Statsgaranteret ret til fedme
Her i sidste uge blev det meddelt at, for første gang, oversteg udbetalingerne til velfærdsprogrammerne nu endelig skatteindtægterne. Mens vi bliver oversvømmet med udtrykket "ikke bæredygtigt" så er det en kilde til stadig forundring hos de fleste amerikanere, hvordan vi dog kan udtrykke vor dybe bekymring for problemet og så alligevel forsætte med, ganske muntert og ufortrødent, at gå ud ad den samme sti. Vi kan bare ikke mobilisere modet til at presse os tilbage fra det der 'kæmpemæssige bord fyldt med fede spiser' og holde op med at proppe os. Hvis noget er gratis ... så er jeg med! Hele sundhedssystemets overhaling er blot endnu et eksempel på et 'rettigheds' program, der ligesom Social Sikkerhed og Medicare, vil blive til en "tredje vej" med politikker, og vi vil fortsætte med at gnave os ind til benet, indtil den tid kommer da vor kære Uncle Sam bryder sammen og ikke længere orker at diske op med noget bordet. Løsn livremmen og lad os gå til den med vort mæskeri!
Hvis vi i vore liv spiser for meget og motionerer for lidt, ja så bliver vi fede. Jo mere afhængige vi er af gratis mad for at indfri vore behov, des federe bliver vi. Faktisk des mere afhængige bliver vi af den fede mad. Kan du se et mønster her? I årtier er vi nu blevet tilbudt forretter, vi har smagt Social Securitys små lækkerier. Vi har nippet til Medicare. Nu bliver vi tilbudt hovedretten der hedder sundhedsreformen og vi kan ikke få os selv til at trække stolen tilbage og sige "NEJ." Gennem en rettighedsmentalitet og troen på at vi bare skal have disse "goder" er vi kommet til at forvente...nej, snarere kræve vore gratis måltider.
Konklusionen er at vi er blevet fede af rettighederne og vi bliver stadig federe, des mere afhængige vi er af dem. Det er på tide at lade være med at lave flere huller i livremmen og så benævne det med det rette ord:
Statsgaranteret fedme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar