lørdag den 30. april 2011

Racisme eller blot rimeligt?

Hadtale vender tilbage

Pat Buchanan


Hold da op. Det tog ikke lang tid før Tucson våbenhvilen gik i opløsning.

Efter at medlem af repræsentanternes hus Gabrielle Gifford blev skudt den 8. januar af en mand der gik bersærk, som dræbte seks andre, herunder en forbundsdommer og en niårig pige og sårede 13, var medierne i det røde felt med anklager om at højrefløjen havde skabt et hadets klima, hvorved en sådan vederstyggelig gerning var uundgåelig.

Washinton Post skrev om massakren: "Masseskyderiet ....har rejst alvorlige bekymringer over at nationens politiske kurs har taget en farlig vending."

Efter Barack Obamas flot fremførte mindetale og bøn til os alle om at sænke vore stemmer, blev man enig om, over den ideologiske kløft, at det var på tiden at dæmpe retorikken.

Her i denne uge er hadtalen imidlertid tilbage på sin styrke.

Efter Donald Trump bad Obama om at frigive sin opriginale fødseslsattest og fremvise den akademiske papirer og eksamensresultater der lynhurtigt førte Obama bort fra at have været en "frygtelig studerende" og videre til Occidental College, til Columbia, til Harvard Law Review har anklagerne om "racisme" gennemtrængt mediebilledet.

For Tavis Smiley på PBS var dette et tydeligt tegn på den mest "racistiske" kampagne i historien hos os. For Joy Behar og Whoopi Goldberg fra "The View" var dette den rene og skære racisme. For Bob Schieffer, CBS ankermand, ligger der en "ækel form for racisme" bag bestræbelsen for at se Obamas optegnelser.

På kabel-TV blev spørgsmålet stillet igen og igen. "Hvad andet end racisme kan forklare Trumps anmodning og disse optegnelser?"


Nuvel, hvad med en skeptisk holdning mod politiske myter? Hvad med en legitim Republikansk oppositions forskningsbestræbelser for at se, hvor meget substans der er bag historien om det unge afro-amerikanske geni der forbløffede med sin storslåethed alle og enhver der kom i kontakt med ham?


Trump afprøver vandene for en Republikansk kampagne. En måde at gøre det på er at tiltrække sig partiets ægte overbeviste, ved at vise, at hvis du bliver nomineret, ikke som John McCain i 2008, da vil du flå huden af Barack Obama. Er der noget galt i det?
Med hensyn til fødselsattesten da var det Donald der tvang Obama til at offentliggøre den. Ikke på to år havde nogen anden været i stand til det. Det Hvide Hus' pressekorps forsøgte ikke engang. Pit-buller på Richard Nixons tid er i det store og hele blevet erstattet af skødehunde.

Ikke siden Jack Kennedy har en præsident haft et så beskyttende pressekorps - skønt i Kennedys tilfælde, dækkede de over en livsstil der kunne have aflsuttet JFK's præsidentperiode.

Trump tiltrækker mængderne, fordi han taler lige ud af posen og forekommer uberørt af ypperstepræsterne af politisk-korrekthed.

Som Rush Limbaugh bemærker var det Trumps krav om fødselsattesten der vendte problemet fra en vinder for Obama -- det var blevet set som en ung præsident der blev djævlegjort af konspirationsteoretikere og dårlige tabere - til et problem der var begyndt at gøre rigtig ondt. 

Når halvdelen af alle Iowas republikanere, ikke en radikal gruppe, sagde de mente Obama var født et andet sted, og en fjerdedel ikke var sikker, da var præsidenten, der havde fejet hen over Iowa, begyndt af bløde.

Donald var iført sin rustning.

(Videoen er fundet af synopsis-olsen)

Som Newsweeks Howard Fineman bemærker, var det den øgede tvivl hos de uafhængige om, hvorfor Obama dog stadig nægtede at frigive sin originale fødselsasttest, der forårsagede at han afslutter to år med tavshed.

Hvis præsidenten er blevet såret, er det delvis hans egen fejl fordi han ikke har frigivet fødselsattesten og afsluttet sagen efter han var valgt ikke sandt?

Kravet om Obama papirer og eksamensresultater - er det racisme?

Var det racistisk af the New Yorker af afsløre i 1999 at George W. Bush havde en score på 1206 ved hans Schlolastic Aptitude Test (566 sprogligt, 640 matematik) eller at Al Gore fik 1355? Var det racistisk af Boston Globe at rapportere at John Kerry var en D-student da han begyndte der med tiden steg til C og B student ved Yale? 

Var det racistisk af New York Times' Charlie Savage at meddele at udnævnt til Højesteret Sonia Sotomayor havde beskrevet sig selv som en "affirmative action baby" (1) hvis lave testresultater blev tålt af tilsynskomiteen på Princeton University og Yale Law School for, som hun sagde, hun er 'Hispanic.'?

Hvis en korrespondent ved Det Hvide hus rejste sig ved en pressekonference og sagde: "Hr. præsident, Donald Trump beder om Deres college og law school resultater. Tror De, De fik gavn af affirmative action (1) i deres akademiske karriere?" Ville det så være racistisk?

Måske Obama kunne begynde at svare, som han gjorde for to årtier siden, et et brev fra 16. november 1990 som præsident for Harvard Law Review:

"Som en person der uden tvivl har høstet gavn af affirmative action (1) programmet under min karriere, og som en person der kan have haft gavn af Law Reviews' affirmative action program da jeg blev valgt til Review sidste år, da har jeg ikke følt mig personligt stigmatiseret."



Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.

Read more: Hate speech makes a comeback http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=292565#ixzz1KtWK7Dm5

1) Definition på affirmative action iflg. Den Store danske Encyclopædi:

positiv særbehandling, aktiv ligestillingspolitisk indsats med det formål at ændre samfundsmæssige uligheder. Med positiv særbehandling gives en fortrinsret til grupper, der af historiske, kulturelle eller aktuelle grunde har været underrepræsenteret. Kønskvotering er en form for positiv særbehandling, en anden er særlige rekrutteringsindsatser eller – vilkår for fx at få flere mænd ind i sundhedssektoren eller på seminarierne, eller flere kvindelige chefer. Positiv særbehandling kan også bruges for at opnå ligestilling mellem etniske grupper, som den omstridte Affirmative Action-lovgivning i USA.
Både den danske ligestillingslov og EU-lovgivningen åbner mulighed for brug af positiv særbehandling for at gennemføre en reel udligning af eksisterende uligheder. Dette kan dog komme til at stå i modstrid med hovedprincippet i EUs ligestillingsdirektiv, at der ikke må diskrimineres på grundlag af køn; se også ligestilling.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails