Patrice Lewis
Grunden til skiftet af emne er, at vi har fået en nu hundehvalp. De som har fulgt min blog ved, at vi netop har mistet vor elskede 6 år gamle Pyreneer/Irsk ulvehund på grund af hoftefejl. En af bedste måder at mildne sorgen over at miste et kæledyr er at anskaffe sig et nyt og det gjorde vi, en Pyreneer hvalp.
Pyreneerhunden, for de som ikke kender racen er hyrdehunde for kvæg. Selvom de ser ud som nuttede pelsklumper, er de som voksne hunde frygtløse forsvarer af deres flok. ("Flok" kan indbefatte børn - en vigtig motivation bag min interesse i hunden.)
Pyreneer som voksen hund. Pyreneeren er en intelligent og selvstændigt dyr - og på grund af dette kan de være noget vanskelige af opdrage, træne. De er kæmpestore hunde med en stærk vilje, der har brug for en alfafamilie. Det er ikke alle der kan klare at opdrage en Pyrenæerhund.
Vore døtre er henholdvis 13 (næsten 14) og 11 år, lige før teenageroprøret, med drama og flabethed. Jeg har altid fået at vide at piger er nemmere at opdrage, vanskeligere som teenagere, med drenge det modsatte. Derfor tog jeg det for givet at det øjeblik vor ældste blev voksen, da ville helvedet bryde løs.
Men nej. Typisk for vor datters modsatte natur besluttede hun at forkaste den nationale tilbøjelighed for piger i hendes alder, og forblive en ung dame der kan vise respekt. Vor yngste datter viser alle kendetegn på at gå i sin storesøsters fodspor.
Hvad har det nu at gøre med hunde? Ja, jeg har netop læst en artikel med titlen "Hvem bestemmer her? En Lektion i at blive til en Alfa," af Vicki Rodenberg De Hruy. Emnet var at få din dominerende hund til at holde op med at være dominerende.
Det forekom mig at det også ville kunne benyttes om børn.
I en hundeflok er der altid en "alfa." Han (eller hun) er boss, førerhunden, overhovedet. Alle andre er underlagt dette ene dyr. Han får altid det bedste. Med forrettighederne følger samtidig ansvaret for at tage beslutninger og forsvare sin position. Uheldigvis tillader mange mennesker at deres hunde bliver til alfaer. Kæmpefejltagelse.
Det samme med børn.
Overvej følgende uddrag fra denne artikel... og mens du læser den, da erstat "hund" med "barn" og "forældre" med "mennesker" og se så hvor den fører dig hen:
Nogle familier opmuntrer deres hunde til at overtage "flokken" uden at være klar over det. De behandler deres hunde som ligemænd ikke som underordnede. De giver dem særlige privilegier....de træner ikke deres hunde og de lader dem slippe afsted med at være ulydige overfor kommandoer....At være alfa har intet med størrelse at gøre....faktisk jo mindre hund, des mere behandler mennesker dem som babyer og forkæler dem - derved får hunden lov til at være endnu mere dominerende og have kontrol over sine mennesker.
Hunde har brug for og ønsker ledelse og ledere....De ønsker sikkerhed og trygheden ved at kende deres plads og hvad der forventes af dem. De fleste af dem ønsker ikke at være alfaer - de ønsker at andre skal give dem ordrer og tage beslutningerne. Hvis hans menneske ikke giver dem dette lederskab vil hunden selv overtage rollen....
For at generhverve din families retmæssige plads som leder af flokken har din hund brug for nogle lektioner i, hvordan den skal være den underordnede og ikke ligeværdige. Du er nødt til at vise ham hvad det vil sige at være en hund igen. Hundens moder viste meget tidligt i livet at hun var alfaen og at han skulle respektere hende. Som hvalp fik han en angiven sikker plads i kuldets orden, og på grund af den tryghed kunne han koncentrere sig om at vokse, lære, lege, vise kærtegn og bare være en hund. Din hund ønsker bare ikke det ansvar der følger med at være alfa, at skull tage beslutninger og forsvare sin position i toppen. Han ønsker en leder han kan følge og tilbede, så han kan have firheden til bare at være hund igen.
Måske ligger der heri hemmeligheden bag vor succes (indtil nu) med vore børn. Vi er alfa'erne i familien og børnene ved det. De har ikke udfordret vor myndighed; eller snarere, når de forsøger på det, sætter vi dem på plads som den underordnede hund. Der er ingen problemer.
Som artiklen påpeger er "alfa en holdning." Børn, som hunde, betragter dig hele tiden og aflæser dit kropssprog. Hvis du ikke har kontrol over situationen, fornemmer de det omgående og benytter det til egen fordel.
Jeg hørte doktor Laura i radioen her fornylig, hvor en kvinde undrede sig over hvad hun skulle gøre med hendes "søde" 5 årige søns raseriudbrud. Dr. Laura spurgte moderen, hvordan hun så behandlede disse raseriudbrud. Moderen improviserede, "Kære Johnny, fortæl mig nu hvad der er galt. Johnny jeg skal vide hvorfor du er så sur. Johnny, jeg kan ikke hjælpe dig hvis du ikke falder til ro...."
Så spurgte dr. Laura, hvad faderen gjorde ved sønnens raseriudbrud. "Han smækker ham en i rumpen og beder ham gå ind på sit værelse," svarede moderen og indrømmede, at drengen opførte sig bedre når faderen var i nærheden.
"Jamen, så må du jo begynde at opføre dig som den alfahund din mand er," rådgav dr. Laura. "Faderens afstraffelse er hurtig og frygtelig. Din mand er derved alfa. Det skal du også lære dig."
Jeg er ved at blive skør af at se familier hvor børnene har førertrøjen på. Jeg havde et nært samarbejde med en sådan familie - jeg kan fortælle historier der vil få håret til at krølle på dit hoved - og hver gang disse børn slog, var frække, bandede, eller uhæmmet var ulydige overfor deres moder, bed jeg min tunge til blods. Det kan ikke undre at denne kvinde mistede sine venner da disse blev trætte af at deres egen børn blev pint og plaget af disse udisciplinerede forkælede unger.
Mit råd til forældre, hvis børn er helt ud af kontrol er: Købe en rigtig god hundetræningsbog. Her finder du ikke nogen - nutte-putte-tutte-nu skal vi også bevare deres selvværd følelsesskidt - men blot og bare gode fornuftige, sunde råd om hvordan man kan være en alfahund.
Vov, vov.
Patrice Lewis
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar