Sådan skabes flere jobs - flere regler

Mit forslag til nye arbejdspladser

Ryan Young    
   
Det omfatter at regulativer smedes om til plovskær.
       

Der har på det seneste været megen tale om, hvordan regulativer berører jobmarkedet. I mandags havde Washington Post en lederartikel på forsiden af Jia Lynn Yang. Hun argumenterer for at regulativer kun har lidt effekt på antallet af jobs. Nogle regler skaber endog jobs. At ansætte personale til renholdelse på et kulfyret kraftværk i Ohio gennem et mandat fra EPA (miljøagenturet) skabte 1000 midlertidige arbejdspladser for at skabe værktøjerne, og 40 permanente jobs til vedligeholdelse.         

Det er jo en god pointe hun der har. Jovist, så kræves der en masse ‘mande-timer’ at være overens med Washingtons forskellige ordrer og kontrolmekanismer. Bureauer der beskæftiger sig med regulativerne beskæftiger mere end 260000 personer for at overvåge reglerne indført af forbundsregeringen. Næsten enhver arbejder i den private sektor bruger i det mindste nogen tid på at overholde regulativerne. For nogle er det deres fuldtidsbeskæftigelse. Det giver en masse arbejdspladser. 

Ikke alle synes det er den mest intelligente vej at gå for at få fuld beskæftigelse. Washington Examiners Tim Carney, reagerede på Yangs artikel og påpeger, at de ansætte på kraftværket ikke er gratis. Kraftværkets Mr. Burns-agtige boss jo (Burns er Simpsons ‘lede’ arbejdsgiver på a-værket i tegnefilmene - synopsis-kommentar)  lader blot omkostningerne gå videre til sine kunder.  

Og når en familie skal betale mere for elektricitet, så bliver der færre penge til overs til andre ting - tøj, film, børnenes uddannelse, find selv på mere. Det betyder færre jobs i andre sektorer.
 

Måske er de der renholdere omkostningen værd. Måske er de ikke. De gavnlige virkninger på miljøet kan debatteres; at de er en økonomisk omkostning kan ikke. Essensen er, at renholderne faktisk ikke er, netto, jobskabende. Penge og jobs overføres fra andre virksomheder til kraftværket.
 

De penge der betaler de 40 permanente renholderes løn kunne være gået til noget andet og skabt jobs der. En tjener mere på en restaurant dér, en investeringsrådgiver her - nogen skal jo styre de fælles midler - og så videre. Yang har blot fortalt halvdelen af sandheden i historien. 

Det er derfor jeg foreslår et regulativ der virkelig kunne skabe arbejdspladser. Som alle og enhver ved nærmer vinteren sig. Og mange af nationens stater med flest arbejdsløse vil se en masse sne i år. Gigantiske sneplove er allerede i gang på motorvejene og hovedvejene i Michigan, Ohio og andre stater i det barske vintervejr. Med disse sneplove kan en mand klare hundredvis af mænds arbejde.

Jeg siger derfor - lad os forbyde sneplove og fjerne sneen med håndkraft og skovle. 

Tænk lidt over det et øjeblik. Alene i Michigan søger næsten 520000 mennesker efter et job og kan ikke finde et. Titusinder kilometer af veje på kryds og tværs i hele staten. Hvis denne vinter lever op til de højeste standarder fra Midtvesten er det muligt at hver eneste af de 520000 kunne arbejde, i det mindste deltid, med at rydde vejene for deres medborgere. Og det kun gennem eet regulativ. 

Mit forslag ville også skabe kontorjobs. Skovlene skulle overdrages af ansatte. Der skulle kræves at skovlførerne overvåges for at sikre, at de laver en ærlig dags arbejde. Det kræver opsynspersonale. Altså flere jobs! 

På et eller andet tidspunkt i juni måned, når temperaturen kommer i plus, skulle det kræves at de ansatte afleverer skovlene til Washington. Det ville skabe jobs hos FedEx, UPS, og USPS. At friholde de ansatte for forsendelseomkostningern ville skabe utallige jobs til kontorpersonale; nogen skal jo også holde øje med kvitteringerne.

Nogle økonomer derude ville uden tvivl skide på kendsgerningen om at skovle er mindre effektive end sneplove. De siger at ved at bruge alle de ekstra penge på at fjerne sneen - ja så bliver der mindre tilovers til andre ting. 

De vil sige at det har betydning at de arbejdspladser skaber produkter og services som folk vil købe, ellers drejer sig blot om at grave, og så igen dække regulerende grøfter.

De siger endog at den bedste måde at øge antallet af arbejdspladser er at fjerne regulativer der gør det vanskeligt og dyrt at påbegynde en virksomhed eller bringe et nyt produkt på markedet. 

Jeg siger, sikke noget forbandet sludder! Hvorfor dog  gøre mere med mindre når man kan gøre det modsatte? Det drejer sig jo om arbejdspladser. 

Selvfølgelig er det muligt at mit ‘skovlregulativ’ ikke vil skabe tilstrækkeligt med arbejdspladser. Hvis det sker, så har jeg endnu en ide der med garanti ville give fuld beskæftigelse. 

Giv dem nogle teskeer.
     
Ryan Young is Fellow in Regulatory Studies at the Competitive Enterprise Institute.
http://spectator.org/archives/2011/11/16/my-job-creation-proposal