Acceleration eller krybende angst?
Har Toyota bilerne virkelig et "problem med pludselig acceleration"? Måske ikke.
Toyota har flere nyere bilmodeller på vejene end nogen anden bilproducent. Det ville derfor ikke være usædvanligt at finde ud af,at i det mindste rigtig mange ulykker indbefatter kørere af Toytota. Dette indbefatter ulykker hvor der ikke har været noget fejl på køretøjerne (Der nævnes ikke noget om ulykker der ikke har medført død, hvilket er langt hyppigere.)
Los Angeles Times har indsamlet en liste over alle uheld hvor den dødelige udgang involverede en Toyota (herunder Lexus), og hvor ulykken blev meldt til NHTSA Som en Trafiksikkerhedsstyrelse i Danmark) som værende forårsaget af en pludselig accelleration.
Megan McArdle fra Atlantic gnaskede sig igennem Time's artikel og konkluderede ud fra den og udsendte et dokument til offentligheden der kaster lys på vigtige detaljer i hvert ulykkestilfælde.
Jeg har ikke benyttet McArdles dokument, men henviser direkte til Time's indsamling.
Siden 1992 - der var blot en det år; resten stammer fra 2003 eller senere - har der været 41 dødsulykker rapporteret til NHTSA., hvor mistanken for ulykken blev lagt på en pludselig acceleration og så Toyota. I visse tilfælde blev chaufføren dræbt; i andre dræbte føreren enten deres passagerer eller mennesker i involverede biler. Mange af ulykkerne hændte med køretøjer der ikke var på Toyotas liste med biler der skulle indkaldes til eftersyn for fejl.
Et tilfældigt eksempel: Ella Mae Braswell, 85 slog sig selv og sin mand ihjel da deres Camry kørte af vejen og ind i et træ. Der var ingen vidner. Politiet kunne ikke finde ud af, hvorfor bilen forlod vejen. Hendes søn klagede, "Der var ikke noget der viser, at hun forsøgte at sætte hastigheden ned." Denne ulykke blev ind
rapporteret til NHTSA, men først efter Braswells søn have hørt om Toyotas vanskeligheder.
Ednu et eksempel: Koua Long Fee, 32, kørte en tur på motorvejen da hans Camry hamrede ind i en forankørende bil og derved dræbtes dennes tre passagerer. "En Minnesota nævningedomstol dømte Lee for manddrab med et køretøj, og konkluderede, at hans fod havde været på speederen og ikke på bremsen. En dommer idømte ham 8 års fængsel." Lee's advokat har senere hørt om Toyotas besværligheder og appellerer nu. "Det forekommer helt åbenbart at en speederfejl var problemet," siger han.
En besynderlighed var antallet af indrapporterede "ulykker," hvor førerens navn ikke nævnes. For eksempel er der en rapport fra Buras, Lousianna i 2007 med en sådan, påstås det, Camry der pludselig accellerer ind i en anden bil så de begge eksploderer. Dog meddeler "Lousiannas offentlige sikkerhedsbetjente ikke om noget dødsfald der involverer en Camry i deres stat på den opgivne dato."
Glat føre eller fejl på bilen?
I fem af 41 ulykkestilfælde kan man ikke finde nogen politirapport til at bekræfte at der faktisk var en ulykke. Ingen af disse sammenstød havde førernes navne anmeldt til NTHSA. Tilbage er 36 ulykker der er bekræftet.
Familierne til tre af ulykkerne har frasagt sig muligheden at anlægge en sag, og fastslår på forskellig vis, "Vi har ikke pengene eller ressorucerne til at kæmpe mod Toyota," "(Vi har ingen intention) om at lægge sag an," og "det ville være som giganten mod dværgen." De tre sager involverer kørsel i regnvejr på en motorvej, en bil der bakker ud fra en P-plads og kørsel fra en P-plads ud i trafikken.
Påstanden om at man ikke har penge nok til at anlægge en sag er besynderlig, særlig i disse pengebegærlige stater, hvor enhver advokat med glæde ville tage sagen mod af få del i erstatningen. Det mistænkelige i disse sammenstød kunne måske have overbevist familiemedlemmerne om at man ikke kunne pålægge Toyota nogen skyld.
Tilbage er 33 ulykker. I 7 af disse giver politiet skylden udelukken på førerne. Citater, domsafgørelser, selv retssager om forbryderisk opførsel er resultatet, som i Lee's tilfælde. Familiemedlemmer, førere og advokater har senere så søgt at lægge skylden udelukkende på pludselig acceleration.
Hvis vi godtager politirapporterne så har vi 26 mistænkelige tilfælde tilbage. Den ene skete i 1992 i en 4-hjulstrækker, længe før Toyota blev beskyldt for at have systematiske problemer. 25 tilbage.
Af disse er der ingen vidner i 10 tilfælde; familiemedlemmerne enten sagsøgte eller rapporterede om ulykken efter at have hørt om Toyotas problemer. I et af tilfældene var føreren på vej til hospitalet for at modtage behandling for maniodrepression. To kørte ind i stop skilte og forulykkede; en var i færd med at køre fremad efter at have bakket. Andre kørte på motorvejen og ramte noget udenfor vejen.
Hvor det kunne fastlåst var alderen på disse førere 34, 58, midt 60'erne, 72, 79, og 85. (Den maniodepressives alder er ukendt). Ældre førere har helt klart større sandsynlighed for at være med i ulykker.
Nu er vi nede på 15 tilfælde. I et af disse, viste det sig senere at føreren var blevet ramt af et hjertetilfælde mens vedkommende sad ved rattet. Så er der 14 tilbage.
En af disse er ukendt: Det er bare en rapport til NHTSA, uden nogen som helst detaljer.
13 tilbage. Tre af disse involverede ulykker mens man var i færd med at parkere eller mens man kørte ud fra en P-plads. Alderen på disse førere var 68, sidst i 60'erne og 83 år gamle. Denne slags ulykker var af den selvsamme type, hvor fejlen blev pålagt føreren i tidligere NHTSA undersøgelser.
To ud af de 10 tilbage havde helt klart bremseproblemer. Den ene fører, havde ringet 911 før han døde i sammenstødet og sagde han ingen bremsekraft havde. Endnu en havde været til service en uge før på grund af dårlige bremser.
Vi har nu 8 tilbage, og ingen af dem passer ind i et entydigt mønster. Sagføreren i den ene sag sagde hans klient ikke var i stand til at skifte til neutral. Et andet offers hustru havde hørt hendes mand sige, at han "kørte i modsat køreretning" besluttede at anlægge sag. En tredje kører blev observeret køre hasarderet og fejlfyldt, kørte ind i midtersporet og forulykkede.
En 18-årig forulykkede efter at være kørt ind i en kurve med for høj fart. Hans far sagde, "Det er et meget farligt snævert hjørne" at hans søn "vidste det." En anden fører kørte i en sø: en uge før havde hun fjernet bilens måtter. Politiet sagde bilen kørte 70 km i timen da den brød gennem en vejspærring.
Tilbage er to tilfælde der er de mest mistænkelige. 66-årige Noriko Uno kørte på en vej og ramte en telefonpæl; Hendes P-bremse var trukket. Endelig, Jean Bookout (alder ukendt) accellerede sin Camry ind i en dæmning efter at have misten kontrollen, ifølge passageren der var med hende.
Hvem har så skylden?
Absolut intet af dette beviser at alle eller de fleste ulykker var forårsaget af førerens fejl, omstændighederne, bremsefejl, eller nogen anden årsag. Det er muligt, at i hver af disse ulykker med døden til følge kan skyldes pludselig acceleration, hvordan er et mysterium, da endnu ingen fejl er blevet diagnosticeret i Toyota bilernes konstruktion.
Men når man tager det enorme antal klager og påstande der er blevet rettet til NHTSA, mediernes ihærdige tendens til at sværme om 'dårlige' nyheder og overdrive, og selve naturen ved disse 41 ulykker - mange af dem kan med sandsynlighed udlægges som kørefejl mere end mekaniske fejl - er det sandsynligt at Toyota får en uretfærdig behandling.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar