Social opdragelse ved regeringstiltag ender altid i katastrofe. Social opdragelse indtræffer når regeringen vedtager love og regulativer der skal tvinge borgerne til at opføre sig på en måde som regeringen mener er hensigtsmæssig. Forbud er et godt eksempel på social opdragelse. I 1919, besluttede regeringen i USA, at borgerne ikke burde indtage "berusende vædsker." Denne "regeringen ved bedst" indstilling medførte mere end et årti med lovløshed, en lovløshed der viste sig langt mere skadelig, end at borgerne undertiden berusede sig. " Forbudet blev ophævet i 1933.
Frie mennesker i et frit marked vil altid producere de bedste varer og produkter, på den mest effektive måde, og til den laveste pris. Hver gang regeringer "opdrager" og træder ind på markedet kommer effektivitet, priser, produkterne - og forbrugerne til at lide.
Social opdragelse er altid begrundet med de bedste intentioner og 'solgt' med storslåede utopiske løfter. Løfterne er sjældent realiserbare og de utilsigtede konsekvenser er sjældent forudset.
Et af målene bag "social opdragelse" i 1970'erne var en "rettighed" til billige boliger. En FN Traktat gennemførte denne ret og Kongressen var hurtig til at vedtage Community Reinvestment Act , der pålagde udlånsvirksomheder at de skulle udvide lånemulighederne også til mennesker der ellers ikke ville have denne mulighed på et frit marked. De "Sociale opdragere" i Clinton administrationen var dog ikke tilfredse kun med det, men gik yderligere ind på det frie marked ved at at lempe kravene ved låneoptagelse.
Tilhængerne af "social opdragelse" hyldede den store 'succes' af deres tiltag og påstod at flere mennesker end nogensinde var nu ejendomsbesiddere. Alt var såre godt i verden - indtil de ukvalificerede borgere ikke kunne leve op til deres forpligtelser og undlod at betale af på lånene.
Nu er de "sociale opdragere" meget hurtige til at pege fingre af de "grådige kapitalister" og giver dem skylden, men skylden skal ikke findes i markedet, ejheller i markedets tilbøjelighed til at få et afkast. Skylden ligger helt og aldeles på de "sociale opdragere" der vovede at trodse markedets kræfter for at yde lån til mennesker der ikke kunne, eller ikke ville, betale dem tilbage. Resultatet står vi midt i nu, en økonomisk katastrofe.
Regeringer, uanset om de er højredrejede eller venstredrejede, Demokrater eller Republikanere har mange sådanne "sociale opdragere." Det seneste valg tilføjede et hob af uregerlige "sociale opdragere," alle ivrige efter at træde ind i markedet hvor det er muligt.
"Cap-and-trade" ( Idéen i et sådant system er, at fastsætte en grænseværdi - et loft (cap) -
over den tilladte mængde udledninger af drivhusgasser, og så fordele rationer til virksomheder der svarer i mængde til den totale udlednings-målsætning. Det vil være muligt for virksomhederne at handle (trade) med deres tildelte rationer på kvotemarkedet, således at reduktionerne sker, hvor det økonomisk er mest fornuftigt. Men uanset handlen med rationer, forbliver den totale mængde udledninger under grænseværdien på grund af det centralt fastsatte loft.)(Eller salg af f.eks. co2 kvoter. Synopsis-forklaring) står højt på listen hos de "sociale opdragere."
Salgstalen er det utopiske løfte om at derved kan man reducere drivhusgasudledningerne og Kloden frelses fra den globale opvarmning. Intet af dette vil selvfølgelig ske , men de uundgåelige, ikke forudsete konsekvenser , vil vise sig langt værre end noget vi hidtil har erfaret.
"Sociale opdragere" vil "cap-handle" med de CO2 kvoter som de fastsætter som værende passende. Dette niveau skal være væsentligt under niveauet fra 1990 og vil derfor kræve en dramatisk reduktion i brugen af fossile brændstoffer. Denne maximum udledning skal indarbejdes i alle virksomheder der udleder drivhusgasser, og hver virksomhed vil få et krav om at reducere deres udledninger til en påtvungen grænse - eller de skal købe "trade" 'kreditter' fra virksomheder der ikke har opbrugt deres påtvungne andel. Man kan også kalde det en skat på varm luft.
Virksomhederne skal tvinges til at købe disse 'kreditter' - og dernæst lægge omkostningen over på forbrugeren. Eller de kan investere i ny teknologi, hvis den er tilstede, og denne omkostning kan så lægges på varens pris. Uanset hvad, så vil prisen på energi stige.
Energi er i bogstaveligste forstand den kraft der får økonomien til at gå fremad. Denne handel med kvoter "opdragelse" vil medføre en tvungen reduktion i energiforbruget og det endda til meget højere priser. Effekten af denne plan på økonomien vil være massiv, uden sammenligning. Tragedien er at planen er fuldstændig unødvendig, og ifølge mere end 31000 videnskabsfolk , vil den heller ikke have nogen effekt på det globale klima.
"Sociale opdragere" går også ivrigt ind for at ratificere flere FN Traktater, hver af dem med ødelæggende konsekvenser. FN's Havretskonvention blev godkendt af Foreign Relations Committee i december, men konservative forhindrede at Senatet kom til at stemme om den. Man vil uden tvivl forsøge igen med den nytilkomne høst af "sociale opdragere."
Endnu en traktat der står højt på prioritetslisten er FN' Børnerettighedskonvention . Denne Traktat vil meget effektivt ødelægge familien som vi kender den ved at den giver regeringen - ikke forældrene - myndigheden til at diktere hvordan børn skal opdrages og uddannes.
Gennem hele det 20. århundrede har de "sociale opdragere" fået stadig mere indflydelse. Det 21. århundrede forsætter med denne trend. Det er blevet muligt, ikke fordi deres filosofi er fremragende; hvad den helt sikkert ikke er. "Social opdragelse" er blevet mere udbredt fordi sympatisørerne for dette blot er blevet mødt med apati fra modstanderne.
Amerikanere der tror på individuel frihed, det frie marked, og et Amerika i velstand, som det blev skabt af vore grundlæggere skal erkende at dette vidunderlige regeringssystem skal forsvares dagligt mod de "sociale opdragere" der tror de ved bedst om, hvordan vi skal skal opføre os.
Andre artikler af Henry Lamb ved klik
2 kommentarer:
Jeg har lavet en lille EU-valg 2009 Facebook-applikation med et prøvevalg så man kan se hvilke kandidat der ligger en nærmest. Husk at stemme. Det er vigtigere end som så.
http://apps.facebook.com/europavalg/
Så er den klaret. Ikke overraskende kom Benjamin Dickow ind på top trelisten, han har klaret sig forbavsende godt i debatterne.
Tak for linket Rune. Korrekt at flere burde gennemføre en sådan test.
Send en kommentar