Tjene penge ved forretning? - så er du jo ond!

Hvorfor får det at lave forretning så lidt respekt?

Dr. Laina Farhat-Holzman

En læser der svarede på min seneste klumme og 'giftige ideologier' (fascismen, kommunisme og militant islam) spurgte hvorfor jeg ikke også have kapitalismen med. Mit svar var at kapitalismen har fået flere mennesker ud af fattigdom end nogen anden ideologi nogen sinde har formået, og at den ikke er afhængig af hjernevask.

Jeg foreslog han skulle læse Max Weber's The Protestant Ethic, der går i dybden med udviklingen af den amerikanske kapitalisme. Denne etik var den første ideologi der værdsatte arbejde - at arbejde ikke er noget ondt, men noget godt - for såvel de som arbejder og for det samfund de tilhører. Selv de notorisk berømte 'røverbaroner' (Rockefeller, Carnegie og andre), som efter de have haft gigantiske finansielle succeser, blev til store velgørere i deres samfund og for deres land. Det var en del af etikken - at være opmærksom på samfundet, og dele ud af velstanden.

Hvorfor er der den dér underliggende afsky for forretning blandt de elitære i historien? Hvis vi går tilstrækkelig lang tid tilbage i fortiden bliver det åbenbart, at det var krigerne der blev æret, ikke købmændene. Krigerne blev til aristokraterne, fordi de have frækhed nok til at bemægtige sig velstanden. Købmændene blev altid anset som være besmittet af de penge de indhøstede.

Især i Kristendommen, var det at tjene penge noget suspekt; "velsignet være de fattige" var budskabet - en holdning der blev meget mere æret når den ikke var tilstede, end i praksis.

I de selvsamme katedraler der blev bygget med købmændenes penge, idealiseredes prædikener Frans af Asissi, der forkastede sin fars rigdom, og i stedet tog hånd om de spedalske. Købmændende modargumenterede aldrig, skønt, hverken bønderne eller de herskende kunne have overlevet uden dem.

Blandt verdens aristokrater, hvis forfædre var intet andet end bøller, var der en udbredt fordom mod mennesker der var blevet velstående gennem "handel." Under Renæssancen holdt de nu noget fattigere aristokrater op med at lade deres børn gifte sig med rige købmænd - et hykleri der bør have større opmærksomhed.

Historikerne har været uvillige til at studere købmandsklassen, og akademikerne har sædvanligvis opfattet sig selv som eliten - et snobberi der fortsætter selv i dag. Det er det der gør at Weber's værk om den protestantiske etik så velkommen.

I dag er der en øget interesse for, hvordan man kan løfte verdens fattige ud af elendigheden. At smide penge ud på dem har kun haft ringe virkning, fordi et af kendetegnene ved fattige lande, er de rædselsvækkende regeringer. "Lederne" i sådanne lande ved nemlig godt, hvor de skal placere alle pengene - i banker i Schweiz. Hvilke bedre ideer og metoder kan så virke derude?

For det første vil jeg give min hyldest til Mohammad Yunus, økonomen fra Bangla Desh der påbegyndte mikro-låne programmet; han erfarede at ved at give penge til såsæd til små virksomheder for kvinder ikke alene medfører, at de løftes ud af fattigdommen, men også kan betale for uddannelsen af den næste generation.

At give store midler til lederne i landet, som nævnt i afsnittet foroven, fører til intet som helst; og at give penge til ludfattige mænd, ja det ser ud som om det kun går til spiritus og prostituerede, ikke til familierne. Hans mikro-låne program er blevet benyttet andre steder i verden, herunder vort eget fattigdomsbælte i West Virginia, med bemærkelsesværdig succes.

En amerikansk forretningsmand, Steve Mariotti, har efterlevet den Protestantiske Etik. Han er selv en succesrig iværksætter, der for 20 år siden besluttede at han ville give sig i kast med den endemiske fattigdom i den indre by ved at undervise i nogle af de mest barske skoledidtrikter i New York. Han opdagede at iværksætter optræningen virkelig fangede de unge menneskers interesse, som eller ikke var motiveret til at lære noget. Hans program, Netværket for Oplæring i Iværksætning (NFTE) er nået ud til mere end 230000 unge mennesker siden starten, og har programmer kørende i 22 stater og 13 lande, Således kan kapitalismen arbejde med succes, hvor alle de andre teorier med "isme" svigter.

Hvad mon ville kunne ske, hvis en sådan bevægelse virkelig fik rodfæste i et land som Haiti? Hvad med Afghanistan? Hvis mikro-lån virker i det muslimske Bangla Desh, hvorfor så dog ikke i Afghanistan?

Ideologier der nedtrykker og knuser kvinder, og som ophøjer 'kriger' etikken har kun gjort meget lidt for at sikre at verden er et bedre sted at være. På samme måde har de ideologier der dæmoniserer det at drive forretning, og som ophøjer kommunismen brug for at blive skiftet ud med iværksætter etikken. Det at drive forretning fortjener langt mere respekt.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.