torsdag den 2. juni 2011

Ægte muslimer - det er kun arabere

Bernie Planck

reading the quran
Photo Credit: mehmedakif
I min artikel Man kan ikke kritisere nazister, hvis man ikke taler tysk, konkluderede vi at man ikke behøver tale tysk for at forstå nazismens ondsskab. På lignende vis behøver ingen kunne flydende russisk for at forstå kommunismens ondskab i Rusland. 

Uafladeligt, når jeg kritiserer Koranen, fremfører nogle muslimske besøgende på min hjemmeside denne dobbelte undskyldning: "Man kan ikke kritisere Koranen, hvis man ikke forstå Koranen og man kan ikke forstå Koranen medmindre man taler arabisk."

Læseren Sima, en 15 årig muslimsk pige fra UK efterlod dette sludder som reaktion på min artikel Muslim Humor - Muslim Jokes:
bernie, hvis du ikke kan læse arabisk, hvordan i helvede kan du så læse Koranen? og forstå den? Det tager år og atter år at være i stand til det. Så klap i.

Selvfølgelig har jeg aldrig skrevet at jeg ikke kan læs arabisk, men lad os for et øjeblik more os over Sima. Lad os lade som om det vitterligt er sandt - at man ikke kan forstå Koranen, medmindre man kan arabisk.

Dette ville betyde at flertallet af verdens muslimer faktisk ikke rigtig forstår Koranen, da der er færre end 305 millioner arabisk talende i verden ud af de 1,5 milliard muslimer. Af disse 305 millioner der taler arabisk, er de 10% slet ikke muslimer, men arabiske kristne, Mizrahi jøder, Irakiske Mandanere og så videre.

Hvis du blot nødtørftigt kan betjene en regnemaskine kan du hurtigt nå frem til, at 275 millioner divideret med 1,5 milliarder er mindre en 19%. Således er mere end fire-femtede af verdens muslimer, ifølge Sima, slet ikke i stand til at forstå Koranen. Sima er også en af mange af mine muslimske læsere der hævder at Islam er den eneste sande religion fordi der er så mange muslimer i verden og så mange konverterer til den.

Nuvel, Sima, efter det du siger, da kan 80% af den muslimske verden ikke forstå Koranen. Hvorfor den hede hule h... er de så muslimer?

Sproglære var et underfag da jeg studerede ved Hebrew University i Jerusalem. Sammen med de arabiske studier lærte jeg at læse oldgræsk, således at jeg bedre kunne forstå Septuaginta. Siden da har jeg studeret verdens sprog i mere end 40 år. Sima ved det sikkert ikke, men mange arabisk talende fra et land kan knap forstå det arabisk der tales i et andet. Der er ikke et arabisk sprog der er ens for alle arabisk talende.

Hvis Sima nu har ret, så kan kun de som taler arabisk forstå Koranen, således kan kun arabere være sande muslimer, alle andre er blot krukker. Jeg vil gerne føje til: Heller ikke alle arabere, kun de som kan læse det profetiske skrevne ord i Koranen. I sådan en verden ville det vil blot være lidt mere end en håndfuld muslimer.



Tilføjelse:

Til de som ikke er klar over det. så findes der ikke noget der hedder arabisk etnicitet udover hos de som direkte kan spore deres oprindelse til Den Arabiske Halvø. Jovist taler vi om den arabiske verden og inkluderer Marokko, Egypten, Irak, Libanon og andre i den kategori, men enhver der har rejst i disse lande ved at marokkanere er etnisk anderledes end egyptere, der slet ikke ligner libanesere, der ikke betragter sig som arabere, og er etnisk anderledes end irakere, og så videre. De er arabere fordi de taler forskellige varianter af arabisk eller lever i en arabisk nation. Blot fordi man taler arabisk eller er indbygger i et "arabisk" land da bliver man ikke en etnisk araber.

Læs denne artikel på synopsis om de forskellige varianter af arabisk) http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/10/arabisk-kvler-intellektualismen.html

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails