Den Japanske Spillemand på en Tagryg
Der var flere jøder tilstede ved 2010 Oscarfesten, end der bor i hele Japan. Hvis man ikke regner det militære personale med så bor der jøder i Japan i et antal på cirka 600. Trods det meget lille antal er der en del anti-semitisme tilbage fra Japans alliance med Nazi Tysklaand, skønt fysiske overgreb mod jøder faktisk ikke hænder.
Noget af anti-semitismen manifesterer sig i positive henseender; for eksempel følger her nogle adjektiver som japanske studerende har brugt til at beskrive jøderne: Pengepugere, snedige, stædige, kloge , flittige og viljestærke. Jeg ville ønske jeg kunne give mine to nevøer (som ikke er jøder) sådanne karakteristika.
Min egen holdning er, at enhver negativ holdning mod jøder skyldes mere end blot det gamle Japans mistro til udlændinge generelt, end at det har at gøre med direkte erfaringer med jøder, da 99% af japanerne aldrig har mødt en jøde.
Hvis derfor negative attituder om jøder kan henregnes til xenofobi, hvad er så forklaringen på den positive attitude til jøderne? Det halve skyldes den anti-semtiske litteratur der skildrer jøderne som værende det afgørende lod på vægtskålen i verdens magten, og den andel halvdel skyldes den kendsgerning at jøderne jo virkelig har kontrol over meget af verdens magt. Under 2. Verdenskrig, trods alliancen med Nazi Tyskland tillod Japan at jødiske flygtninge kunne få et tilholdssted der fordi japanerne mente at den jødiske indflydelse ville være en hjælp i deres krigsbestræbelser.
På den måde var japanerne langt klogere end nazisterne. De søgte særligt efter flygtninge fra Tyskland, nogle der besad videnskabelig viden og kundskab der kunne hjælp med til at udvikle nogle af deres besatte områder der var tilbagestående. Som Sultan Beyezid II fra Det Osmanniske Imperium, der i særlig grad inviterede de udstødte jøder fra Dronning Isabellas Spanien. Jøderne hjalp Sultanen med at konsolidere hans magt, med deres teknologiske og handelsmæssige evner, hvilket gjorde Det Osmanniske Imperium mere magtfuldt end nogen europæisk nation.
Uanset den almindelige mangel på viden hos japanerne om jødiske traditioner, så kommer de der bliver bekendt med jødisk kultur klar over, at man deler mange værdier, i særlig grad vedrørende ære og familie. Dette hjælper med til at forklare den popularitet som Spillemand På En Tagryg har i Japan.
I dette video klip kan man se den japanske skuepiller Hisaya Morishige spille Tvye i Yane No Ue No Baiorin-Hike (Spillemand På En Tagryg) som han optrådte i 900 gange inden han døde i november 2009 som 96-årig:
Man vil ofte støde på kommentarer fra muslimer der stiller spørgsmål ved de bidrag som jøderne har givet menneskeheden og til vor civilisation. For at benytte et omvendt billede så er det et eksempel på ikke at kaste med sten når man bor i et glashus. Muslimerne der ikke har bidraget med noget som helst til civilisationen i tusind år, har den frækhed at stille spørgsmål til jødernes bidrag.
Det er helt umuligt, at japanerne nogensinde skulle antage en muslimsk musical. Først og fremmest skal muslimerne til at skabe en musical. Medmindre en jødisk sangskriver skriver en sådan musical, vil der aldrig komme nogen, fordi islam gør det helt umuligt at skabe skønhed om menneskelivet og familielivet. Jo, helt sikkert har nogle stykker af dem skabt et par smukke geometriske murudsmykninger, men at skabe henførende musik og dans der skildrer mennesker og et lykkeligt liv? Det vil aldrig ske!
Et liv med islam er som et støvet, rodet telt i ørkenen: Øde, kedeligt og så deprimenrende at det ikke kan undre at unge muslimske mænd ser frem til en tidlig udfrielse for at komme i Paradis.
Youtube, Steve Martin's Vittigheder om jøder 2010
The Vidal Sassoon International Center for the Study of Antisemitism, Holdninger overfor jøder: Gennemgang af impiriske studier
I 1965 foretog den spanske psykolog Ferdinando Basabe en forskning i de etniske holdninger og stereotypier ved Sophia University, et førende kristent univerisitet i Tokyo. Da de blev bedt om at karakteriser jøder ved at benytte en liste med adjektiver så viste det sig at studenternes profil var negativ, men også indeholdt nogle positive elementer. Jøderne blev beskrevet som "religiøse" (49,5% af 200 besvarelser benyttede dette adjektiv!) "pengepugere" (43%), "stædige" (24%), "kloge" (21,5%), "flittige" (16,5%) og "viljefaste" (14%)
The Jerusalem Center for Public Affairs, Jøderne i japansk bevidsthed
Japanernes holdning overfor jøder, judaismen og Israel er en anelse kompleks. Kun meget sjældent er det knyttet til førstehånds kendskab eller detaljeret viden. De fleste japanere mangler bevidsthed om jøder, som i visse tilfælde kan forekomme ganske besynderligt. For eksempel var det kun få japanske indbyggere i Tokyo eller Kobe der havde nogen anelse om, at der var jødiske samfund eller synagoer i deres byer. En besøgende der spurgte en vej til en synagoge, kunne ligeså godt spørge om den direkte vej til pyramiderne. Jødernes levevis har japanerne heller ingen ide om. Det som foregår i en synagoge er et helt mysterium.
Standford Univ - Computer Science, Jøderne i Kobe
Japanerne accepterede en stor indflydelse af jøder i Kobe under 2. Verdenskrig. Selvom japanerne var allierede med Nazityskland da hjalp samfundet i Kobe med til at frelse Holocaust flygtninge fra 1940-41. Japans politik overfor jøderne var meget anderledes end deres allierede. Japanere der stod for de jødiske flygtninge kendte kun lidt til jødiske vaner og praksiser; de involverede sig med baggrund i den tro, at jøderne var meget indflydelsesrige i verden. I særlig grad skabtes deres syn på jøder efter Jacob Schiff, en jødisk finansmand, der stillede store fonde til rådighed for japanerne under den Russisk-Japanske Krig i 1904. Schiff hjalp i meget stor grad japanerne og demonstrede overfor dem,at jøder er særdeles gode til forretninger, og er i besiddelse af en magtfuld verdensomspændende kontaktflade.
Yasue Norihiri (eller Yasue Senkoo) og Inuzuka Koreshige, lederne af de militære og civile kliker, kendt som Manchuriet Fraktionen, håbede at man kunne tiltrække jøderne som hjælp til deres bestræbelser på at kontrollere Manchuriet. Gruppernes mål var at udvikle Manchuriet, og områdets enorme ressourcer. De mente at hvis de behandlede såvel de russiske som de sefardiske jøder godt, og de tyske flygtninge der kom under japansk styre, at jøderne i Østasien så til gengæld ville kunne overbevise deres rige og indflydelsesrige jødiske fæller i USA til at komme med hjælp til krigslån. De håbede også, at amerikanerne ville få øje på den gode behandling af jøderne og således forandre den negative amerikanske politik overfor Japan. Endelig så disse japanere også helt specifikt på flygtningene fra Tyskland, som man mente besad videnskabelige kundskab der kunne hjælpe med til at udvikle Manchuriet.
Til sammenligning: Theodore Bikel havde rollen som Tevya i mere end 2000 forestillinger. Paul Lipson spillede Tevya mere end 2,000 gange. Topol, der først spillede rollen som Tevye, mælkemanden i Tel Aviv i 1966 har spillet rollen mere end 2700 gange.
Artikel fra plancksconstant.org
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar