Kære læsere!
En lille, omend beskeden, milepæl blev nået i går aftes!
Jeg, eller snarere, artiklernes indhold, overskrifter, har formået at 'lokke,' 'drage,' 'narre,' hvordan man nu opfatter det ---
100000 besøgende til denne lille blog som jo 'lever' af andres skriverier.
Måske er det flere læsere, da jeg det første halve år ikke havde tæller på! Nuvel, jeg ved at besøgstallet ikke er imponerende i forhold til andre blogs, men trøster mig med, at det er ægte interesserede der kommer forbi, og får noget ud af den tid der bruges på bloggen.
Så Stor Tak til de som læser med, og tak til de som kommenterer. Det er ikke mange, men kan så opfattes som en stiltiende accept af artiklernes væsentlighed. Det er meget få 'hvæsende' utilfredse kommentarer der har været udgydt. De få som har været utilfredse har enten ikke læst artiklen grundigt, eller vil bevidst blot misforstå indholdet. Det gør sådanne kommentarer såvel 'muntre' som tragiske. Der har endog være kommentarer der har gjort opmærksom på fejl. Tak til dem.
Den største tak skal dog gå til de skribenter som leverer 'varerne' i form af, efter min mening, særdeles spændende tanker og oplysninger, som ofte ikke kommer frem i de medier vi bliver 'spist' af med i trykt og æterbåren form.
Det er mit håb at nogle af artiklerne har åbnet op for en anden synsvinkel. og måske endda givet anledning til refleksion, kløe, over, hvordan de særdeles alvorlige problemer verden står midt i, måske også kunne håndteres til gavn for frihedselskende mennesker.
Denne tegning illustrerer fint formålet med bloggen.
Det er meget personligt berigende at finde artikler frem, og derpå, efter bedste evne, oversætte dem, finde billeder der kan peppe lidt op, finde links mv. Så jeg vil forsætte!
Undertiden kunne det måske være rart med noget 'hjælp' udefra!?
Der er nemlig så rigeligt at tage fra i dette kæmpe overflødighedshorn af velskrivende, velargumenterende, humoristiske skribenter som jeg henter inspiration fra.
Synopsis-olsen
GODT NYTÅR
4 kommentarer:
I en tid hvor "vores egne" medier lyver, udelukker og forsøger at omskrive historien, er det godt med en blog der kan plukke de ting ud der bliver overset.
Tillykke og tak for at du gider :)
Santor
100.000 er slet ikke så dårligt. Jeg ligger på halvdelen.
Men godt nytår. Flot og systematisk arbejde. Gode kritiske og nytænkende artikler.
Iran skyder også nytåret ind - med langtrækkende missiler. Måske lige lovligt alternativt.
http://semit.wordpress.com/2011/12/30/ogsa-iran-fejrer-nytar-med-raketter-de-vil-affyre-langtraekkende-missiler/
Noterede mig, at du skrev, at der ikke kom så mange kommentarer til din gode blog Måske skyldes det, at selve feltet 'kommentarer' er ganske lille. Jeg lægger selv sjældent mærke til det. Derudover, føres man så hertil. Det virker 'spøjst'.
Din blog er skøn og meget informativ. Du har mange læsere!
M2011
Takker allernådigst for de pæne ord!
Jeg bruger jo Googles Blogger og der er kommentarfeltet vist nok låst i den form det har nu.
Forsøger at undersøge om der er en anden mere 'synlig' mulighed.
Send en kommentar