Der er nogen kontrovers om præsident Barack Obamas Påske budskab. Det er denne passage:
“Beretningen om Påsken (Udgangen) ...instruerer enhver generation om at huske dens fortid samtidig med at frihedens skønhed værdsættes, og ansvaret der følger med. I år afspejles denne oldgamle instruktion i dagligdagens overskrifter når vi ser nutidige beretninger om sociale forandringer og udfrielser udfolde sig i Mellemøsten og Nordafrika."
Ironisk nok, selvfølgelig, ser israelerne og de jøder der støtter Israel, denne forandring som værende negativ fra hvor de står, da de kræfter der 'befries' omfatter en stor portion anti-semitisme.
Jeg mener det større problem her er den endeløse universalisering af især jødiske erfaringer der aldrig opfattes som gode nok i sig selv, og opportunismen med at gøre Påsken til en begivenhed der skulle bakke op om Obamas administrative politik.
Men en besynderlig personlig oplevelse jeg har haft har givet denne kontrovers en særlig betydning for mig. For nogle år side var jeg med til en middag i Washington, som var en af de der endeløse - og altid formålsløse - der skal bringe arabere og israelere sammen i "dialog." Da den fandt sted under Påsken, havde de eftertænkomme værter sat matzo på bordet.
En af egypterne, en relativ moderat diplomat, der havde opbygget en karriere i fredsprocesindustrien, sagde meget ærgerligt noget ligennde som: "Er det ikke en jødisk helligdag der fejrer en sejr over egypterne."
Jeg havde en brøkdel af et sekund, hvor jeg vidste jeg måtte finde det perfekte svar. Det kom til mig. Jeg svarede, "Det var under Jahiliyya tiden." Han nikkede i forståelse og problemet var løst. Jahiliyya perioden for muslimer er tiden med hedenskaben og uvidenheden - før islam. I Koranen, var faraonen en skurk. Hvis det derfor skete, som det berettes ville han kunne se 'egypterne' som havende intet at gøre med ham og acceptere at faraonen var en skurk der fortjente at drukne i havet.
Her er netop problemet. Da radikale islamister dræbte præsident Anwar al-Sadat sagde de, "Jeg skød faraonen." En af grundene til at Sadat blev myrdet var fordi han indgik fred med Israel. En anden grund var at han var imod at gøre Egypten til en islamistisk stat. Nu da præsident Hosni Mubarak er blevet styrtet, omtales han som faraonen af grunde der omfatter de nævnte.
En vigtig lektion gennem jødisk erfaring - for de som er villige til at agte på det - er at forandring ikke altid er godt og at nogle ting aldrig forandrer sig. Men trods alt, klarede jøderne sig ganske godt i det gamle Egypten indtil der kom en farao der ikke kendte Josef.
Det er heller ikke noget uheldigt at Påsken minder os om: "I hver generation er der nogle som rejser sig mod os for at ødelægge os...." Hold da op, hvor de seneste få års historie har bevist at det er sandt!
Venstreorienterede jøder, der i det store og hel ikke bryder sig om Israel, har ikke fattet den lektion. Og de som sluttede sig til Bolshevik revolutionen og den efterfølgende kommunistiske bevægelse lærte ofte lektionen på den hårde måde.
De bibelske tekster minder os om, hvordan problemet opstod. En ny hersker besluttede at hans forgænger havde været for venlig overfor jøderne. Nu, advarede han, var jøderne blevet for stærke og skulle besejres, slavegøres, og fuldstændig udslettes gennem en folkedrabspolitik. Det har noget anderledes komplikationer for den nuværende situation end den version Obama kommer med.
I Mellemøsten har kollapset af gamle demokratiske regimer og deres udskiftning med arabiske nationalistiske - og i Iran af et islamistisk - markeret afsluningen på århundrede-gamle jødiske samfund. En elendig leders død, eller afslutningen af et dårligt system fører ofte til et endnu værre.
Man må vente og se om de nuværende begivenheder i Mellemøsten til sidst vil være en befrielse for de folk der lever under de nye regimer. Det burde imidlertid allerede være åbenbart, at resultatet i Egypten er farligt for Israels sikkerhed og muligvis meget dårligt for U.S. interesser.
Libanon og Gaza Striben er gået den modsatte vej, bort fra befrielse uden nogen alvorlig U.S. forsøg på at ændre begivenhederne eller blot erkende, at det som sker er en katastrofal social forandring ved radikale islamister med assistance af Iran og Syrien.
Iran og Syrien er faktisk de to steder, hvor en forandring ville være virkelig befriende, Obama administrationen har intet gjort for at hjælpe.
Mere folkedrabssindede radikale nationalister og islamiske styrker kan komme til magten andre steder. Hovedproblemet med Obamas Påskebudskab er, at han stadig ingen anelse har om disse ting. Faktisk tror jeg at Obama i bund og grund ikke forstår, at den sociale transformation og forandring kan være noget slemt.
Endelig er der endnu et aspekt ved Påsken som Obama kunne have valgt at understrege, skønt jeg tvivler han har hørt præsten Jeremiah Wright prædike om det. Netop grunden til at Gud bragte jøderne ud af Egypten.
For ellers kunne Universets Skaber blot have transformeret Egypten til et multikulturelt samfund, ikke sandt?
"Gud talte til Moses, og Han sagde til ham, 'Jeg er Herren...jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob....Jeg oprettede Min Pagt med dem for at give dem Kanaans land....."
På et tidspunkt, hvor Israel ret til at eksistere bliver mere og mere problematisk -- hovedsageligt blandt Obamas støtter -- ville det have været en flot gestus.
Barry Rubin http://pajamasmedia.com/barryrubin/2011/04/20/obamas-passover-message-misses-the-message-of-passover/?singlepage=true
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar