Dennis Prager
Grunden til vigtigheden af dette spørgsmål er ganske enkel: Mænd der ikke er blevet oplært i, hvordan de kan holde styr på deres naturlige evner vil sandsynligvis være årsag til megen skade. Som modsætning vil mænd der er blevet opdraget til selvbeherskelse og til at kanalisere deres energier og virkelyst i positive retninger gøre verden til et meget bedre sted. Den noble, gode mand er civilisationens hæderstegn; den elendige mand ødelægger den.
Gennem amerikansk historie, har vort samfund spurgt, "Hvordan skaber vi mænd?" (i den forstand at med 'mænd' menes gode ærlige mænd). Enhver der tænker dybere over emnet vidste at drenge der ikke formes til mænd, forbliver drenge. Når der så er for mange drenge som ikke vokser op til at blive mænd, vil kvinder lide og samfundet forkrøble.
Hvad er så en mand (i modsætning til en dreng)? Den traditionelle forståelse var, at en mand er en person der tager ansvar for andre - sin familie, sit nærsamfund, sit land - og selvfølgelig for sig selv. En mand stod for idealer og værdier der var højere end ham selv. Han opførte sig med værdighed. Han var stærk.
I store dele af amerikansk historie var det at gøre drenge til mænd noget man opfattede som af yderste vigtighed, og det lykkedes sædvanligvis i datidens samfund. Da jeg var dreng i 1950'erne, uden at nogen definerede det i detaljer, da vidste jeg, hvad en mand formodedes at være. Jeg vidste at samfundet, for slet ikke at nævne mine forældre, forventede det af mig. Det var helt underforstået, at jeg skulle altså sørge for mig selv, få et arbejde og derefter skabe en familie. ( se denne artikel af samme forfatter her på synopsis)
Når jeg opførte mig umodent, fik jeg besked på at opføre mig som en mand. Jeg kan spekulere på, hvor mange drenge der i dag for at vide "vær nu en mand!" Hvis de får beskeden, ville de så have nogen anelse om, hvad det egentlig betyder? Sådan kunne det godt se ud for millioner af drenge og unge mænd, da det ikke har været 'god latin' i årtier. Mange familier, og samfundet som et hele synes at have glemt at drenge skal formes til at blive mænd.
Der er adskillige årsager til det:
- Forskellen på mænd og drenge er i det store og hele blevet overset. De ældre mænd som mange amerikanske drenge møder er i al væsentlighed blot ældre drenge, ikke mænd. De taler som, deres tøj er som, og de opfører sig som store drenge (tænk på mænd der giver "high-five" til unge knægte i stedet for at give hånden). Altid benyttes fornavne. Selv når en dreng (eller pige) henvender sig til en voksen mand med "hr." da vil mange mænd rette de unge - "Kald mig dog bare" og derpå ved at angive sit fornavn. Dette er som regel altid tilfældet med lærere, læger og medlemmer af gejstligheden. Når en ung benytter en voksens fornavn, så bliver de to individer sådan set af lige værd. Drenge har brug for mænd de kan respektere. Selvom de benytter fornavnet er det selvfølgelig ikke umuligt, men det bliver en smule vanskeligere.
- Drenge i dag har færre voksne mænd omkring sig end nogensinde før. Mange drenge vokser op uden en fader. Endnu flere opdrages ikke af en fader der er hjemme hele tiden. Rigtig mange lærere og rektorer som amerikanske drenge møder i grund- og højere skoler er kvinder. Drengens læge og præst kan ligeså godt være kvinde. Og desværre er det forbavsende få af de mandlige personer i nutidens film der afspejler det at være mænd som beskrevet foroven.
- Idealer om maskulinitet og feminitet er i det store og hele blevet udslettet. Feminismen, uden diskussion den mest indflydelsesrige amerikanske bevægelse i det 20' århundrede, erklærede krig mod den traditionelle opfattelse af kvindelighed og mandighed. I stor dele af befolkningen har de sejret. Faktisk er det sket, grundet feministernes undervisning i at mænd og kvinder, i al væsentlighed, er ens (bemærk, pudsigt nok så insisterer ingen for at han- og hunkønsvæsener hos dyr er ens, næ nej, det gælder kun hos mennesket), utallige drenge er blevet opdraget som piger. De blev nægter legetøj der kunne skildre deres maskulinitet, såsom pistoler og legetøjsoldater, og de udprægede lidt mere voldsomme drengelege - blev forbudt.
- Amerika er blevet et rettighedscentreret fremfor ansvarcentreret samfund. Udover at hjælpe med til at skabe en form for pandemisk narcisisme er det den rettighedscentrede tankegang, modsætningen til den forpligtende-/ansvarscentrerede tankegang, der netop skaber mænd ud af drenge. Det er ikke gavnligt for nogen af kønnene at være besat af rettigheder; men det er særligt forkrøblende i udviklingen af mænd, da mænd formodes at være ansvarsbevidste overfor sig selv. Baby-boomer generationen (68- og frem) var med til at ødelægge mandighed på mange af de områder jeg forsøger at beskrive her. Endnu et eksempel var det udbredte slogan "Make Love Not War." Hvor er det dog et yderst umandigt råd: "Kæmp ikke for dit land, knep nogle piger i stedet." Hvis "den største generation" havde antaget det motto, da ville Hitler og Tojo have vundet. For nogle få år siden opkaldte byen Chicago en gade efter Hugh Hefner (Playboy magasinets skaber) en mand der har leget næsten dag og nat hale livet, altid iført pyjamas og hele hans liv har være knyttet til sex - sikken en rollemodel for mandighed hos amerikanske drenge.
- Der er kun få steder hvor mænd kan være sammen med andre mænd. Det er netop en af de vigtigste måder mænd bliver til mænd, nemlig ved at dyrke fællesskab med andre gode mænd. De eneste steder der er tilbage, hvor dette kan ske, er på sportshold og i militæret. Det samme når det drejer sig om drenge. Det meste af samfundet arbejder nu på at nedbryde den vigtigste drengeinsitution af dem alle: Drengespejderne.
- Mænd har nu ikke længere nogen tydeliggjorte faste opgaver. Mænd præsterer bedst når der vises dem tillid, når de føler der er brug for dem; og de præsterer bedst når de foretager sig noget helt anderledes end kvinder. Det kan ses idag indenfor sport og i militæret. Det er symbolsk - virkelig bemærkelsesværdigt - at det er svært at finde skilte med "Mænd arbejder" på vore motorveje. Nej, nu er det "Mennesker arbejder." Mænd er altså forsvundet.
- Mange kirker og synagoger er blevet feminiseret. Dette er sket på tre vigtige områder: De gejstlige bliver i stigende antal kvinder (og så meget følsomme mænd) - for første gang i kristen og jødisk historie; Gud beskrives ofte androgynisk og en som ikke længere hverken kræver noget, eller dømmer noget (han elsker blot hele tiden); religionen har forandret sig fra moralske og teologiske grundkrav til en terapeutisk model. Derfor er religionen blevet, endnu et sted, hvor drenge møder få mænd, og få mandlige rollemodeller (selv Gud, som nævnt, er ikke længere en mand).
- I stedet for den traditionelle amerikanske model for maskulinitet, der var en sjælden kombination af maskulin hårdførhed og stoicisme, indstillet på at gøre gode ting, (som f.eks. Superman) bliver drenge nu opdraget til at være optaget af deres følelser, og deres selvværd. De får ikke engang lov til at 'tabe'; alle drenge der er med i en sportsgren får trofæer, altså ikke kun vinderne.
- I stigende grad betragtes ægteskabet som en mulighed. De tydeligste udtryk for mænd der tager ansvar - at gifte sig med en kvinde, passe på hende, forsørge hende og deres børn - er ikke længere et mandligt ideal. Et stort antal mænd indrømmer helt åbenlyst at de har problemer med det at påtage sig en 'forpligtelse' og ansvar ved at være familiens eneforsørger.
Når drenge ikke bliver til mænd, overtager kvinderne deres roller. Det har det ikke godt med, de bliver ikke lykkelige af det. Der er så virkelig mange grunde til, at amerikanske kvinder lider af depressioner, flere end nogensinde, langt flere end hos mænd. Det er svært at tro, at en af grundene ikke kunne være den selvsamme emaskulering af mænd som kvindebevægelsen arbejder på. Derfor er vi kommet ind i en ond cirkel - mænd er ikke længere mænd; kvinder bliver som mænd; mænd har berøringsangst for deres rolle som mænd; og kvinder bliver sørgmodige.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=122350
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar