Tåbelige tanker
Hermed nogle få, uden tvivl tåbelige tanker, om præsident Barack H. Obama og hans Mellemøst politik.
1.) For det første giver det ingen mening, at præsident Barack H. Obamas nære ven og apologet senator John Kerry fra Massachusetts (D) for en uge siden skrev i Wall Street Journal om effekten af et af vore hovedformål i at hjælpe med til at bortstøde vor allierede igennem lang tid Hosni Mubarak i Egypten, og vor kugleskøre "ven" Muammar Gaddafi i Libyen, var at skaffe det egyptiske og libyske folk gode jobs.
Jovist, det er ikke noget jeg finder på. Helt sikkert må dette være første gang i menneskehedens historie at en nation gennembomber en meget mindre, svagere nation for at befolkningen der kan få arbejde. Og så dog, hvordan skal vi sørge for at de fattige mennesker kan få jobs? Hvordan kan et krydsermissil skaffe mennesker gode jobs (undtagen ved at rydde op i grusbunkerne)? Og hvis hr. Barack H. Obama og Senator Kerry ved hvordan man skaber "gode jobs" for befolkningen i Libyen, så kunne de måske benytte deres viden til at skaffe jobs til de knap 15.5 millioner amerikanere uden beskæftigelse.
Når jeg tænker på, at vi er gået i krig med bevæggrunde som den, da ønsker jeg virkelig blot at finde et hule at kravle ind i indtil hr. Obama bare forsvinder.
2.) Det er nu helt åbenbart til det groteske at den Egyptiske Revolution ikke er gået så godt som vi kunne håbe på. Islamisk lov, støttet af militæret, er ved at få greb om Egypten. De fattige 'belejrede' koptere der fremviste deres solidaritet med de demonstrerende er en truet 'art.' Forretningsfolk kommer for en dommer blot fordi de har succes.
Det at protestere er nu ulovligt. Kvinder der protesterer voldtages eller slæbes afsted for at få foretaget en ufrivillig jomfruprøve. (det er ikke noget jeg finder på. Det stod i Nick Kristof's klumme i New York Times. Han har en syg form for humor, men dog lyder dette ikke som et påfund). Professorer der ikke støtter Det Muslimske Broderskab trues med kort proces. (Forresten bekymrer det slet ikke hr. Kristof særlig meget, hvis jeg tolker ham korrekt. Det er blot noget "rod" og ikke meget mere.)
Og så skulle dette forestille at være en revolution der skulle føre til et demokratisk styre og menneskerettigheder.
Det Muslimske Broderskab i Egypten der har sværget på at ville ødelægge Israel, hånd i hånd med Hamas, fortaler for verdensomspændende Sharia Lov, er opsat på at ville overtage hele landet og gøre det klar til at indlede krig mod Israel. Revolutionen (som jeg respektfuldt forudså) viser sig, at blive nøjagtig det mareridt som den Iranske Revolution mod Shahen blev: Man erstattede en rimeligt mildt tyranni med et brutalt voldeligt reaktionær muslimsk terrorstyre. Det forbavsende ved det er at det var til at høre og se som et fragttog der drøner ud af sporet.
Hr Barack Obama har ignoreret det og gået ind for at hr. Mubarak blev forstødt. Nu, har vi, i stedet for at være en ven med Egypten, fået en bitter fjende -- bevæbnet med overlegne U.S. fremstillede våben.
3.) Nøjagtig det samme sker i Libyen. Oberst Gaddafi er helt sikker en galning. Men vi aner ikke hvem oprørerne er. Israelerne, der har en til døden interesse i at vide dette siger, at al Queda spiller en stor rolle i oprøret. Det Muslimske Broderskab endnu en stor rolle.
Derfor angriber vi oberst Gaddafi - igen en tosse - på vegne af mennesker der meget vel kan blive langt farligere for os end Gaddafi har været de sidste ti år. Det må helt sikkert være første gang vi nogensinde er gået i krig for totalt fremmede.
Selvfølgelig vil det ende med at Libyen vil blive domineret af islamisterne fordi det er sådan alle muslimske lande i Mellemøsten ender med at blive når der er et oprør. Det er ligeså forudsigelligt som tyngdekraften. De er organiserede, kloge og uden frygt. Vor nuværende ledelse er forvirrede, mere forvirrede og endnu mere forvirrede. De føres rundt af tålmodige, snu barkse fyre. Vi føres rundt af Hillary Clinton. Kan du se billedet?
4.) Nok så interessant, mens vi rent bogstaveligt går i krig for at bortstøde oberst Gaddafi. der ikke er nogen trussel for nogen udenfor Libyen, løfter vi ikke en finger for at hindre Iran i at få atomvåben eller for at ændre regimet i Syrien, der er uforsonligt fjendtligt indstillet overfor os, og det har det altid været.
Hvis vi besidder alle disse storslåede præcise Tomahawk missiler, hvorfor sprænger vi så ikke de iranske atomfaciliteter i luften? Hvorfor er de onde allierede, Iran og Syrien, immune for vor retfærdige vrede mens de slagter deres eget folk, mens tossede klovne som Gaddi får smæk i svær grad? Kunne det mon være fordie hr. Barack Obama er bange for Iran og Syrien? Og hvis han er rædselslagen for Ahmadinejad nu, hvordan vil det så ikke være når Iran får et atomvåben?
Eller har hr. Barack H. Obama en hemmelig sympati for Iran og Syrien? Er der mon en eller anden ond forbindelse mellem Assad/Ahmadinejad og præsten Farrakhan/Chicagos sorte muslimer? Fra dem til præsidenten? Man hører om sådant, men det er jo alt for oprørende til at man vil tro det.
Og så dog, og så dog. Hvorfor vil hr. Obama handle for at redde indbyggerne i Libyen (eller det siger han jo) og intet gøre for Iransk folk -- der faktisk godt kan lide os?
5.) Så vidt jeg kan vurdere har islamisterne nu i bund og grund opnået en masse meget mere end de gjorde med 9/11. De har nu en gigantisk ny ven, Egypten. De får snart Afghanistan igen. De får muligvis snart Libyen. Krigen i Irak er langt fra over. Og nu er der rumlerier fra Algeriet til Marokko. Gaza var engang Israels. Nu er det Hamas land. De muslimske radikale har regnet os ud: De lader som om de er demokrater, vi støtter dem og lader dem overtage - og hjælper dem endog. Når de så viser deres sande ansgiter er det for sent. De er på vej til at marchere ind i Saudi Arabien og Yemen og Bahrain der har stor betydning for os.
Hvis Saudi Arabien overtages af islamiske radikale, er det en verdenskatastrofe og dog så blot endnu et tegn på at hr. Obama ikke vil hjælpe vore venner når lokummet brænder. Dette er i sandhed gruopvækkende.
To spørgsmål:
Hvis side står hr. Obama på?
Hvor er Richard Nixon når vi har brug for ham?
Nuvel, jeg husker det. Han var fredsmager. Han blev korsfæstet.
http://spectator.org/archives/2011/04/01/foolish-thoughts/1
Læs Ben Stein stemningfyldte artikel om Richard Nixon her på synopsis http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/08/et-klap-pa-skulderen-kan-foandre-alt.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar