Tyranners historie er lang og blodig

Tyranners historie er lang

Dr. Laina Farhat-Holzman

Shakespeare sagde “Uroligt sover det Hoved der bærer en krone" Henrik IV, del to.

Gennem det meste at menneskehedens historie har der hersket konger. Man mente endog de var salvet af Gud (eller guder), og skulle adlydes af alle deres undersåttere. Men i de mere avancerede samfund, var kongerne ikke almægtige; der var undtagelser.

Kinesisk kultur krævede at man adlød en konge medmindre kongens "himmelske mandat" blev tilsidesat. Mennesker kunne genkende, at himlen ikke længere velsignede kongen når der var alvorlige naturkatastrofer, hungersnød eller succesrige invasioner.

De gamle grækere havde også omgærdet deres mytiske konger med begrænsninger når deres personlige opførsel fremprovokerede gudernes vrede. Ødipus der dræbte sin far og giftede sig med sin mor (han vidste ikke de var hans forældre) blev straffet af guderne med en pestplage og hungersnød der ramte hans kongedømme. En anden græsk konge, Pentheus blev straffet med vanvid da han blandede sig i en vigtig kvindelig religiøs kult. Begge måtte forlade magten.  

Mønter med Peisistratus, Athens første tyran (6. århundrede f.v.t.)

 

Den jødiske profet Samuel advarede folket om hvad der ville ske da de bønfaldt ham om at udnævne en konge som hersker over dem. De ville ikke lytte. Kong David, en heltekonge, begærede en gift kvinde og sendte hendes mand i forreste kamplinje hvor han døde i slaget. Davisk kongedømme blev straffet med en pestplage der fortsatte indtil han gik til bekendelse og angrede sin synd.

Skønt kristne konger fik mere magt efter den 16. århundrede havde de dog nogle begrænsninger af deres magt. De havde råd af adelsmænd og i visse tilfælde (som i England) parlamenter der kunne og kontrollerede pengemidlerne.

I den moderne verden er konger med total magt forsvundet fra skuepladsen. Vore moderne konger er kulturelle institutioner der vil fortsætte med at være betalt så længe offentligheden er tilfredse med dem som statssymboler.

I den mindre udviklede verden er konger blevet erstattet af diktatorer, der i stadig højere grad styrer som konger. De overdrager magten til deres sønner, omgiver sig med slyngler, og opfatter deres opgave i al væsentlighed som en mulighed for at blive rige. De kører deres regeringer som en Mafia. Men blot nogle få undtagelser er disse skrækkelige mænd med endnu værre familier og gennemført håbløse børn. Modellen for dette sås med afdøde Saddam Hussein, der brutal som han var, havde tre sønner der var endnu værre.

Men tiden er kommet for diktatorer rundt om i verden til at sove uroligt. Den sidste runde af fjernelse af diktatorer kom med Sovjetunionens fald, især de rædselsvækkende ledere i Østblok landene, såsom Rumæniens Ceaucescu, Albaniens Hoxha, og Østtysklands Erich Honecker. Hver af disse uhyrer fattiggjorde deres lande gennem plyndringer og tortur af deres undersåttere.

I dag finder man kun sådanne Mafia familier i den muslimske arabisk verden, det ikke muslimske Nordkorea og Burma. Tunesiens Ben Ali er allerede faldet, ligesom Egyptens Mubarak og vel snart Libyens Gaddafi.

Uroligt er det også for Zimbabwes diktator Robert Mugabe, som det er lykkedes at forvandle et blomstrende land da det var under kolonistyre og nut til en elendighedens sump. Hans undersåttere sulter. Præsidenten for Elfenbenskysten, Laurent Gbagbo, tabte valget og nægtede at træde tilbage. Han forveksler det at være præsident med et diktatur på livstid. Han vil blive fjernet.

Irans ledelse er blevet endnu mere diktatorisk indstillet end de nogensinde før har været, idet de tror de er ordineret af Gud. Deres undersåttere er ikke enige. Hugo Chavez i Venezuela, en god ven af Irans Mafia, fjerner gradvist sit lands demokratiske institutioner. Han dør sandsynligvis ikke af ælde i sin seng.

Der er mennesker i Himalaya der lever som deres forfædre altid har gjort, krydser de snefyldte bjerge to gange om året for at bytte varer med ting de har brug for (salt, kogeredskaber mv.) Stammer i Afghanistan lever et hårdt liv i undertrykkelse ved deres oldgamle stammetraditioner, og en primitiv version af Islam. Men selv disse mennesker der i yderområderne er ikke helt afskåret fra resten af verden. TV og radio (selv internettet) kan nu benyttes i deres telte.

Sov uroligt, autokrater!

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.