Godnat til Bono

Sengetid for Bono

Christopher Orlet 

Nu om stunder skal alle der er 'noget' have en fashionabel sag. Du kan bare ikke være en entertainer med succes eller atlet uden en sådan sag. Det er ikke tilstrækkeligt at bringe glæde til nogens liv i en time eller to med din stand-up komedie eller den halve time med en basguitarsolo. Du skal være politisk engageret og socialt dybt bekymret. (Her tæller konservative også, men den 'tæller' imod dig.)

Jeg siger nu om stunder, men den holdning at en berømthed skal have en 'sag' går tilbage til i hvert fald midt 19. tallet da romanforfatteren Charles Dickens benyttede sin usædvanlige berømmelse til at tordne mod social uretfærdighed og ulighed i Storbritannien. Det gik ikke lang tid før 'sagerne' blev knyttet til skuespillere, kunstnere og de som er berømte for at være berømte, en væsentlig ekstra egenskab, meget lig de små hunde man kan have i dametasker.

U2's Bono er måske det bedst kendte eksempel på en nutidig berømthed med en 'sag.' Faktisk har han utallige sager. Der er en rimelig god chance for han endog ikke aner, hvor mange han har. Dette giver Bono --Irlands, dog uden sammenligning, svar på Sting -- ret til uophørligt at skælde og håne Vesten for, hvor grådig, egensindige og dekadent den er. Det er ikke blot regeringerne i Vesten der har lyttet til Bono tomhjernede belæring. (Trods alt er Vestens regeringer grådige, egensindige og dekadente.) Nej Planetens Frelser præker hver dag for amerikanere som du og jeg, der blot forsøger at klare dagen og vejen. (Til oplysning, var anti-kolonialisten Sting alt for anti-kolonialistisk til at tage imod Commander of the Order of the British Empire tilbage i 2003.) 

De som følger Bono er bekendt med hans liste over yndlingssager: At hans virksomhedsimperium er flyttet til Holland for at undgå at betale skatter, at hans hat bliver fløjet rundt i verden på første klasse, at han opretter en privat stamaktiefond for at investere milliarder i en række pengemaskiner planer...åh undskyld, forkert liste. Det var Bonos hyklerliste. Han yndlingssager omfatter at genopbygge New Orleans, bekæmpe AIDS i Afrika og lette gælden for slapsvansenationer.

Du har måske bemærket et bemærkelsesværdigt fravær af grønne 'sager.' Dette kunne være fordi U2's nuværende 360 graders Tour er den mest u-økologi-venlige menneskeskabte event siden Londons Store Brand i 1666.

I denne måned bragte Bono og hans bandkammerater deres gigantiske CO2-fodaftryk-rock ekstravagance til min hjemby. Som det berettes krævedes der seks jumbofly at få fløjet al sceneudstyret ind, som blev læsset på 110 traktortrailere og halet ind på stadion. Fra da af tog det roadierne og ekstra 129 arbejdere mere end en uge at fjerne skidtet fra Busch Stadium og bygge det enorme cirkulerende rumskib med et aluminiumsgulv. (Jovist, den empatiske Bono havde arbejdere til at bygge et aluminiumsgulv som koncertdeltagerne stod på i 37 graders varme. Selv den alternative ugeavis måtte spørge: "Er der mon noget mindre 'grønt' end at flå græs op for at give plads til en koncert?" Et andet sted vurderede en miljøkonsulent at bandets COs fodaftryk fra første ben af 360 graders Toruen svarede til det gennemsnitlige årlige udslip der produceres af 6500 briter. Eller for at gå videre med det intergalaktiske stjerneskibstema da spildte U2 nok brændstof sidste år til at flyve til Mars og retur. Og dette er den miljømæssige spottefugl der sagde til et publikum i Tokyo: "Min bøn er at vi bliver bedre til at passe på vor Planet."

Men hvad betyder en smule øko-hykleri sammenlignet med en fantastisk US koncert?

Bono er imidlertid helt og aldeles uvidende. Mens U2's kæmpeshow vil fjerne de fleste fans opmærksomhed fra den skade bandet har forårsaget miljøet, da er rokckritikerne ikke så glemsomme eller naive. Til disse kritikere har Bono fisket i sine lommer og købt CO2 kvoter, miljøforkæmpernes champagne der svarer til Den Katolske Kirkes afladshandel. Og i tilfælde af,  at den gestus så ikke lige går an, krævede Bono der flyver til sine gigs i et privatjetfly, at fans skulle arragere samkørsel til showet. Og allerhelst i en hybridbil. Og det med air-kondition - glem det. Allerbedst så tag bussen.

Personlig er jeg bedøvende ligeglad med om aldrende rockstjerner ønsker at få noget glamouragtig a la Las Vegas shows i håbet om at bevise de stadig er virile. Der er åbenbart et kæmpe og godt marked for sådanne ting. Sandheden er at om Bono skulle holde sine shows i Central Park med blot ham selv og The Edge siddende på skamler spillende på billige guitarer da ville jeg stadig synes han er en ulidelig kedelig nar.

"Hykleri," sagde Molière, "er en fashionabel synd, og alle fashionable synder er det samme som dyd." Heldigt for berømthederne at deres fans mangler evnen til at kunne se forskellen mellem de to begreber.

http://spectator.org/archives/2011/07/28/bedtime-for-bono