Alice's Eventyrland - der er vi!

Vi befinder os i Alice's Eventyrland

Mark Hyman

"Men jeg bryder mig ikke om at være sammen med gale mennesker," sagde Alice.

"Åh, det kan du ikke undgå," sagde katten.: "her er vi tossede allesammen. Jeg er tosset.

Du er tosset."

"Hvordan ved du jeg er tosset?"

"Det må du være," sagde katten, "ellers var du ikke kommet her."

(Alice i Eventyrland - Lewis Carroll)

Det ser ud til at Amerika er blevet det sindssyge land som Alice tumlede ned i gennem kaninhullet. Der er så meget i det amerikanske samfund der ikke længere giver nogen mening. Op - er ned, sort- er hvidt, rigtigt- er forkert. Vi har været vidner til indførelsen af programmer, politik og domsafsigelser i de sidste årtier der har været modsat sund fornuft og logik. Desværre ser det ud til, at der ikke er noget lys for enden af tunnelen af dette sindssygens mørke.

Overvej at FDR's New Deal skabte en regering med en umættelig appetit efter flere penge, flere ansatte i regeringen og mere bureaukrati, der forbruger på en måde, der er det rene spild. Lyndon Johnsons Great Society programmer intensiverede arbejdsløsheden og skabte generationer der blev afhængige af håndsrækninger fra regeringen. Juristerne blev aktivister der så stort på Forfatningen og fremsatte love fra bænken.

Der eksisterer i Washington D.C., i dag, et politisk klima der betragter det at drive forretning som noget ondt, det at arbejde hårdt uden værdi, og at individuel frihed og fri tænkning som en plage der skal elimineres.

I løbet af tiden demonstrerer regeringens bureaukrater, politikerne, akademikerne, de større nyheds organisationer og den kulturelle elite at de bare er af trit og føling med det amerikanske folk og deres værdier.

Overvej følgende sammenstillinger.

Et land, hvis nationalkarakter er fremkommet gennem den helt store smeltedigel bliver til stadighed omdefineret af enkeltindivider der fremmer racemæssige, etniske, religiøse og kønsforskellene.

Valgte embedsmænd der bogstaveligt talt sværger Eden om at støtte og forsvare Forfatningen bryder undertiden den selvsamme ed.

Militærpersonel, mænd som kvinder, der kæmper mod en beslutsom fjende i Irak og Afghanistan bliver undermineret af deres chefer der meddeler at militærets første prioritet og strategi, ikke er at vinde disse krige, men i stedet at komme frem til forskelligartethed blandt officererne..

Se, det er et ægte Tea Party!

The Internal Revenue Service -- betroet Treasury Secretary (Skatteministeriet) ligner noget luskeri -- implementerer en skattepolitik skrevet af House Ways and Means (skattekommission) som også er skattesnyder (Charles Rangel)

Amerikanske virksomheder har mistet millioner af arbejdspladser på grund af en vanvittig økonomisk politik, mens milliarder at skatteyderdollars er brugt på at subsidiere "grønne jobs" der ikke fører noget som helst med sig andet end et oppustet regeringsbureaukrati.

Washington D.C magtens børsknækkere behandler håndsrækningen til AIG (kæmpe forsikringsforetagende - Too Big to Fall) som en sag af national sikkerhed ved at skjule detaljerne på samme tid som CIA's antiterror politik bliver vidt og bredt offentliggjort, som om det var del af en national reklamekampagne.

Der bruges hundredvis af milliarder af dollars på at løbe udenlandsk olie, men oliefelterne hjemme ligger inaktive hen.

I Kongressen er udtrykket "nedskæring" ikke en nedgang i forbruget, men i stedet blot en lille reduktion i en forventet forbrugsforøgelse, der ligger et godt stykke over inflationsraten.

Ansatte i regeringen er blandt de bedst kompenserede i Amerika skønt den offentlige sektor er den mest dysfunktionelle og ineffektive del af vor økonomi.

Præsidenten udnævner som nations "Skolernes Sikkerheds Zar" en livslang aktivist der går ind for seksuel udnyttelse af børn.

Man skynder sig at støtte en Honduransk diktator uden at tage hensyn til denne nations Kongres, Højesteret og militær mens de kæmper for at bevare et frit og levende demokrati for deres folk.

Store dele af pressens budskaber hylder levevisen hos moralsk betændte individer som Ted Kennedy, Michael Jackson og George Tiller, og ignorerer de virkelige helte såsom modtageren af Æresmedaljen Robert Howard.

En national leder der så at sige intet har udrettet fik Nobels Fredsprisen fremfor fredselskende ledere på græsrodsplan og borgere -- herunder snesevis der blev slået ihjel -de der modstod totalitarismen i Iran.

Det at praktisere religion -- særlig Kristendommen -- behandles som en hadforbrydelse.

Embedsmænd der står i spidsen for Justitsministeriets Antiterror politik er de samme personer der arbejder febrilsk på at befri tilbageholdte terrorister.

Forbundsregeringen forkaster to århundredes banklov og praksis ved at undeordne de sikre kreditorers rettigheder til fordel for interesserne hos politisk forbundne usikre kreditorer.

Administrationen argumenterer for at abortmodstanderne, tilhængere af 2. Amendment, modstandere af floden af illegale indvandrere, og endog militær veteraner udgøre en hjemlig trussel, men virkelige terrorister der slagter amerikanere forkæles.

Amerikanske borgere og virksomheder giver generøst mere end en milliard dollars til hærgede hjørner på kloden såsom Sydøstasien og Caribien, og andre lande der blot yder en brøkdel vover alligevel af kritisere vore motiver.

Den kulturelle elite kanoniserer brutale mordere og politimordere såsom Stanley "Tookie" Williams, Leonard Pelletier, og Mumia Abu Jamal, mens de glemmer de uskyldige ofre de myrdede.

De bemærkelsesværdige gerninger som 2. Verdenskrig veteranerne udførte bliver nedgjort af en præsident der undskylder for at de besejrede nazismen og den japanske imperialisme.

Retssagen mod 9/11 mesterhjernen Khalid Sheik Mohammed og andre terrorister er flyttet il U.S. mens sagen om Navy Seals der angiveligt skulle have givet en terroristleder en flækket læbe måske skal afholdes i Irak.

Samfundet udnævner som menneskerettighedsledere individer der arbejder utrætteligt for at uddybe de racemæssige, politiks, etniske og religiøse skel. Partiske interesse organisationer og politiske frontgrupper får en respekt som ikke-partiske tænketanke retteligt burde have.

Den nationale presse ignorerer i bogstaveligste forstand mere reelle nyhedshistorier.

Hele fantasiverdenen med menneskeskabt global opvarmning bliver fremmet af uærlige videnskabsforskere der benytter forfalskede data. De jublende tilbedere af global opvarmning nægter stædigt at anerkende kendsgerningerne der underminerer deres tåbelige overbevisning.

Efter en præsident højtideligt erklærede at der ikke skulle arbejde lobbyister for ham, udnævnte han øjeblikkeligt netop lobbyister med stor indflydelse til stillinger i hele hans administration. Valgte embedsmænd beskæftiger sig med at sætte en verdensrekord i regeringsforbrug, mens de samtidig hævder at det vil hjælpe landets økonomi, hvor det eneste resultat er verdensrekord i underskud.

Ud fra enhver målestok så fører U.S. i verden i forbruget af flest penge til offentlig uddannelse, og så alligevel er præstationerne på akademierne i stadig tilbagegang. Den politiske venstrefløj, synes det er forkasteligt at U.S. efterretningskontorer aflyttede telefoner mellem mistænkte terror-celler i U.S. og kendte terrorister i udlandet, men er helt tavse når embedsmænd på skolerne udspionerer mod mindre-årige børn ved at benytte webkameraerne på skolernes laptops.

Amerikanske familier får at vide at deres skatter vil stige med "ikke en øre" alligevel indeholder lovgivningen milliarder af nye skattepenge som de vil blive tvunget til at betale.

Undersøgende journalister der søger at udstille det massive bedrag på nationalt niveau behandles som var de gadekriminelle, men den kriminelle organisation de søger at afklæde betragtes som offeret.

Sørgeligt nok så kunne vi fortsætte med at komme med flere eksempler. Det er dog ikke nødvendigt. Der er tilstrækkeligt til at bevise at hjulene på Amerikas vogn alle er punkterede. Hvordan det egentlig skete er ikke så vigtigt. Det er langt vigtigere hvordan vi får nationen tilbage på sporet.

Måske dette giver en forklaring på nødvendigheden af et Tea Party. Og tilmed et Tea Party der er tosset.