Sex i England og moderne slavehandel

Sex i Storbritannien, og den moderne sexslave

Judith Reisman

Når moralen svinder, vokser regeringsmagten. (When morality slows, government grows) Den opgav jeg, det med rim er svært. Bedre forslag??

The London Telegraph har fornylig rapporteret at britiske "massageklinikker, og escort bureauer vil blive forbudt af reklamere for deres services i aviserne med baggrund i regeringens planer om at få sexindustrien til af 'falde.'

Nuvel, måske ikke præcis 'falde.'

Storbritannien er bekymret over at "mange af annoncerne tilbyder kvinder der er blevet tvunget ind i prostitution af kriminelle bander."

Se, det er jo en smuk tanke når man samtidig tager i betragtning, at prostitution, hvor parterne er enige er helt i orden i "Merry Ol'England.

I en britisk undersøgelse fra 2008 blev det anslået at der var 921 lokale bordeller der indbragte "mindst 86 millioner pund" til avisernes regnskab med sexannoncer. Mange af annoncerne tilbød "meget, meget unge piger."

Mens prostitutionen voksede blev der indført love der skulle holde styr på de almindelige sexaktiviter som det at "opsøge ludere på gaden, det at drive et bordel, alfonseri, rufferi, og opfordringer til sex."

Salg af sex, er selvfølgelig moderne tiders "slavehandel."

William Wilberforce (ihærdig modstander af slavehandel i 1800 tallet) ville helt sikkert have forklaret det med at de som 'lejer' deres kønsorganer ud ofte selv. tidligt i livet, har været ofre for sexmisbrug, har langt flere kønssygdomme, er afhængige af alkohol og stoffer og lider af depression. Oveni er disse kvinder, piger og drenge almindeligvis ofre for gennembankninger, voldtægter og for tidlig død, ofte ved mord og selvmord. (Se Shelley Lubben The Pink Cross Foundation.)

I et moralsk sprogbrug da er enhver med blot et af disse problemer mentalt uligevægtig, ustabil og kan derfor ikke give "indvilliget samtykke" til prostitution.

England, ligesom store dele af Europa og USA indfører nu på desperat vis love der skal holde kønssygdomme og kriminalitetsbølgen, der begyndte i 1957 tilbage, da den naive, tåbelige U.K. Wolfenden Committee var med at at udbrede seksuel frigørelse som modstander mod det moralske jødisk-kristne samfund.

At kende vor sexhistorie er meget lærerigt.

I 1957 åbnede Wolfenden Report of the Committee on Homosexual Offences and Prostitution dørene på vid gab for indførelsen af Storbritanniens nuværende sextrafik og handel. Hvorfor? I 1955 efter at have indoktrineret danske, svenske og hollandske elitære til at mildne og opbløde deres landes sexlove, medbragte adskillige ligesindede engelske parvenuer Alfred C. Kinsey og hans "data" til Londons Wolfenden Committee.

Her hjalp Kinsey med til at skabe den kontroversielle Wolfenden Rapport. Ved at citere fra Kinsey's "data" anbefalede man at lovliggøre og afkriminalisere forbrydelser som obskønitet, homoseksualitet og prostitution.

Efter Kinseys besøg blev Wolfenden Report en meget citeret slags myndighed i USA; Wolfenden citerede Model Penal Code
i USA, mens revolutionære amerikanske advokater og dommere citerede Wolfenden (som den blev præsenteret) i Parlamentet i 1957. (Reisman, "Kinsey, Crimes & Consequences," 2003, p. 279)

Wolfenden hyldede Model Penal Code (en forordning fra 1955, der i det skjulte hånede vore sexlove ved til overmål at citere fra de patologiske Kinsey sex bagtalelser).

BBC rapporterede at Wolfenden Report sagde, at U.K. burde respektere den "individuelle frihed til handlinger i sager om privat moral....ultimativt er privat moral eller umoral ikke det loven skal beskæftige sig med." Nå, ikke?

Wolfenden anbefalede at England "ryddede op i gaderne" ved at forøge straffen for at opsøge prostituerede. Man indrømmede at dette vil forøge antallet af "call girls" og de små annoncer i aviserne med "massøser, modeller eller ledsagere."

Wolfenden sagde at en "voksen" var en person over 21 og at seksuelle handlinger ikke burde kriminaliseres hvis de var foretaget "privat" og med "samtykke." Nu 50 år senere, post Wolfenden, er private sexhandlinger offentligt tilstede overalt i film, på TV, på Internettet, i magasiner, i aviser på chikke offentlige museer og des lignende. En "voksen" er nu ikke længere en person der er 21, men 16 i Storbritannien.

Selvfølgelig har Storbritannien og USA en restriktion på retten til at stemme på 18 år. Det ser åbenbart for umoralsk ud, at nogen yngre end 18 skulle kunne afgive en stemme. Jo, "vi er kommet rigtigt langt, baby."

Takket været den uforsonlige tendens hen mod seksuelle revolutioner er vi tilbage, hvor vi glemmer hvor vi stammer fra. Vi er tilbage i det 18. århundredes Hvide Slave Handel, "forspilshjem" for forladte børn og vidt udbredte kønssygdomme og sexforbrydelser der strømmer hen over de jødisk-kristne nationer.

Men at sætte en stopper for annoncer for bordeller i de førende medier i Storbritannien. Se det er for retro.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=125901

Dr. Judith Reisman is former principal investigator for the U.S. Department of Justice, Juvenile Justice and Delinquency Prevention study of child sexual abuse and crimes suborned by "soft" pornography, and author of several books on Kinsey and pornography, including "Kinsey, Crimes & Consequences." More is available at Reisman's website.

Se også denne artikel af Judith Reisman, Obamas mand fra pornoindustrien, her på synopsis