Livsløgnen om Israel på venstrefløjen

Europæiske politikere lever på en løgn om Israel: Interview med Fiamma Nirenstein

Den italienske politiker og forfatter taler om Østjerusalem problemet og kommer med nogle overraskende udtalelser om ligheden mellem den europæiske venstrefløj og jihadisterne.

Stefan Frank

Den italienske journalist Fiamma Nirenstein er forfatter til flere bøger om anti-semitisme, Israel og Mellemøstkonflikten, herunder Israel is Out: The New Anti-Semitism and the War against the West.

I april 2008 blev hun valgt til det Italienske Deputeret Kammer som medlem af Silvio Berlusconis PDL Parti. Hun er for tiden vicepræsident i komitteen for Udenrigsanliggender. I februar deltog hun med premiermnister Berlusconi på et tre-dages besøg i Israel.

Stefan Frank talte med Fiamma Nirenstein om de israelske byggeprojekter i Østjerusalem, anti-semitismen på venstrefløjen, Europas kritik af Israel og betydningen af Berlusconi's seneste besøg.

********

S: Jerusalem er nu for tiden i fokus for mediernes opmærksomhed. Nogle mennesker siger, at ved at have givet meddelelse om opførelsen af nye bosættelser i Østjerusalem da har Israel kastet skygger over mulighederne for fred i Mellemøsten og gjort USA vrede. Forholdet mellem de to lande siges at være i en dyb krise.

Fiamma Nirenstein: Den 10 måneders stilstand der ensidigt blev indgået af Nethanyahu i december - som Obama hilste velkommen med glæde - drejede sig om bosættelser på Vestbredden. Østjerusalem var aldrig på tale. Jerusalem er et emne som Israel og palæstinenserne kun kan forhandle om ved forhandlingsbordet. De fleste mennesker er ikke klar over den kendsgerning at det som man plejer at omtale som Østjerusalem blev behersket af Jordan fra 1948 -1967. Før den tid, havde byen et jødisk flertal igennem åprhundrederne.

I tidligere forhandlinger, såsom dem mellem Arafat og Barak i 2000, eller mellem Olmert og Abu Mazen i 29007, mente selv palæstinenserne at mange af de nabolag der blev kaldt "bosættelser" i aviser, som Rama Shlomo, muligvis kunne blive tildelt den jødiske del af byen i en endelig aftale. Dette er fordi de fleste bebyggelser er blevet opført, enten i forladte områder eller i områder der allerede var beboet af jøder, der ikke kunne, bo der under jordansk styre, et styre der truede dem på livet.

Kort sagt, beslutningen om at opføre 1600 boliger er taget for lang tid siden. Amerikanerne er blevet knotne over det dårlige tidspunkt for meddelelsen, under Bidens besøg, for at sætte skub i fredsprocessen i den retning Obama ønsker det.

S: Du skriver en masse om venstreorienteret anti-semitisme. Hvornår og hvordan fik du øje på dens eksistens?

Fiamma Nirenstein: Denne opdagelse gjorde jeg såvel i terori som i praksis. I 1967, som unge pige, var jeg kommunist, som så mange andre på min alder dengang. Mine forældre sendte mig til en kibbutz i det nordlige Israel ved navn Neot Mordechai. Det var en venstreorienteret kibbutz, hvor man hver uge tilegnede en arbejdsdag til Vietcong.

Under Seks Dages krigen, der brød ud da jeg var der, passede jeg på børnene og sørgede for de kom i skjul.

Da jeg kom hjem til Italien efter krigen, mente jeg at mine venstreorienterede venner burde være stolte over mig. Men reaktionerne jeg fik var ikke sympatiske og venlige, men frygteligt anti-Israel. Til at begynde med kunne jeg ikke forstå det. Men pludseligt måtte jeg indse at det drejede sig om jøderne. Der var en fordom om at jøderne stod bag kapitalismen og imperialismen og var imod de fattige i Den tredje Verden - en kategori der omfattede diktaturer som Syrien og Ægypten, der var allierede med Sovjetunionen. Langsomt begyndte jeg at fatte de stærke følelser der lå bag disse reaktioner: Jøderne blev betragtet som noget negativt, noget dårligt, og Israel blev betragtet som Den Kollektive Jøde, der hungrede efter magten.

S: Lad os dvæle lidt mere ved dine erfaringer fra 1967. Mener du at anti-semitismen i lande i Vesten allerede havde været der, dog i en slumrende tilstand, og så pludseligt var der en anledning til at den kunne bryde ud i lys lue? Eller var året 1967, et psykologisk vendepunkt, fordi så mange mennesker blev forvirrede i alvorlig grad da de opdagede at jøderne ikke per definition var ofrene, men at de var i stand til at forsvare sig og ikke bange for at gøre det?

Fiamma Nirenstein: Helt sikkert, du har fat i det rigtige. Folk så at jøderne holdt op med at være jøder, som de godt kunne lide de var: Den fattige jøde der boede i et samfund som en foragtet minoritet, der blot holdt sig for sig selv i deres hjem eller i deres synagoger for at bede, og som skulle have lov af hedningene til at gøre noget som helst. Folk opdagede at jøderne var stærke nok til at forsvare sig mod angreb fra Ægypten, Syrien og Jordan, og det endog lykkedes dem at erobre terrotorium i en krig der ellers var bestemt til at afgøre deres skæbne.

Den usandsynlige udvikling af begivenhederne gør dem totalt rundtossede. Alt var vendt på hovedet. Uheldigvis, er der stadig mange jøder der gerne vil udstille sig selv som får der bringes til slagtning. De er i gang med at sælge ud af billedet med et stærkt Israel, og gør sig selv så små som muligt.

S: I 2006, erklærede et medlem af det tyske Parlament, fra det tidligere Kommunistiske Venstre Parti, at hun stod på samme siden som Hezbollah. Er det blot et tilfælde at anti-semitismen og anti-amerikanismen udgør en fælles platform for dele af venstrefløjen og jihad terrorister eller er der stærkere bånd under overfladen?

Fiamma Nirenstein: De er forbundne gennem deres forkastelse af det moderne demokrati. Ikke alle der er født ind i et demokrati er demokrat. Der en en masse anti-demokratisk ideologi i den demokratiske verden, og den kendsgerning at man kan give udtryk for den er jo demokratisk. Dette er en modsætning som vi bare må leve med.

Enhver der siger vedkommende er på Hezbollahs side, og som kender historien hos denne organisation, burde skamme sig grundigt. Hezbollahs ideologi er krigerisk. De søger altid efter en mulighed for krig, og de ødelagde fuldstændigt det libanesiske demokrati. Libanon plejede at være et af de få lande i Mellemøsten der nød en mangfoldighed af befolkninger. Processen med at skabe et blomstrende demokrati - noget som de fleste libanesere stadig ønsker - er blevet stillet overfor gigantiske vanskeligheder på grund af Hezbollahs tilstedeværelse.

Og skønt Israel trak sig ud af Libanon i 2000 fortsatte Hezbollah sin krig mod Israel og fremprovokerede såeldes en retfærdig reaktion. Man kan ikke blive ved med at bombe israelske byer og dræbe israelske soldater, og så ikke forvente en reaktion. Når det drejer sig om den kvinde du nævnte, så tror jeg ikke hun ønsker at bære en chador.

S: Du besøgte Israel i februar som medlem af Berlusconis delegation. Kan du fortælle om hvordan besøget forløb?

Fiamma Nirenstein: Det var vigtigt at Israels folk følte at Berlusconi ikke kun besøgte deres land af diplomatiske grunde, men fordi han har dybfølt sympati for jøderne. Israel trænger til der bliver vist kærlighed og sympati, som en modvægt til den megen had mod det. Da Berlusconi besøgte Yad Vashem var der en guide der forklarede alt. Da nogen bad hende korte sine forklaringer noget af, insisterede Berluconi på at høre det hele.

Ydermere var der også det politiske aspekt ved besøget. I sin tale til Knesset, nævnte Berlusconi Den Jødiske Stat fem gange. Der er intet usædvanligt ved dette udtryk, men de fleste politikere er bange for at benytte det af frygt for at araberne kunne blive oprørte. At tale om den Jødiske Stat betyder at man anerkender den jødiske nation. Det er så typisk for anti-israeltilhængere ikke at betragte jøderne som en nation.

Berlusconi nævnte også det som Italien har gjort for Israel, og det er rigtig meget. Jeg har været en del af det og det er jeg stolt over. Først og fremmest så stemte vi - Udenrigsministeriets Komite i det italienske Parlament - venstrefløjen som højrefløjen - imod at deltage i det som blev kaldt "Durban 2:" FN konferencen mod racisme, som faktisk var en racistisk konference. Italien var et af de få stater der ikke var tilstede.

For det andet så stemte Italien mod Goldstone rapporten. Ydermere, under Gazakrigen, fordømte vi ikke et land der forsvarede sig. I stedet deltog medlemmer af Parlamentet - igen venstre som høre - og Parlamentets præsident i en demonstration med mennesker der svinge det israelske flag. Det skete på et tidspunkt da folk i andre europæiske lande afbrændte israelske flag og råbte: "Hamas, Hamas, jøderne til gaskamrene." Således kunne Berluconi vise det israelske Parlament, at der var praktiske resultater.

S: Berlusconi er ikke den eneste europæiske politiker som betragtes som ven af Israel. Nogle folk siger det samme om den tyske kansler Angela Merkel, og den franske præsident Sarkozy er i det mindste mindre anti-Israel end hans forgænger Jacques Chriac. I Storbritannien bliver den pro-Israel David Camron måske premierminister snart. Kan alt dette udfordre den gamle europæiske orden, der altid har været stærkt for araberne?

Fiamma Nirenstein: Der er kun ringe mulighed for at dette vil være vendepunktet. Palæstinensernes kæmpe propagandamaskine med masser af penge og som har haft gavn af en velvillig medieverden den har arbejdet fortræffeligt. Den har erobret pressen, TV, de intellektuelle og har skabt utallige måder hvormed man har ulovliggjort Israel. De taler om Israel som en "apartheid stat", eller som en stat der med vilje begår forbrydelser. De har en opildningsmetode og kommer med påstande om at Israel 'høster' organer fra palæstinenserne og så videre.

Ingen person der har omtanke og blot med den mindste smule forståelse for Israel ville kunne tro sådanne påstande - men uheldigvis bliver de dog godtaget af mange mennesker.

S: Så selvom de mest magtfulde lande i Europa blev ledet at pro-Israel politikere, så ville de stadig ikke være i stand til at handle til fordel for Israel på grund af dette pres.?

Fiamma Nirenstein: De europæiske politikere lever på en kæmpeløgn. Hver gang man har kunnet tage en beslutning der virkelig ville kunne hjælpe Israel da svigter modet. For eksempel, begivenhederne ved drabet på en Hamas embedsmand i Dubai. De europæiske regeringer har indkaldt Israels ambassadører fordi Israel angiveligt skulle have forfalsket pas fra europæiske lande. Disse anklager er bare så fulde af hykleri. Tænk lidt over, hvem denne Hamas mand var og hvad han har gjort: Smuglet iranske raketter til Gaza, raketter der kan ramme Tel Aviv.

Under Gaza krigen blev Israel anklaget for at dræbe og sætte civiles liv i fare, fordi man åbenbart ikke ramte de udsøgte mål præcist nok. Nu her, hvor et mål er udpeget meget præcist, og bliver ramt så protesterer man også. Hvordan skal Israel kunne forsvare sig, når det hverken får lov til at føre krig eller at handle med ekstrem præcision mod dets værste og farligste fjender?

S: Er politikerne der tror på læren om at Fatah er "moderat" og på "behovet" for en palæstinensisk stat ude af trit med virkeligheden?

Fiamma Nirenstein: Ja, netop. Som Nathan Saransky siger: Samfundet er vigtigere end staten. Før vi taler om en palæstinensisk stat da bør man se efter palæstinensere der ønsker at opbygge et demokratisk samfund og støtte dem. Det ville være tåbeligt at grundægge en Palæstinensisk stat der støtter terrorisme og vil påbegynde endnu en krig.

Siden 1948 har palæstinenserne afvist alle planer om en deling, fordi deres virkelige mål er ødelæggelse af Israel. Man behøver blot gå hen på web Palestinian Media Watch og se hvad palæstinensisk TV siger om at ødelægge Israel dræbe jøderne og om martyrium.

Den Palæstinensiske Selvstyreenhed døber fodboldbaner og ungdomslejre efter såkaldte shadids, mennesker der dræbte jøder. Et UNRWA uddannelsesprogram i Ramallah har året terroristen Abu Jihad - der har myrdet hundrede vis af mennesker - men en fodbioldturnering i hans navn. Dett er den uddannelse man giver de palæstinensiske børn. Derfor skal vi finde en ny vej til fred i Mellemøsten. Al denne anti-semitisme og opildnende til den skal standsen ved ikke længere at give penge til anti-semitterne.

Stefan Frank is a Hamburg-based journalist and author of Die Weltvernichtungsmaschine [The Doomsday Machine], a study of the development of financial markets and the origins of the current economic crisis.