Lincoln's vej i en opstandens tid
Philadelphia
På en frisk kølig februar morgen ankom den nyvalgte præsident Abraham Lincoln og hans søn til Independence Hall til en flaghejsning for at markere optagelsen af Kansas i Unionen. De blev ledt ind i Hallen og omgivet af byens rådmænd og andre valgt embedsmænd der var forsamlet to timer tidligere i forventning om hans ankomst.
Udenfor var flere end 100000 - et forbavsende stort antal på den tid -- forsamlede for at se ham hejse flaget.
Lincoln havde ikke forberedt en tale; han forventede kun at hejse flaget, derpå stige på et tog til Harrisburg. Han var også uforberedt på de følelser der slog ham i møde, stående der hvor de tre vigtigste dokumenter i republikkens korte liv - Uafhængighedserklæringen, Konføderations paragraffer og Forfatningen -- var blevet debatteret, vedtaget og underskrevet.
Men en knap hørlig hvisken begyndte han ved at bemærke, at enhver politisk ambition han stod inde for havde rod i der hvor han nu stod. Han sagde:
"Jeg har ofte spekuleret over de farer mændene der forsamledes her og vedtog Uafhængighedserklæringen udsatte sig for ...Jeg har ofte spurgt mig selv, hvilket storslået princip eller ide der medvirkede til at holde denne Konføderation sammen så længe,"
Ukendt for blot en håndfuld (mange af dem ikke tilstede med ham i hallen) var en plan om at myrde ham i Baltimore på vej til hans indsættelse blevet afsløret natten før.
Lincolns stod overfor andre meget alvorlige problmer. Syv Sydstater havde allerede skilt sig ud fra Konføderationen som reaktion på hans valg tidligere i november, ifølge Civil War historiken Caroline Janney.
Lincoln spurgte om landet kunne frelses baseret på Erklæringens principper:
"Hvis det kan ske, vil jeg betragte mig selv som et at de lykkeliste mennesker i verden, dersom jeg kan være behjælpsom med at frelse landet. Hvis det ikke kan frelses med baggrund i det princip, det ville i sandhed være frygteligt."
"Men hvis dette land ikke kan frelses uden man opgiver det princip ....da ville jeg hellere blive snigmyrdet for denne plan om at overgive det."
Tirsdag 12. april markeredes 150 års dagen for de første skud i Civil War, affyret ved Fort Sumter i Charleston, South Carolina, havnen. (Se denne spændende artikel om omstændighederne her på synopsis).
De følgende fire år ville vort land konfrontere, ignorere, pines over, overanalysere og lyve for sig selv om, hvorfor man gik i krig med sig selv.
Krigen sluttede officielt en anden april dag 1865 ved Robert E. Lee's overgivelse ved Appomattox Court House.
Union soldater udenfor Apopomattox Domhuset 9. april 1865. Dagen Lee overgav sig.
På disse april morgener var Lincoln inspireret, og i en følelselsesmæssig pinsel ved de principper han kæmpede for at bevare og beskytte.
Da han besluttede, midt under krigen, at det bedste for landet (skønt ikke for ham selv og hans familie) var at stille op til genvalg, stod han overfor skræmmende odds; ingen siddende præsident havde vundet et genvalg i næsten 40 år.
Det er svært at forestille sig Lincoln flyve rundt i Air Force One for at rejse 1 milliard dollars til sin kampagne mens en krig flåede hans land i stykker, eller drage på 62 golfture i hans to første år som præsident.
Præsident Barack Obama udnyttede på det kraftigste det at efterligne Lincoln. Han kørte den samme togtur til Washington forud for sin indsættelse; natten før han blev svæget i ed, var han ved Lincoln Memorial og overværede en TV-sendt koncert. Han sværgede ed på Bibelen, ved netop Lincolns Bibel, og spiste de favoritmåltider der var den 16. præsidents.
Her fornylig igangsatte Obama sin genvalgskampagne blot nogle få dage før han beordrede U.S. styrker ud i den tredje konflikt i Mellemøsten.
Det bliver interessant at se om han sammenligner sig selv med Lincoln, når han kommer til kun inviterede møder på rådhuse og som sendes på TV, eller om han fortsætter med at drage paralleller mellem sig selv og Lincoln.
Lincoln afsluttede sin ikke forberedte tale der i Independence Hall med at spekulere over, om han havde afsløret for meget, og konkluderede derpå:
"Jeg har intet sagt som jeg ikke er villig til at leve op til, og hvis Den Almægtige Gud ønsker det, dø for."
Indtil det øjeblik, vidste ingen - heller ikke Lincoln -- hvem han virkelig var eller hvad han skulle ofre for republikkens skyld.
I dag er alt for mange af Civil Wars 10400 slag glemt af de som benytter byduviklingsprojekter, parkeringsplandser, minimarkeder på landområder, hvor de blev udkæmpet.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Salena Zito is a political analyst, reporter and editorial page columnist at the Pittsburgh Tribune-Review. She can be reached at: szito@tribweb.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar