Irans dødbringende eksport

Irans dødbringende eksport

Bevæbner slyngler mod det arabiske forår

Amir Taheri

Søndag frigav Malta det sidste af 5 iranske skibe man havde pågrebet efter et tip fra det tyske politi. Myndighederne på Malta sagde fartøjerne medførte "uautoriseret last," et andet udtryk for krænkelse af FN Sikkerhedsrådets resolutioner.

Det var blot den seneste begivenhed i en række, der lader formode at de nuværende ledere i Iran har besluttet at svare igen på det "Arabiske forår" med demokratiske revolutioner med en fornyet indsat på at give næring til den islamisk revolution udenfor landet.

Næsten samtidig med at skibe blev frigivet anklagede De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, Sheik Abdullah bin Zayed, Iran for at "konspirere for at destabilisere Gulf staterne" ved at smugle våben og sabotører.

Pågrebet! En israelsk kommandosoldat )der skjuler sig ansigt af frygt for repressalier) fremviser en iransk bombe fundet sidste måned på et skib på vej til Gaza.

Sheiken var især bekymret over rapporter om agitatorer fra Libanon var blevet smuglet ind i Bahrain via Iran med det formål at angribe tropper og politi fra Saudi Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Kuwait.

I sidste uge fremførte Kuwait lignende beskyldninger mod Den Islamiske Republik (Iran) og udviste tre førende iranske diplomater. Ifølge Kuwaits udenrigsminister Sheik Muhammad al-Sabah, var de tre indblandet i en "sabotage- og spionring."

Sidste uge pågreb Tyrkiet "en betragtelig last af våben" som Iran sendte til Syrien, formodentligt med hensigt at overføre dem til den libanesiske gren af Hezbollah. I sidste måned pågreb Israel skibet Victoria i Middelhavet for at hindre en last af våben til den palæstinensiske gruppe Hamas i Gaza.

I februar måned stoppede de afghanske myndigheder en konvoj af lastbiler ,der formodentlig skulle medføre humanitær hjælp fra Iran. Nogle af dem viste sig at have skjulte rum fuld af våben beregnet til pro-iranske grupper i Hazara Bjergene vest for Kabul. I Afghanistan har International Security and Assistance Force, en kæmpe samling af vejsidebomber fremstillet i Iran og leveret til Taliban.

Også i Irak er våben fra Iran blevet benyttet til at dræbe amerikanske og irakiske tropper siden 2003.

I oktober sidste år pågreb Nigeria "en betydelig mængde våben" fra Iran på transit til islamiske oprørere i Casamance, i det sydlige Senegal. Sidste uge blev Azim Aqajan - en førende iransk diplomat i Nigeria - stillet for en dommer med anklage om våbensmugling og dokumentforfalskning.

Ikke overraskende benægter Iran at man nogensinde har forsøgt at smugle våben til nogen grupper og beskriver sagerne nævnt her som "misforståelser." Ala al-Bin Borujerdi, formand for det Islamiske parlaments udenrigskomite, har fornylig beskyldt de arabiske Gulf stater for at forsøge at "gøde spændingen og skabe misforståelse."

Da Iran betragter det at "eksportere revolution" som en "hellig pligt," sagde han at man ikke ville blande sig i noget lands interne forhold.

I 1979 erklærede Ayatollah Ruhollah Khomeini, at det at eksporte den islamiske revolution er "hovedformålet" med hans nye Islamiske Republik. Sidan da har problemet været et større emne for ideologisk debat i Khomeinitilhængernes rækker.

Nogle som eks-præsident Muhammad Khatami argumenterer for at Den Islamiske Republik ikke kan føle sig sikker medmindre den overbeviser andre muslimske nationer om at de skal gå ind på vejen til islamisk revolution. "Hvis vi forbliver alene, vil vi altid være i farezonen," siger Hassan Abbasi, en af Teherans førende strateger.

"Vort system vil også være i fare hvis de fleste muslimske nationer går ind for Vestligt lignende demokrati."

Den nuværende pro-demokratiske opstand i de arabiske lande har rystet nerverne hos Khomeini ldelsen i Teheran. Men den har også styrket holdningen hos de der går ind for en mere aktiv politik med "eksport af den islamiske revolution."

I en tale i Damaskus, sidste torsdag, gav Hamas lederen Khaled Meshal et indblik i den nuværende debat i Teheran. "Vore iranske brødre ønsker vi skal intensivere kampen, og er, sammen med vore syriske brødre, klar til at hjælpe os på alle måder," sagde han.

Ifølge Generalmajor Hassan Firuzabadi, chef for de iranske væbnede styrker, er det at bevæbne og finansiere grupper som Hamas og Hezbollah ikke kun en måde at eksportere revolutionen, men også en del af Iransk forsvarsstrategi. "Ved at bekæmpe vore fjender kæmper disse grupper for os," sagde Firuzabada i en tale i Teheran fornylig. "Hvis vi bekæmper fjenderne langt borte fra vore grænser, skal vi ikke bekæmpe dem herhjemme. Hvad vi bruger på disse grupper er pebernødder når vi taler om udgifter til sikkerheden."

Imidlertid har revolutionseksporten også sine modstandere i Teheran. Tidligere udenrigsminister Manuchehr Mottaki argumenterer for at det er på tiden at Den Islamiske Republik giver sig en ny rolle som en status quo magt der arbejder på stabilitet i regionen. "Det er vitalt at vor revolution finder sit udtryk som en stat," sagde han sidste uge i et interview.

Den der vinder debatten i Teheran vil påvirke hele regionen.

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amir Taheri writes for the NY Post and the Wall Street Journal. His latest book is The Persian Night: Iran Under the Khomeinist Revolution.