Stephen Brown
Fra at være indbegrebet af en revolutionshelt er han nu en reaktionær gammel mand.
Cuba's diktator Fidel Castro langede ud efter to af sit lands bedste unge baseball spillere der hoppede af ultimo juli ved en turnering i Edmonton, Alberta, Canada. I en klumme han skrev for den cubanske avis Granma beskyldte den 82 årige Castro, ikke overraskende, alle andre end ham selv for de unge atleters afhopning.
El Comandante irettesatte turneringens værtsland ved at hævde, at Canada stjal hans spillere ligesom USA og Japan gør det ved at 'lokke' de unge cubanere med kæmpe lønninger. Som forventet trak Castro den gamle trætte, halte traver frem, den amerikanske økonomiske blokade af Cuba, som forklaring, derved afslører han, at hans tænkevne er ligeså fastlåst som Cubas økonomi har været det under hans ledelse.
"Japan og USA er store lande," skrev han forarget. "De behøver ikke at være underlagt en økonomisk blokade. Begge land har store ressourcer. Ingen stjæler eller plyndrer dem for deres atleter."
Castro er også vred over at tidligere afhopninger måske vil koste Cuba fem guldmedaljer ved legene i Beijing. Men hans bandbulle var især henvendt til de to unge cubanske baseball spillere, idet han kaldte deres beslutning om ikke at vende tilbage "et foragteligt bedrageri."
Trods Castro's koleriske udskældning er andre cubanere, som bokseren Erislandy Lara, amatørverdensmester i 2005, også flygtet fra Fidel's "socialistiske paradis." En speedbåd samlede Lara op ved Cubas's kyst og førte ham bort til Mexico. Lara gør nu karriere og får sin indkomst i Tyskland sammen med adskillige andre cubanske boksere der også deserterede fra den Marxistisk-Leninistiske tro. Castro, overhovedet for Cuba's Gulagsystem, anklagede promotoren der fik Lara's underskrift for "menneskehandel."
Den kendsgerning at cubanere stadig flygter fra den kommunistiske stat viser at der ingen ægte forbedringer er indført i Cuba efter Casto's højt priste og omtalte "pensionering" i februar. Han blev erstattet som præsident af sin bror Raul, som Humberto Fontova, forfatter til Fidel: Hollywood's Favorit Tyran, kaldte en mand "mere svinagtig og blodtørstig end sin bror Fidel." Tro overfor familietraditionen fik Raul hurtigt slået Cuba's forhåbningerne om forbedringer ned.
I sin tale på Revolutionsdagen sidst i juli, foran et kæmpeportræt, af Fidel, fortale Raul cubanerne at de måtte imødese situationer der ville gøre økonomien dårligere. Efter at have skudt skylden på de stigende priser på livsnødvendigheder på olien snarere end at påpege fejl hos det herskende Kommunistpartis og den Marxistiske-Leninistiske ideologi, sagde Raul, at der ikke ville være nogen afvigelse fra den socialistiske sti. Med andre ord de fortsætter altså med rationeringskort på ris, bønner mv.
Udenlandske iagttagere betragtede ellers regeringens beslutning sidste forår om at tillade et lovligt slag af køkkenudstyr, mobiltelefoner, DVD spillere og computere som et tegn på, at Cuba nu endelig åbnede sig op for verden. Det blev også meddelt, og omtalt, at cubanerne nu kunne få lov at bo på luksushoteller og leje biler.
De fleste cubanere må have syntes det var latterligt eftersom gennemsnitslønnen er ca. 20$ om måneden, derved er sådanne luksusbekvemmeligheder helt udenfor rækkevidde. De kinesisk fremstillede computere (de fleste forsynet med stjålen amerikansk software) kan nu købes i cubanske butikker men koster 750$ og de fleste kan ikke kobles til internettet. En tysk rapport fastslog, at kun godkendte og betroede regeringsembedsmænd og journalister har internetadgang hjemme - skønt jævne cubanere kan købe email adgang på det sorte marked. Udover tilladelse til køb af forbrugsgoder håber den cubanske regering på, at fjerne ligelønspolitikken som meddelt i juni måned, samtidig vil betyde en forbedring af landets elendige økonomi ved at belønne de mere produktive arbejdere. Under det gamle ligelønssystem, som har været herskende i årtier i Cuba fik gode arbejdere det samme i løn som de dårlige.
Et lignende forslag til forbedring af den manglende produktivitet i landburgssektoren blev også stillet. For at forøge produktionen skal landmænd tilbydes ikke opdyrket regeringsejet jord for at de kan opdyrke den. Men de cubanske kommunister har åbenbart intet lært af Sovjetunionens fald. I et forsøg på at bevare Sovjet komunismen introducerede Mikhail Gorbachev lignende reformer for at få sat gang i en stagnerende økonomi. Ligesom Gorbachev er de cubanske mål dømt til at mislykkes eftersom selve problemet er, at staten kontrollerer 90% af økonomien, og det gøres der ikke op med.
I stedet for Gorbachev skulle Castro'erne efterligne deres landsmænds i Miami der med 125300 private virksomheder optjente 26.5 milliarder dollars ifølge US Census Bureau i 1997. De retslige og menneskeretslige friheder der har gjort denne velstand mulig skulle også introduceres i Cuba.
Disse forslag som er blevet fremført, hævdes det, er kun blevet stillet for at lægge pres på EU for at få EU til at slække de diplomatiske sanktioner mod Cuba som blev indført i 2003, på grund af regimets forfølgelse af kritikere. Det formodes at det er derfor Raul har ændret adskillige dødsdomme til livstidsfængsel her i maj måned ( selv om han sagde at dødstraffen ville blive genindført engang i fremtiden) og derfor at der afholdtes en stor bøsseparade i det traditionelt homofobiske Cuba. Den kendsgerning, at Mariela, Fidel Castro's niece, førte an i paraden og det cubanske statslige TV viste en film med homoseksuelt tema;"Brokeback Mountain," afslører at regeringen stod bag med et politisks formål.
Disse overfladiske tiltag lykkedes. EU annullerede sanktionerne i juni måned trods den kendsgerning at der ikke er kommet nogen ægte sociale reformer, såsom at løsne på udrejserestriktionerne. Den cubanske regerings undertrykkelse af dissidenter er heller ikke ophørt, en kendsgerning Præsident Bush selv bekræftede i en 45 minutters telefonsamtale, i maj måned, han havde med cubanske dissidenter der bor i Cuba.
Cuba's største kosmetiske forandring skete imidlertid i februar da Fidel afgav præsidentskabet, men hans magtfulde indflydelse som førstesekretær i Cuba's Kommunist Parti (Raul er andensekretær), og i politbureauet fastholdes. Og når der ikke er nogen ægte overførsel af magten fra en tvær kværulerende Fidel da vil befolkningen i Cuba fortsætte med at lide eller forlade landet for at få velstand og frihed i Amerika. I Cuba, under Castroerne, der kan man være helt sikker på, at intet forandrer sig.
http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=AA8D7175-7530-4B30-A34A-573EC1DD9D1B
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar