Sharia ærkebiskoppen

Lance Fairchok

Ærkebiskoppen af Canterbury, Dr. Rowan Williams er overhovedet for næsten 77 millioner anglikanere. I en forelæsning og efterfølgende interview gjorde han sig til talsmand for, at han tror på, at en tilpasning med Islam kan nås i forståelse med United Kingdom. Han betragter, en vedtagelse af visse aspekter i det middelalderlige religiøse islamiske Sharia lovsystem som ’uundgåelig’. Han gør sig til talsmand for en ’konstruktiv tilpasning’ med muslimer og forbindelse med Sharia. Dr. Williams har tændt et fyrværkeri af kritik, mange har krævet hans afgang.

Hans opførsel kommer ikke som nogen overraskelse. Han har allerede undskyldt overfor muslimerne for Korstogene, en forbavsende tåbelig udtalelse, som fuldstændig ignorerer historien. Det har ikke medført nogen varende velvilje. Muligheden for en lignende undskyldning, for de langt værre overgreb fra Islam, af en muslimsk leder, er lattervækkende. Han har også taget imod Yasser Arafat med åbne arme, en brutal terrorist og fortaler for folkedrab, en morder og gennemført kriminel. På denne måde er han den fuldkomne postmoderne gejstlige, hans moralske dømmekraft er ligeså fleksibel som hans trofasthed overfor sin tro.

George Orwell sagde det på bedste måde, “Man skal tilhøre intelligentisiaen for at tro sådanne ting: Ingen almindelig mand ville være et sådant fjols.” Det er ikke mindre end uforuroligende, at lederen af en kristen trosretning vil acceptere nogen del af en ideologi som er den diametrale modsætning til sin egen og historisk set den mest ondskabsfulde fjende.

Koran 5:51 Oh, du som tror! Vær ikke venner med jøder og kristne. De er venner med hinanden. De af Jer som tager dem som venner, bliver en af dem. Se, Allah, vejleder og leder ikke sit folk til fejl.

Hans kommentarer har ikke afstedkommet noget opsigtsvækkende postyr fra den akademiske og politiske elite i England og resten af Europa. Nogle har endda forsvaret ham. Når pressen har malket sensationen i historien vil den måske også. Det afslører hvor langt den ondsindede effekt af multikulturalismen og den postmoderne nihilisme har ædt sig ind på Vestens og Kristendommens grundholdninger. Mens forsvarsværkerne smuldrer, kommer Islam med magt, idet den udnytter enhver svaghed med hjælp af tungefærdige propagandadister som ved, hvordan naive ledere som Ærkebiskoppen, patologisk modtagelig for fejlinformation og villig til at lade illusionerne om utopia forblinde sig, så de ikke ser de barske realiteter - Islam’s indflydelse har på verden.

Med sine udtalelser har ærkebispen svunget hammeren med fuld kraft for, at den kirke han så ihærdigt skulle forsvare skal kollapse. Måske opfatter han sin tro som en bøjelig filosofi og hans hellige bog som en allegori. Islam lider ikke nogen sådan forvirrende modsætning.

Ærkebiskoppen anses af mange som en from og intelligent mand. Hvordan kunne han nære forestillingen om fredelig sameksistens når brutaliteten, hykleriet og kvindehadet i Sharia så tydeligt kan betragtes i lande, hvor den er fremherskende? En tilpasning til Sharia i britisk lov vil afsløre det svage punkt i den britiske ånd, dens mangel på kulturel selvbevidsthed, som Islam vil udnytte og bruge imod den. Ideologerne og fantasterne hvisker i ærkebispens øre, det som ikke kan eksistere, - et separat men ligeværdigt retssystem, hvor Islam ikke kræver fortrinsret. Væk med de tåbelige multikulturelle flosker. Islam er ikke nogen holdspiller.

Ærkebiskoppen citerer jævnligt fra Tariq Ramadan’s skrifter, en islamisk lærd som har fået indrejseforbud i USA og Frankrig grundet hans mangfoldige terroristforbindelser. Det er den mand som referer til 9-11, til Bali og Madrid terrorangrebene som ’mæglinger’. Han er en glatsleben mester i spin og den rene propagandist. Han er højst sandsynlig agent for Det Muslimske Broderskab som hans bedstefar grundlagde. Ramadan er en rabiat anti-Semit og udklækker af konspirationsteorier. Han er overbevist om, at jøder dominerer medierne i verden og Al-Queda ikke var ansvarlig for 9-11. Han beskylder Vesten for terrorisme. Han formørker Sharia’s realiteter. Han vil ikke fornægte stening. Han er en populær charlatan, en dreven fløjtespiller for den europæiske og amerikanske venstrefløj som ønsker at tro på, at Islam virkelig er en fredens religon, og at al den besvær med Islam, det er vores egen skyld. Ærkebiskoppen køber det hele.

Foragt for jøder og kristne er et af temaerne i den islamiske tro, ligesom det er Jihad’s drivkraft; Jihad som kommer til udtryk ved sværdet. Dette gør mange modtagelige i den islamiske verden for voldsanvendelse. Koranen er klar og tydelig i sin holdning uanset, hvor meget apologeter hykler. Islamisk moral er fundamentalt anderledes, end den jødisk-kristne idet den kun anser muslimen som den eneste person med moral, mens alle andre skildres som depraverede, fornedrede og modstandere af Islam. Den gavnlige virkning af venlighed, tilgivelse og næstekærlighed kan ikke hæftes på den vantro, førend han har omvendt sig. Muslimen beder ganske enkelt ikke for vantro for at vende denne til omvendelse, hvorimod en kristen ikke ser nogen konflikt ved at bede for en fjende, selv før et slag.

Efter en Al Queda bombe som dræbte muslimer i Jordan for få år siden, var der store protestdemonstrationer, hvor der råbtes, ”Vi er Muslimer! Vi er ikke Jøder eller Korsfarere! Hvorfor angribe os?” Selvfølgelig, hvis du er jøde, kristen eller en anden ikke muslim er det fuldstændig tilladt og beundringsværdigt at angribe dig. Det er tilladt at lyve overfor dig, stjæle fra dig, voldtage dig, gøre dig til slave, ja endda dræbe dig. Du er ”Kaffar”, en ikke-troende, en vantro og ringeagtet. Islam vil altid forsøge at kontrollere det samfund, hvor den befinder sig; den opfatter sig selv som overlegen på alle måder, som salvet af Gud til suverænitet.

“Det er blevet forudbestemt ved Islamisk lov, at blodet og ejendommen fra folket af Dar Al-Harb (den del af de Vantro, hvor kampen for Islams dominans føres) ikke er beskyttet. Fordi de bekæmper og er fjendtlige overfor Muslimer har de annulleret beskyttelse af hans blod og hans ejendom.” Sheik Yousef Al-Qaradhawi.

Det er fuldstændigt naivt at forestille sig at UK fredeligt kan tilpasses Sharia. Vi skal huske på, at ærkebispen er en akademiker, en mand som har levet og tjent i universitets omgivelser det meste af sit liv, næppe en solid baggrund for at betragte den virkelighed som resten af verden lever i. Det har i hvert fald ikke givet den nødvendige åndelige klarhed til at forberede Ærebispen på at tjene som et bolværk mod problemerne som plager den moderne Britiske sjæl. Den Anglikanske Kirke har haft tilbagegang gennem mange år, tilslutningen er faldet til et niveau som ville være ubærligt hvis ikke for regeringernes støtte. Mange vender sig til pubben når alvorlige tider indtræffer, i stedet for til deres præst. Med ledere som Rowan Williams, er det let at se hvorfor.

Koranen 8:39 ”Så bekæmp dem til al modstand ender og den eneste religion er Islam.”

http://www.americanthinker.com/2008/02the_sharia_archbishop.html