Jack Cashill
Den 31. juli 2008, gav jeg første gang udtryk for mine mistanker, herpå WorldNetDaily om at Barack Obama havde fået endog megen stor hjælp med at skrive sine roste memoirer i 1995, "Dreams from My Father."
I september 2008 var jeg overbevist om at denne hjælp var blevet ydet af Obamas ven og nabo Bill Ayers, en talentfuld skribent og redaktør og terrorismen Brett Favre, (berømt soccerspiller) måske p.t. ude på et sidespor, men altid med en stor længsel, kløe efter at komme tilbage i spillet.
Jo mere jeg forskede i, hvem forfatteren mon kunne være, des mere kunne jeg se mindst et problem med i sammenhængen - nemlig, om historien der fortælles i "Dreams" var sand.
I min bog der udkom februar, "Deconstructing Obama," går jeg i dybden med begge problemer. Det jeg vil vise er, at den beretning Obama fortalte igen og igen under kampagneturen varierer en del fra den sande beretningen og det både i stort som småt.
Lad mig fokusere her på et springende punkt i den historie, Obamas kærlighedsliv. I hans selvopslugende søgen efter sin identitet, da burde hans romancer helt sikkert have været end del af fortællingen.
Om han kom sammen med hvide kvinder eller sorte kvinder - og hvad han eventuelt lærte af det - har ingen betydning, men Obama giver læseren så at sige ingenting. "Cosby fik aldrig pigen i "I Spy," klager han i "Dreams," men i hans egen genfortælling, klarer han sig ikke meget bedre.
I sin Obama-venlige biografi på mere end 600 sider, "The Bridge," fremlægger David Remnick de basale ting som de førende medier ved om præsidenten - eller i det mindste hvad de ønsker vi skal vide.
Hvor Remnick er påfaldende tavs - og slet ikke hundser med blogosfæren, som han ofte gør - er i spørgmålet om Obamas amours.
Obama tilbragte 13 år som single på hovedlandet før han giftede sig med Michelle i 1992 - og 10 år før han mødte hende.
Og medmindre jeg har overset noget, trods snesevis af interviews med Obamas bekendtskaber, hører vi faktisk aldrig fra en kvinde der kom sammen med Obama, hverken i Remnicks bog eller i nogen anden Obama biografti.
I "Dreams" taler Obama lejlighedsvis om sit kærlighedsliv. Da hans halvsøster Auma besøgte ham i Chicago, før han mødte Michelle, fortæller han Auma om et afbrudt forhold med en hvid kvinde tilbage i New York.
Obama tilføjer, med det som kan forekomme at være ren beregning, "Der var adskillige sorte damer derude der har knust mit hjerte ligeså grumt," men vi har ikke behov for at læse blot en sætning om disse damebekendtskaber.
Skønt han kun taler ganske kort om den hvide kvinde og i tilbageblik, gør han det levende og kærligt. "Hun var hvid," fortæller han Auma. "Hun havde mørkt hår, og med grønne korn i sine øjne."
Dette er ikke noget tilfældigt bekendtskab. "Vi kom sammen næsten i et år. Mest i weekenderne. Undertiden i hendes lejlighed, undertiden i min. Du ved, hvordan man kan være sammen i sin egen private verden? Blot to mennesker, i skjul og i varme. Vort eget sprog. Vore egne vaner. Sådan var det."
Denne navnløse unge kvinde var vokset op på en større landejendom. Det var under et besøg på landet, at Obama begyndte at kunne se forskellen mellem "vore to verdener." Den afstand endte tilsidst med at de skiltes. "Jeg skubbede hende bort," fortæller Obama til Auma bedrøvet.
Et kærlighedsforhold mellem to racer ville have været vand på en håbefuld forfatters mølle, især en skribent besat af raceidentitet som Obama, men han giver kun denne beretning nogle få paragraffer.
Jeg var ikke den eneste der har bemærket Obamas besynderlige tavshed om dette emne. En korrespondent kollega har på overbevisende måde påpeget, at Obamas mystiske kvinde er hentet helt og aldeles fra Bill Ayers erindring og med base i Ayers store livskærlighed, den afdøde Diana Oughton.
Ayers var besat af Oughton der døde i 1979 ved en eksplosion i en Greenwich Village bombefabrik. I "Fugitive Days," hans erindringer fra 2001, er han så optaget af hende, at det må fået den Weatherwoman han efterfølgende var sammen med til at føle sig tilsidesat.
Fysisk fremmaner kvinden i Obamas erindring med hendes "mørke hår, og med det grønne i hendes øjne, billeder af Oughton. Som hendes mappe i FBI arkiverne bevidner, som min korrespondnet kollega har sendt mig, havde Oughton mørkt hår, og grønne øjne.
De to kvinder havde også samme familiemæssige baggrund. Faktisk kan det se ud som om de voksede op på den samme ejendom. "Huset var meget gammelt, det var hendes bedstefars hus," skriver Obama om sin kærestes hjem på landet. "Han havde arvet det af sin bedstefar."
Ifølge en artikel i Time Magazine skrevet kort tid efter Oughtons død, havde Oughton "bragt Ayers og andre radikale" til familiens hjemsted i Dwight, Illinois. Oughtons oldefar byggede hovedhuset på ejendommen, et 20 værelsers Victoriansk palæ.
Rejestalden som Diana boede i som barn , er nu et offentligt bibliotek. Sådan så det måske også ud da Ayers besøgte det, et indtryk der også går videre ind i Obamas ord, om et bibliotek "fyldt med gamle bøger og billeder af berømte mennesker (bedstefaren) havde kendt - præsidenter, diplomater, industriledere."
"Det var efterår, smukt, med alle træerne rundt om os," skriver Obama om sit besøg på sin kærestes landhjemsted, "og vi padlede i en kano over den runde isfyldte sø med gyldne visne blade der samlede sig i vandkanten."
Bygningen som nu er offentligt bibliotek, hvor Diana Oughton boede.
Sm luftfoto af Ought ejendommen (103 South Street, Dwight Illionois) bekræfter har ejendommen en lille sø, og trods 40 år med bebyggelser der er kommet tæt på, er den stadig omgivet af træer.
Jeg indså at vore to verdener, mine venners og min, var så langt fra hinanden som Kenya er fra Tyskland," siger Obama om sin kæreste. Ayers udtrykker lignende overvejelser om Oughton. "jeg tilbad hende fra det øjeblik jeg så hende, skriver han, "men jeg vidste hun var uden for min rækkevidde -- for moden, for klog, for erfaren."
Ved at udstille Ayer's følelser, eller sådan forekommer det, giver Obama antydning af mere end en metafor når han beskriver, hvordan han og kæresten gik ind "deres egen private verden" hvor de "blot var to mennesker, i skjult og i varme."
Ayers og Oughton havde en fælles bogstavelig "skjult verden," en der virkede med Ayers ord som "et parallel univers på en eller anden måde sammen side om side med verden udenfor."
Igen ser det ud til at Obama er benyttet af Ayers når han relaterer til, hvordan han og hans kæreste udviklere deres "eget sprog," deres "egne vaner."
Skriver Ayeros om Oughton og andre i undergrundsbevægelsen? "Vi talte et sprog der for udenforstående ville være noget meningsløst sludder." Han føjer til; "Vi opfandt ord, vi konstruerede en kultur."
"Af os to," skriver Obama, "var jeg den der kendte til livet ved at være udenfor." Dette var en situation som en Ayers på flugt - "ingen steder en fremmed, men overalt en fredløs" - var fuldt ud i stand til at sætte sig ind i og være deltager i.
Når Obama siger om sin fantasi kæreste, "Jeg skubbede hende bort," da må man undre sig over om vi faktisk ikke her hører Ayers. Hans egen adskillelse fra Oughton førte til, at en radikal feminist inde i undergrundsbevægelsen, Jane Alpert, offentligt irettesætte Ayers, "for hans hjerteløse behandling og forkastelse af Diana Oughton før hendes død."
Ulig Remnick kom biografiskribenten Christopher Anderson med et oprigtigt forsøg på at identificere Obamas mystiske kvinde, men det lykkedes ham ikke. "Ingen, skriver han, "herunder Obamas værelseskammerat og nærmeste ven på den tid, Siddiqi kendte til denne mystiske elskers eksistens." (Læs denne artikel)
Obama og vennen Siddiqi
Dette væmmelige tomrum har jeg forsøgt at fylde ud. Med Remnicks liste over mulige måder hvorpå man kan fortolke "Dreams" - "en blanding af bevislige kendsgerninger, eftertanker, underholdning og kunstnerisk udformning" - vælger jeg karakteren "D" (2-4)for 'opfindelsen' af den mystiske kvinde.
I fraværet af nogen information der går i modsat retning, da taler det bedste bevis for at det er en 'opfindelse' af Ayers.
Hvorfor Obama dog skulle have behov for at opfinde en kæreste, se det er et spørgsmål, som jeg virkelig går i dybden med i bogen.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=240021
Jack Cashill is an Emmy-award winning independent writer and producer with a Ph.D. in American Studies from Purdue.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar