forske i hvem John Abt egentlig var.

John Jacob Abt brugte det meste af sin jurakarriere som chefrådgiver for Kommunistpartiet. På et tidspunkt under Den Kolde Krig var han et ledende medlem - en overgang lederen (ifølge Whittaker Chambers i det boglige mesterværk Witness) - for den hemmelige Ware Group.

The Ware Group opererede hemmeligt i landets hovedstad. Det var en hemmelig organisation under Kommunistpartiet med operatører indenfor U.S. regeringen. Den tjente til at hjælpe Sovjet efterretningsvæsenet ved at overdrage information, ligesom den hjalp Kommunistpartiet. Spionringen afholdt nogle af sine møder i Abts Washington lejlighed.

Abt selv ormede sig vej ind i nøglepositioner i regeringen: Agricultural Adjustment Administration (AAA); the Works Progress Administration (WPA); the Security and Exchange Commission (SEC); the Senate Subcommittee on Civil Liberties Violations (the LaFollette Civil Liberties Committee); and the Department of Justice (DOJ). På hver af disse poster havde hr. Abt indflydelse.

Den 22. november, 1963, efter mordet på præsident John F. Kennedy bad Lee Harvey Oswald om at måtte lade sig repræsentere af John Abt. 

Det er i korte træk lidt om hans biografi, der senere åbenlyst ville prale på skrift med Kommunistpartiets evne til at få Hugh DeLacy valgt til United States Kongressen (dog kun for en periode, vælgerne forkastede ham).

Det er grunden til, hvorfor den nu udnævnte Forsvarsministers Leon Panettas venskab med DeLacy (som påpeget i Kincaid/Loudon arkiverne som der er henvist til i denne klumme) er relevant i 2011.

Hugh DeLacy papirerne

Tirsdag var Cliff Kincaid på Mark Carbonero show (KION) i Panetta's tidligere kongresvalgsdistrikt (1977-1993). Her nævnte Kincaid, at han efterforsknings partner Trevor Loudon faktisk var taget til University of Washington hvor DeLacys papirer havde været opbevaret siden hans død i 1968.

Kincaid forklarede: "Og helt sikkert er der en række af breve mellem Panetta og DeLacy - 'Kære Hugh' Kære Leon' breve - hvor meningen er at Panetta indvilger i at føje DeLacys og tilbyder ham endog nogle følsomme dokumenter han havde fået som medlem af Kongressen."

Carbonero: Hvad drejede disse dokumenter sig så om?

Kincaid: U.S. militær og udenrigspolitik. Og du ved det er derfor vi har stillet spørgsmålet om, hvordan Panetta med dette forhold - som jeg mener gør ham til en sikkerhedsrisiko - nogensinde kunne blive leder af CIA først og fremmest og vi forsøger desperat at få Senatet til at stille spørgsmål om han bør gå videre til endnu en sensitiv stilling som Forsvarsminister. 

Carbonero: Der er altså et virkeligt problem med kommunisterne og Det Demokratiske Parti. Der kan have været stunder med nogle kommunister i Det Republikanske Parti, men som du ved af flere grunde, er der kommunister og kommunistsympatisører indenfor Det Demokratisk Parti.

Hvorfor? Et muligt svar

Hr. Carbonero stiller et interessant spørgsmål, og for at forske i det vender vi tilbage til Whittaker Chambers - ekskommunisten der afslørede Alger Hiss.

I Witness, afslører hr.Chambers sin forfejlede bestræbelse i 1939 på at gøre Rossevelt administrationen interesseret i at lade kommunistreden i New Deal Regeringen indsnævre.

På det tidspunkt skriver Chambers, "Så jeg rigtig nærmere på New Deal," og tilføjer at "alle de New Dealere jeg kendte var kommunister."

Han gik videre med at beskrive New Deal som en koalition af forskellige interesser, der skjulte "en indre drift i denne store bevægelse. Den tendens var hældende mod socialismen, skønt de fleste af som delvist ledede (eller) delvist blev ført med af den, oprigtigt var imod, at de skulle være venstreorienterede." 

Det Chambers med tiden indså var at mens dette ikke var "en voldelig revolution," så var det så ganske vidst "en revolution af bogholderi og lovgivning."

Og derpå dette:

"For blandt de 'revolutionære' er det kun halvdelen der aner hvad de foretager sig og de 'revolutionære' der udmærket ved hvad de gør, ja de har en overlegen manøvrerende stilling. Revolutionens hovedformål - skiftet af magten fra forretning til regering- er for de to typer revolutionære et og det samme; og de delte mange drømme og håb. Således fandt mænd der oprigtigt afskyede ordet kommunisme ud af, at med det fælles mål,så kunne de ikke ikke skelne sig selv fra kommunistene."

I de næsten 60 år siden Chambers skrev de ord, er alliancen som han beskriver - kommunister og liberale - blevet stærkere.

Dengang som nu: Jo mere tingene ændrer sig.......

Så hvorfor er der så megen tøven fra mediernes side og i U.S. Senatet til at konfrontere den kendsgerning af CIA direktøren - der nu er belvet Forsvarsminister - har haft nære venskabelige forbindelser med en mand der var en marionetdukke for Moskva under Den Kolde Krig? 

Lad os igen vende os til Witness:

"Enhver anklage om Kommunisme ophidser dem fordi de ikke begriber forskellen på sig selv, og de som den rettes imod."

Carbonero og Kincaid — i deres radiosamtale om Panettagate — bemærkede at der ville komme et medieoprør hvis, i stedet for Kommunismen, en person med et højt embede havde en frokærlighed for nazismen eller Ku Klux Klan. 

Så sandt - men også ironisk, når man tager i betragtning at det officielle navn for Nazipartiet var Det National Socialistiske Tyske Arbejder Parti, og at et æret Demokratisk ikon - Woodrow Wilson - var vært i Det Hvide Hus der viste en film, produceret af Ku Klux Klan. (se denne artikel på synopsis) 

Men kendsgerninger har ingen betydning når følelser overtrumfer fornuften. 

Den forudsigelige "vrede" reaktion fra de venstreorienteredes side - på enhver offentlig fokus på lighederne i synspunkter med kommunisternes - forklarer hvorfor de ønsker at begrave denne Panettagate skandale. Enhver konservativ tøven med at turde se det i øjene stammer muligvis fra et ønske om ikke at gå turde ind i tornebudskadset med de spidse giftige torne, der udspyes af de ophidsede og deres ekko i medierne.

Flere afsløringer

Men fra de "alternative medier" fortsætter fremvisningen af ny Panettagate information fra Kincaid/Loudan arkiverne.

Blandt de nyeste er Kongresmandens Panettas ros i 1984 til en vælger for hendes arbejde i den pro-sovjettiske Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (WLIPF). Den samme vælger, Lucy Haessler, havde også deltaget i "fredskonferencer" der blev afholdt af Kvindernes Internationale Demokratiske Forbund (WIDF) fire steder rundt om på kloden, de tre af dem bag Jerntæppet, herunder selve Sovjetunionen. WIFD var, skriver Kincaid "en åbenlys Sovjet front organisation."

Dengang fortalte Panetta Human Events at han ikke var klar over WILPFs selt ekstreme indstilling.

Panettas troværdighed ville helt sikkert styrtdykke, hvis han skulle sige at han heller ikke var klar over Hugh DeLacys kommunistiske baggrund, et velkendt partimedlem. Kongresmanden Panetta roste DeLacy for hans holdning mod "McCarthyismen" - et venstreorienteret ord opfundet i Moskva.

Den liberal halvdel af den ophidsede venstrefløjsalliance ville foretrække at al den grimme fortid ikke blev diskuteret - nu her hvor Panettas vej som Forsvarsminister forekommer af lige ud af posen.

(Se "Media Blackout," 6/13/11.)

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/110620