Dr. Krugman's Magiske dogme
James Lewis
Harry Truman klagede så bekendt over sine økonomiske rådgivere, der ikke ville give ham enkle ligefremme svar.
“Det de siger, er ‘på den ene side dette, og så på den anden side dette,’” er han citeret for at sige. “Jeg leder efter en ensidet økonom!”
Ak, ja gamle Harry kunne have fundet økonomer der var absolut skråsikre -- og forkert på den. Tag Paul Krugman, det nye New York Times’, Jeremias profet. Dr. K. er gennemført, helt og aldeles, uden vaklen sikker på at endnu en billion dollars i budgetunderskud vil reparere USA’s økonomi. Andre økonomer kan have deres tvivl, men Dr. K kender bare svaret - det ligger i fornemmelsen. Krugman har aldrig tvivlet på sine egne opskrifter, undtagen når han skifter mening, og beslutter at beordre mere af det samme. Hvis vi ikke sluger tilstrækkeligt med torskelevertran, jamen så fordobl dog dosis. Det vil klare alt.
Udover denne besynderlige ‘besættelse, har Dr. K. en udpræget tendens til at håne, tordne og rase mod de forskellige mennesker der ikke går ind for hans medicin. Dette er et tegn der burde gøre at man bliver mistænkelig. Ægte læger håber ikke. De gør blot det der skal til.
Denne video med Krugman og Ron Paul bør ses.
Krugmansk dogmatik er en lektion i lægekunst fra før 1900 -- før antibiotika og alt det andet. Før videnskabelig lægekunst, da ‘doktoren’ vandrede ind i det lille hjem med den lille sorte taske, der var fyldt med skinnende blikkenslagerværktøj, sammen med piller og omslag -- placebos der intet hjalp, og med gifte der blot gjorde dig mere syg. I de berømte sømandsromaner af Patrick O’Brien, Aubrey-Maturin, har lægen Stephen Maturin altid masser af kridt med på sejladserne -- blå og hvidt kridt -- som så laves til placebopiller. De mest virkningsfulde placebopiller var kraftige afføringsmidler - og mangen en sømand tilbragte dage med at sidde foran på skibet overbevist om nu blev alle dårligdomme udrenset. Det virkede langt bedre end giftene -- kviksølvet, metalsaltene, den kinesiske vandslange mikstur.
Dr. K. kan ikke bevise at en super-Keynesiansk hyperstimulering faktisk er godt for økonomien. Det er der ingen der kan.
“Det de siger, er ‘på den ene side dette, og så på den anden side dette,’” er han citeret for at sige. “Jeg leder efter en ensidet økonom!”
Ak, ja gamle Harry kunne have fundet økonomer der var absolut skråsikre -- og forkert på den. Tag Paul Krugman, det nye New York Times’, Jeremias profet. Dr. K. er gennemført, helt og aldeles, uden vaklen sikker på at endnu en billion dollars i budgetunderskud vil reparere USA’s økonomi. Andre økonomer kan have deres tvivl, men Dr. K kender bare svaret - det ligger i fornemmelsen. Krugman har aldrig tvivlet på sine egne opskrifter, undtagen når han skifter mening, og beslutter at beordre mere af det samme. Hvis vi ikke sluger tilstrækkeligt med torskelevertran, jamen så fordobl dog dosis. Det vil klare alt.
Udover denne besynderlige ‘besættelse, har Dr. K. en udpræget tendens til at håne, tordne og rase mod de forskellige mennesker der ikke går ind for hans medicin. Dette er et tegn der burde gøre at man bliver mistænkelig. Ægte læger håber ikke. De gør blot det der skal til.
Denne video med Krugman og Ron Paul bør ses.
Krugmansk dogmatik er en lektion i lægekunst fra før 1900 -- før antibiotika og alt det andet. Før videnskabelig lægekunst, da ‘doktoren’ vandrede ind i det lille hjem med den lille sorte taske, der var fyldt med skinnende blikkenslagerværktøj, sammen med piller og omslag -- placebos der intet hjalp, og med gifte der blot gjorde dig mere syg. I de berømte sømandsromaner af Patrick O’Brien, Aubrey-Maturin, har lægen Stephen Maturin altid masser af kridt med på sejladserne -- blå og hvidt kridt -- som så laves til placebopiller. De mest virkningsfulde placebopiller var kraftige afføringsmidler - og mangen en sømand tilbragte dage med at sidde foran på skibet overbevist om nu blev alle dårligdomme udrenset. Det virkede langt bedre end giftene -- kviksølvet, metalsaltene, den kinesiske vandslange mikstur.
Dr. K. kan ikke bevise at en super-Keynesiansk hyperstimulering faktisk er godt for økonomien. Det er der ingen der kan.
Det eneste han har er denne overmenneskelige tro.
Eksperter
har en tendens til at blive Krugmanske når de er målløse, og patienten
er nær døden. Alle vil så gerne redde Mor eller Far. Hvad er svaret
doktor? Mere åreladning? Mindre? Mere kviksølv? Mindre?
Overraskelse! Halvdelen af lægernes siger mere åreladning til redde patienten. Den anden halvdel sværger - mindre! Efter patienten er død peger alle fingre ad hinanden. Deres kur kunne have virket og de tror selv virkelig på det.
Ligesom som Dr. K.
Men Krugman har jo en Nobel Pris i økonomi! Han er jo berømt!
Milton Friedman fik den samme pris og han sagde altid præcis det modsatte.
Hvem har ret? Der er ingen enighed blandt økonomerne. Økonomi er bare for kompliceret. Ligesom med klimaet.
Økonomi er ikke fysik! Bare ikke tilnærmelsesvis. Nobel Prisen i økonomi er en afart af den ægte pris, den gives endog ikke af Nobel Fonden, men af den svenske Centralbank. Ligesom Obamas latterlige Nobel Freds Pris, som blev givet fordi han er sort - er den falske Nobelpris i økonomi også et falsum.
Den finansielle krise 2007-2012 blev igangsat delvist af økonomer der udskrev “recepten der slog Wall Street ihjel” baseret på arbejde af matematikeren David X. Li.
Overraskelse! Halvdelen af lægernes siger mere åreladning til redde patienten. Den anden halvdel sværger - mindre! Efter patienten er død peger alle fingre ad hinanden. Deres kur kunne have virket og de tror selv virkelig på det.
Ligesom som Dr. K.
Men Krugman har jo en Nobel Pris i økonomi! Han er jo berømt!
Milton Friedman fik den samme pris og han sagde altid præcis det modsatte.
Hvem har ret? Der er ingen enighed blandt økonomerne. Økonomi er bare for kompliceret. Ligesom med klimaet.
Økonomi er ikke fysik! Bare ikke tilnærmelsesvis. Nobel Prisen i økonomi er en afart af den ægte pris, den gives endog ikke af Nobel Fonden, men af den svenske Centralbank. Ligesom Obamas latterlige Nobel Freds Pris, som blev givet fordi han er sort - er den falske Nobelpris i økonomi også et falsum.
Den finansielle krise 2007-2012 blev igangsat delvist af økonomer der udskrev “recepten der slog Wall Street ihjel” baseret på arbejde af matematikeren David X. Li.
“Med
hans brillante evne til matematisk taskenspilleri gjorde Li det muligt
for handlerne at ‘sælge’ enorme mængder af nye sikkerhedstillelser, og
dermed udvide det finansielle marked til et ubegribeligt niveau.”
“Hans metode blev adopteret af alle fra obligationsinvestorer og Wall Street banker til kreditvurderingsbureauer og regulatorer. Og den blev så dybt indgroet og gjorde mennesker så rige, at advarsler om dens begrænsninger i det store og hele blev ignoreret.”
“Så styrtede modellen sammen. Konkurser begyndte at vise sig, da de finansielle markeder begyndte at opføre sig på måder som brugerne af Li’s recept ikke havde forventet. Konkurserne blev til flodbølger i 2008, da sammenbruddene i det finansielle systems grundlag opslugte billioner af dollars og satte det globale banksystems overlevelse i alvorlig livsfare.”
Uuuuups, så da.
“Hans metode blev adopteret af alle fra obligationsinvestorer og Wall Street banker til kreditvurderingsbureauer og regulatorer. Og den blev så dybt indgroet og gjorde mennesker så rige, at advarsler om dens begrænsninger i det store og hele blev ignoreret.”
“Så styrtede modellen sammen. Konkurser begyndte at vise sig, da de finansielle markeder begyndte at opføre sig på måder som brugerne af Li’s recept ikke havde forventet. Konkurserne blev til flodbølger i 2008, da sammenbruddene i det finansielle systems grundlag opslugte billioner af dollars og satte det globale banksystems overlevelse i alvorlig livsfare.”
Uuuuups, så da.
Idag
giver handlerne professorerne skylden og vice versa. Kendsgerninger er
imidlertid at forbløffende summer af penge blev satset på en matematisk
formel der ikke duer. Mængdens galskab sejrede over almindelig sund
fornuft og historiens basislære.
Derfor ansatte New York Times Dr. K. til at pleje hans tro på deres propagandasider. Hvorfor valgte de lige Dr. K? Det var ikke med baggrund i kendsgerninger, fordi de har jo ikke disse ejheller. Nej, Dr. K havde det svar de ønskede at høre. Paul Krugmans “videnskabelige beviser” er som global opvarmning -- propaganda der opstilles og paraderes som videnskab.
Derfor ansatte New York Times Dr. K. til at pleje hans tro på deres propagandasider. Hvorfor valgte de lige Dr. K? Det var ikke med baggrund i kendsgerninger, fordi de har jo ikke disse ejheller. Nej, Dr. K havde det svar de ønskede at høre. Paul Krugmans “videnskabelige beviser” er som global opvarmning -- propaganda der opstilles og paraderes som videnskab.
Den venstreorienterede indstilling er den ignorantens blinde tro. Obama leger Gud (midlertidigt), og Krugman er hans profet.
Harry Truman anede ikke hvor heldig han var med sine tostrengede økonomer. De havde ikke svarene, men de var kloge nok til at vide, at de netop ikke havde de svar. I det mindste gjorde de ikke tilstanden værre.
Det kan man ikke sige om Obama og Krugman. Obama indrømmer at han ikke aner om hans økonomiske politik virker. Men han tror med nidkærhed som en fanatikers, at de er “retfærdige.” Derfor betyder det mindre, eller intet, om de duer eller ej. Sortes arbejdsløshed er cirka 24%. Hvad betyder det? Det er ikke videnskab der tæller, men retfærdighed for alle.
Ligesom Obama har Dr. K mistet viden om fremtiden. Derfor foregår denne i hans hoved og han skaber en sådan frygtskabende stemning på NYT propagandasiden hver dag, at de andre middelmådigheder skræmmes til at tro ham, som Elmer Gantry, der kørte et andet religiøst fupnummer, men som faktisk er det samme.
Skal vi bruge endnu ti billioner på Obamacare? Eller blot nogle få billioner på Krugmanismen? Jeg aner det ikke. Men jeg er ganske sikker på at det gør Krugman og Obama heller ikke.
De beder blot 300 millioner mennesker følge med sig udover, og ned i afgrunden.
Jeg følger ikke med, kammerat.
Read more: http://www.americanthinker.com/2012/05/dr_krugmans_magic_dogma.html#ixzz1tyjMviyq
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar