Læren af flystyrtet i Alperne
Det er langt lettere for eet individ at udføre meget ondt end for eet individ at gøre meget godt.
At verden ikke er retfærdig ved alle der tænker. Det kan meget vel være vor første viden om livet. De fleste børn har klaget, “Det er ikke retfærdigt! og de voksne svarede “Livet er ikke retfærdigt!”
Et sørgeligt eksempel på, hvor uretfærdigt livet er drejer sig om, hvor langt vanskeligere det er at gøre noget virkelig godt frem for noget virkelig ondt. En psykopat slog, på en time 149 uskyldige mennesker ihjel på Germanwings flyet. Hvor mange mennesker vil nogensinde være i stand til at gøre noget virkelig godt for 149 personer i et helt liv?
Med kun få undtagelser kan godt kun gøres af den ene person overfor den anden. Det er derfor, hvis du ønsker dit navn huskes af mange mennesker så er dine chancer langt bedre dersom du udfører noget ondt fremfor noget godt. Det er derfor de største ondskaber udføres af bevægelser der ønsker at lave om på verden. Hvis du virkelig ønsker at gøre verden bedre, så arbejd på at gøre mennesker bedre - ikke verden. 
Depression og mangel på samvittighed er ikke det samme.
Vi har nu utallige gange hørt, at andenpiloten Andreas Lubitz var under behandling for depression - som om det skulle forklare, hvorfor han gjorde det han gjorde.
Vi kender dog alle hver især en eller to deprimerende individer og det er helt ubegribeligt at de skulle begå massemord. Som flere Lincoln biografiforfattere har bemærket, her senest Richard Brookhiser, så var den store præsident muligvis hele livet deprimeret. Dog var han en moralens gigant.
Lubitz myrdede 149 personer fordi han var et narcissistisk individ der manglede en ordentlig fungerende samvittighed. Antallet af mennesker der går rundt i verden med et moralsk defekt kompas er ret så stort. Ikke alle er deprimerede. Og jeg henviser ikke kun til voldelige islamister. FN har netop stemt for at fordømme et land i verden for dårlig behandling af kvinder: Israel. Er så alle disse FN ambassadører deprimerede?
De 149 blev sådan set slået ihjel af 9/11 terroristerne.
Chefpiloten på Germanwings kunne ikke komme ind i cockpit for efter 9/11 er døren dertil nærmest uigennemtrængelig. Sådan bør det være. Hvis nogen kunne komme ind i et aflåst cockpit, så ville terrorister også være i stand til det. Således kan hævdes af de 149 passagerer og besætning blev yderligere ofre for 9/11.
Vesten tager sandheden alvorligt.
Vi antager det for givet at Germanwings, den tyske regering og det tyske folk vil reagere på rette vis over alle afsløringer, uanset hvor belastende de er for en af deres piloter.
Det bør vi ikke tage for givet. At anerkende sandheden er ikke en universel værdi.
Lige til i dag anerkender hverken Egyptian National Airline, den egyptiske regering eller Egyptens folk, at det var den egyptiske førstepilot, Gameel Al-Baotuti, der helt overlagt sendte EgyptAir 990 i havet syd for Massachusetts på vej til Cairo den 31. oktober 1999.
I mange samfund, især i den arabiske verden, er det at redde ansigt langt vigtigere end sandhed. Hvor det er tilfældet er sociale og moralske fremskridt på det nærmeste umulige.
Det ville være et tegn på større fremskridt i egypternes liv, når man nu betragter det tyske luftfartsselskab og det tyske samfund der anerkender at en tysker helt overlagt lod sit fly smadre mod Alperne, at egypterne så revurderede deres holdning til Al-Batouti og EgyptAir 990
Skaden Lubitz forårsagede kan ikke gøres op
Denne mand myrdede 149 mennesker. En gammel hebraisk talemåde er værd at gentage her: ‘Den som ødelægger et liv ødelægger hele verden.’ Dette er ikke blot en hyperbel. Hver eneste af os er en hel verden. Læs om de som var ombord på Germanwings 9525, og denne indsigt vil stå alt for klar. Men skaden er langt mere vidtrækkende end det. .
Lubitz slog ikke kun alle disse mennesker ihjel. Han lod dem befinde sig i en terrortilstand som kun meget få vil opleve. Mennesker der lider af dødelige sygdomme ved at de snart skal dø. Dog har de tid til at forberede sig på det. Der er selvfølgelig stor sorg, men der er ingen terror - helt sikkert slet ikke noget der kan sammenlignes med den terror der forekom ombord på Germanwings flyet. I mindst 5 minutter vidste disse mennesker at de ville dø. Pludseligt, De var netop gået ombord på flyet og skulle på en flyrejse - et af de moderne samfunds mest sikre forehavender. Nu skulle de pludselig dø, Læg dertil de forfærdelige skrig fra dem alle og du vil kunne erkende det helvede disse mennesker - mange rejste med et barn eller ægtefælle - gennemgik.
Så er der de mennesker der ikke var med på denne flyvning, som elskede de som var ombord. Disse mennesker - forældre, bedsteforældre, søskende og glem aldrig venner - vil lide under tabet lige til de dør.
Så er der piloterne i verden. Jeg fløj dagen efter styrtet. Skønt jeg i gennemsnit flyver en gang om ugen, så betragtede jeg denne dag piloterne i lufthavnen noget anderledes. Det var ikke en intellektuel reaktion. Jeg tvivler dog ikke på at alle passagerer gjorde det samme.
Endelig er der Lubitz’ forældre - uden diskussion er de særdeles svært berørt. At miste et barn er forældres værste mareridt. Men der er noget meget værre: Når dit barn er morder. Og værre endnu: En massemorder.
Som forældre kan jeg udmærket forestille mig smerten når et barn dør. I min forestillingsverden er der overhovedet ikke plads til et barn der er massemorder.
Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com. His latest book is "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph."
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar