Kunsttøtte, men til hvad?

Lighght

Det er ikke en stavefejl denne overskrift. Lige en gang til: lighght.

Det er et helt digt.

Det blev udgivet første gang i The Chicago Review tidligt 1960’erne skrevet af en minimalist forfatter ved navn Aram Saroyan. Digtet blev efterfølgende udvalgt til at være med i 1965 udgaven The American Literary Anthology af George Plimpton, en anerkendt litteraturkritiker og redaktør af The Paris Review. Digtet - stadig kun et ord - igangsatte en politisk brandstorm.

Noget andet der er værd at  lægge mærke til skete også i kunstverdenen i 1965. Kongressen skabte et uafhængigt kontor for forbundsregeringen kaldet National Endowment of the Arts (NEA), en støtteorganisation der skal uddele midler til alle former for kreative udtryksmåder.

Frem til 2008 har NEA uddelt over 1250000 legater til samlet over 4 milliarder dollars, og har et årligt budget der er i omegnen af 150 millioner dollars. I årenes løb, de altså næsten 50 år, har NEAs rolle som en regeringsfunktion være heftigt debatteret et utal af gange, med mange der stiller spørgsmål om, hvorfor regeringen dog bruger skattedollars til skulpturer og malerier og i dette tilfælde - digte.

The American Literary Anthology var et af de første tidsskrifter betalt af NEA, og hver af digtene der blev udvalgt fik 750 dollars. De første 250 dollars gik til The Chicago Review, men Saroyan fik broderparten med 500 dollars for sit digt på et ord. Det er altså en hel del penge for et ord - især et der er fundet på eller måske stavet forkert, vælg selv - og et medlem af Kongressen, Williams Scherle bemærkede det.

Han brugte digtet som bevis på at NEA var intet andet end spild af regeringens penge, og lighght blev derpå standardføreren for den holdning i årtier. Disse indvendinger blev ikke kun fremført at mindre betydningsfulde politikere i taler. I 1982 da Ronald Reagan stillede op som præsident for USA, citerede han digtet og benyttede det som en af sine grunde til at han var imod støtten.

Gennem alt dette stod Saroyan ved sit værk. I en artikel i 1981 (vel en slags svar til Reagan) i Mother Jones magasinet, brugte Saroya sådan cirke 1000 ord for at forklare værket. “Det er øjeblikkeligt -- der er “slet ingen læseproces.” Det er “ligetil” og “mangesidet” og så til 107 dollars per bogstav.”

Selvom det er kort, forklarede han, så er det netop der skønheden ligger og det er et fuldt lovligt digt selv med 750 dollars for et ord.

På en måde er det billigt med de 750 dollars. Hvis du ønsker at købe hans digt - i et begrænset antal - signeret og nummereret i silketryk sælger Teh Paris Review det i sin onlinebutik for -- for $1,000.  

---

Bonus Fakta: Formålet med NEA er at understøtte kunstarterne, men det er måske ikke den største støtte af kunsten i U.S. regeringen. Tallene er en smule uklare, men det er ganske sandsynligt at U.S. Forsvarsministeriet bruger en hel del mere end NEA gør på dette område. Som nænvt er NEA’s årlige budget cirka $150 million. Ifølge en klumme i 2010 i the Washington Post, bruger militæret så meget som $500 millioner til musikere, herunder $195 million til bands med tilknytning til U.S. Army.