Patrice Lewis
Jeg læste en passage i Bibelen (Filipperne 3: 18-19) her fornylig og det slog mig: "For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske....."
Det var sætningen "de sætter en ære i deres skam...." der ramte mig som en sørgelig præcis beskrivelse af vort samfund nu for tiden.
Ting der førhen plejede at medføre skam er nu glorværdige. Vælg noget der ville være chokerende i Laura Ingalls Wilders tid og se, hvor tamt og almindeligt, endog lovprist, det nu er. Børn født udenfor ægteskab? Abort? En krævementalitet? En offerstatus? Grimt, beskidt sprog? Ægteskaber på stribe? Rems selv op, og vi synes det er åh så flot. Der er ikke længere noget at være flov over i disse "livsstilsvalg." I stedet bliver de aktivt omfavnet og fejret. Hurra!
Hollywood er et fuldkomment eksempel. Midlertidige ægteskaber, affærer, "knald" uden for ægteskabet, drukselskaber, chokerende mode, fuldstændigt latterligt overforbrug og indkøbsture og andre eksempler på dekadence er nu ikke kun accepteret, men forventes. Som de brægende får vi er, føler vi ingen skam ved at efterligne alt dette. "Hej, hvis Lindsay Lohan/Britney Spears/Tommy Lee/Robert WDowney Jr. kan gøre det, hvorfor så ikke jeg? Det kan ikke være nogen overraskelse at vore moralnormer er helt ned under gulvbrædderne.
Elendigt sprog for eksempel. Teenagedrenge har måske eksperimentet med det mens de hængte ud omme bag ved laden, men i mere moralske omgivelser ville det at sige sådanne ord offentligt have resulteret i en mund fuld af sæbeskum.
Måden at klæde sig på? Hvis pigerne viste den bare hud de udstiller i dagens offentlige skoler, ville de være blevet bortvist, indtil de havde affundet sig med at være beskedent, anstændigt påklædt.
Børn udenfor ægteskab? Hallo? Der var engang det det var noget yderst skamfyldt. Skammen var så stor at den for det meste holdt de unge kvinder inden for de moralske standarder. Og du kan bryde dig om det eller lade være, det er altså kvindens opførsel der kontrollerer manden.
Serieægteskaber som de kan ses i Hollywood? Kan du forestille dig fyren der forsøger at forklare Laura's forældre, hvorfor han har været gift 8 gange?
Abort? Glem det. Hemmelige aborter er forekommet siden tidernes morgen, men det var absolut ikke noget man pralede med, eller tvang alle til at betale til med skattepengene.
Kropsudsmykninger? Jeg spekulerer på, hvorfor disse mennesker ikke bare vil indse at de på et tidspunkt bliver 82-årige bedsteforældre, og at de vil se noget så stupide ud med masser af piercinger, tunge splitninger og flere kvadratfod snørklede og besynderlige tatoveringer der 'udsmykker' deres hud.
Kan du se hvor jeg gerne vil hen med dette? Vore moralnormer er i det sidste halve århundrede sunket så lavt at jeg kan spekulere på, hvordan vi som et samfund i det hele taget kan overleve. Disse "moralnormer" er på en besynderlig måde blevet forvandlet til pralerettigheder. .....de sætter en ære i deres skam...
De førende medier leger med selvfølgelig, ved at gispe efter flere og mere chokerende ting for at få læsernes (seernes) opmærksomhed. Læserne og seerne er ikke uden skyld i dette partnerskab da "Sex and the City" har tårnhøje seertal. Men efterhånden som folk bliver lamme overfor chock, da er det op til de førende medier at finde flere og endu mere depraverede ting for at skaffe sig opmærksomhed. Det som var chokerende bliver til "det nye normale" mens vort moralske centrum skifter.
Med andre ord så lever skammen af sig selv, indtil intet er skamløst. Nu høster vi så resultaterne.
Megen af denne dekandence kan spores tilbage til ufortjent overflod. Konstant overflod kan forårsage kedsomhed. Kedsomhed kan føre til elendige valg. Hvordan er det nu det gamle mundheld lyder? "Lediggang er roden til alt ondt." Når alle ens behov er tilfredstillet i overmål, når vore børn vokser op i kæmpehuse og deres ufornuftige forældre giver dem alt de peger på, så er deres hænder ledige, og de finder på den slags "ondt" der giver deres forældre gråt hår.
Børn der vokser op afhængige af ufortjente rettigheder, og som ikke har noget at bestille er næsten automatisk igang med en skamløs opførsel.
Men det er ikke helt håbløst. Jeg fornemmer at noget er under forandring i samfundet. Neden under denne skambyrde er der også en skamfuldhed over vor skamløshed. Det synes som om mennesker længes efter ....noget. De er ikke helt sikre på hvad, men de længes. Det er som om mennesker kan synke så langt ned at de må indse at "det at være lavpandet" ikke er et mål at stræbe hen imod.
Min mand tuner undertiden ind på en hard-rock radiostation. Han siger at musikken plejede at have fokus på sange med "Jeg hader verden og her følger, hvorfor alt er så forfærdeligt" temaer. Men i de sidste par år har han bemærket flere og flere sange med temaer i stil med "Jeg savner noget og mit liv er tomt og jeg aner ikke, hvorfor."
Så trods den vidt udbredte tendens i samfundet til at glorificere skammen kan jeg se et håb. Jeg kan se langt bedre ting der står i kø for at udfylde det tomrum der er opstået som følge af al skamløsheden. Det kan forekomme at være en besynderligt udtalelse, så lad mig derfor begrunde det.
Når der sker rigtig dårlige ting - tragedier, ulykker, katastrofer - har det den universelle effekt, at det får mennesker til at sætte pris på velsignelserne. Lige nu er vor økonomi ved at gå helt i stå, og de hårde tider får os kollektivt til at holde en pause og være eftertænksomme. Det er blevet bemærket at flere og flere går i kirke i økonomisk svære tider.
Jeg tror det er fordi mennesker instinktivt ved at tingene (de smukke hjem, designer tøjet, status jobs) kan tages fra dem. De er skrøbelige ting, og midlertidige. Det er de evige værdier, og den moralske vejledning der tilbydes gennem disse værdier der begynder at få betydning. Bevæbnet med disse værdier, da begynder en dekadent livsstil at miste sin appel. Tolerancen overfor dekadencen formindskes når alle skal arbejde, og arbejde sammen, for at overleve.
Hvis værre økonomiske forhold og tider virkelig er vor fremtid, og det tror jeg de er, da vil måske en generation af unge mennesker, hvis behov ikke indfries gennem rettigheder og håndsrækninger lære at arbejde hårdt for de nu ønsker sig. De vil ikke længere have lediggangstiden så de kan forfølge deres skamfulde gøremål.
Misforstå mig ikke: Jeg ønsker ikke svære tider for nogen. Men, hvis der kan komme noget godt ud af den truende Store Depression da lad det være en tilbagevenden til de gamle værdinormer der har bestået tidens prøvelser gang på gang (netop fordi de virker). Så kan vor ære endnu engang være med baggrund i værdier, ikke i skamløshed.
Bare en strøtanke.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=235745
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar